Ordningen med finansielle overslag og den flerårige finansielle ramme

Budgetprioriteterne og de interinstitutionelle aftaler

I løbet af 80'erne blev de politiske og institutionelle spændinger i forbindelse med Fællesskabets finansordning stadig mere udtalte. De latente konflikter mellem budgetmyndighedens to parter (Europa-Parlamentet og Rådet) kom til udtryk ved, at det blev stadig vanskeligere at få den årlige budgetprocedure til at fungere, at der var manglende balance i budgettet, og at midlerne i stigende grad ikke var tilpasset Fællesskabets behov. Det var grunden til, at Fællesskabet indførte en ordning, som skulle forbedre budgetprocedurens forløb.

Ved at indgå en interinstitutionel aftale enedes Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på forhånd om de store linjer i en flerårig budgetperiode. Budgetprioriteringen sker gennem udarbejdelse af en udgiftsramme for Fællesskabet (den flerårige finansielle ramme), dvs. de finansielle overslag. Ordningen med finansielle overslag har således forbedret budgetprocedurens forløb og sikrer, at budgetdisciplinen overholdes. Den flerårige finansielle ramme er ikke nævnt i traktaterne.

Finansielle overslag og den flerårige finansielle ramme: overholdelse af budgetdisciplinen

Den flerårige finansielle ramme indeholder et loft og en oversigt over, hvordan Fællesskabets forudsigelige udgifter er sammensat. Den første interinstitutionelle aftale blev indgået i 1988 med henblik på anvendelse af de finansielle overslag for perioden 1988-1992 (Delors-pakke I), der havde til formål at frigøre de nødvendige midler til den budgetmæssige gennemførelse af den fælles akt. Siden da er de finansielle overslag blevet fornyet i 1992 for perioden 1993-99 (Delors-pakke II), i 1999 for perioden 2000-06 (Agenda 2000) og i 2006 for perioden 2007-13.

Ordningen med finansielle overslag har altså til formål at styrke budgetdisciplinen, kontrollere den samlede udgiftsstigning og i det hele taget sikre, at budgetproceduren gennemføres så gnidningsløst som muligt. Med den finansielle ramme er der blevet indført et dobbelt loft, dels for de samlede udgifter, dels for hver udgiftskategori.

Strukturen i den finansielle ramme

Den finansielle ramme indeholder for hver programmeringsperiode et loft (dvs. maksimumsbeløbet for forpligtelses- og betalingsbevillinger) for hvert udgiftsområde (udgiftskategori) for hvert år. I løbet af den årlige budgetprocedure fastsættes det nøjagtige udgiftsniveau og fordelingen mellem de forskellige budgetposter i det pågældende år.

Udgiftsfordelingen mellem de enkelte udgiftsområder er afhængig af EU's politiske prioriteringer i den pågældende periode. Den finansielle ramme i perioden 2007-13 er opdelt i følgende udgiftsområder:

Udgiftsområderne er klart adskilt, hvilket betyder, at en budgetpost finansieres under ét bestemt udgiftsområde. Bevillingerne til hvert udgiftsområde skal derfor være så store, at man eventuelt kan foretage en omfordeling af udgifterne mellem de forskellige foranstaltninger inden for det samme udgiftsområde, alt efter behov, eller dække uforudsete udgifter.

Margenen til uforudsete udgifter mellem loftet for egne indtægter og loftet for bevillinger til betalinger anvendes til:

• at give mulighed for om nødvendigt at foretage en revision af den finansielle ramme med henblik på at kunne afholde udgifter, der ikke kunne forudses ved vedtagelsen af de finansielle overslag
• at bidrage til at afbøde resultaterne af en svagere økonomisk vækst end ventet. Under sådanne omstændigheder, hvor det faktiske BNI er lavere end oprindelig beregnet, kan loftet for bevillingerne til betalinger, der er et absolut beløb, finansieres inden for loftet for de egne indtægter, der udtrykkes som en procentdel af BNI, ved anvendelse af margenen.

Forbindelse til ordningen for egne indtægter

Det samlede loft for forpligtelsesbevillinger opnås ved at lægge lofterne for de forskellige udgiftsområder sammen. For at kontrollere, at de finansielle overslag er forenelige med loftet for egne indtægter, der er den absolutte grænse for de midler, som medlemsstaterne kan stille til rådighed for EU, fastlægges der også et årligt loft for betalingsbevillingerne. Der er tale om et samlet loft, som ikke er opdelt på udgiftsområder. Det angives desuden i procent af Fællesskabets anslåede bruttonationalindkomst (BNI).

Betingelserne for anvendelsen af den finansielle ramme

Betingelserne for anvendelsen af den finansielle ramme er fastsat i den interinstitutionelle aftale, der indeholder bestemmelserne og procedurerne for den årlige forvaltning af den finansielle ramme (f.eks. tekniske justeringer, tilpasninger i forbindelse med gennemførelsesbetingelserne eller en udvidelse af EU og revision af de finansielle overslag). Der er således mulighed for at forbedre den årlige budgetprocedure.

Kommissionen foretager hvert år på eget ansvar en teknisk justering af den finansielle ramme for det kommende år. Denne justering vedrører følgende:

• Da den finansielle ramme er udtrykt i faste priser, er det nødvendigt hvert år at tilpasse den efter inflationstakten for at bevare den oprindelige købekraft inden for de forskellige udgiftsområder. Den tekniske justering foretages normalt i slutningen af år n-2 for et givet år på grundlag af de seneste disponible økonomiske data og prognoser. Der foretages ikke senere tekniske justeringer for det pågældende år.
• Loftet for egne indtægter er udtrykt som en procentdel af BNI. Omregningen af dette loft til en absolut værdi forudsætter, at man ved den tekniske justering tager udgangspunkt i de nyeste tilgængelige data for EU's BNI. På den måde kan man kontrollere, at der er overensstemmelse mellem de samlede betalingsbevillinger og de disponible egne indtægter.

Kommissionen kan også foreslå budgetmyndighedens to parter at foretage en tilpasning af den finansielle ramme i to tilfælde:

• hvis der er forsinkelse i planlægningen af strukturforanstaltninger kan der foretages en omlægning af de disponible betalingsbevillinger
• ved tiltrædelsen af nye medlemsstater kan der foretages en ny evaluering af behovene under visse udgiftsområder.

Endelig kan budgetmyndighedens to parter revidere den finansielle ramme på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Denne fremgangsmåde giver Fællesskabet mulighed for inden for rammerne for egne indtægter at igangsætte foranstaltninger, som det ikke var muligt at tage højde for ved udarbejdelsen af de finansielle overslag.

See also

• Yderligere oplysninger om de finansielle overslag og den flerårige finansielle ramme findes på Europa-kommissionens Generaldirektoratet for Budgets netsted (DE) (EN) (FR)

Seneste ajourføring: 06.06.2011