En temastrategi for bymiljøet

EU fastlægger samarbejdsforanstaltninger og retningslinjer til forbedring af bymiljøet. Disse foranstaltninger vedrører først og fremmest udveksling af erfaringer og information på det mest hensigtsmæssige niveau til sikring af en effektiv gennemførelse af lovgivningen og til fremme af bedste praksis hos de lokale myndigheder.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en temastrategi for bymiljøet [KOM(2005) 718 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

EU fastlægger samarbejdsforanstaltninger og retningslinjer for medlemsstaterne og de lokale myndigheder, så der på dette grundlag kan ske en forbedring af miljøforvaltningen i Europas byer.

Målet med strategien er at bidrage til et bedre bymiljø, så byerne bliver mere attraktive og sundere steder at bo, arbejde og investere i. Den vil dermed også mindske byernes belastning af miljøet.

De vigtigste foranstaltninger i strategien er:

Da bymiljøet berører en række andre miljøpolitiske aspekter, bør en strategi til forbedring af bymiljøet samordnes med disse andre miljøpolitikker. Det drejer sig om bekæmpelse af klimaændringer (energieffektive bygninger, bytrafikplaner osv.), beskyttelse af natur og biodiversitet (mindskelse af byspredningen, retablering af forladte industriområder osv.), livskvalitet og sundhed (nedbringelse af luft- og støjforurening osv.), bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og forebyggelse og genanvendelse af affald.

Kontekst

Fire ud af fem europæere bor i byerne. De fleste byer plages af en række fælles problemer: dårlig luftkvalitet, tæt trafik og trængsel, højt støjniveau, dårlige bygningsmiljøer, forladte grunde, drivhusgasemissioner, diffus byspredning, affald og spildevand.

Disse problemer er yderst komplekse som følge af samspillet mellem de tilgrundliggende årsager og kan derfor kun løses gennem en helhedsstrategi, hvor alle aspekter tages i betragtning. Retningslinjer og samordningsforanstaltninger på dette område er mere hensigtsmæssige end lovgivning, både fordi der som følge af byområdernes forskelligartethed og allerede eksisterende forpligtelser er brug for skræddersyede løsninger, og fordi det er vanskeligt at fastlægge fælles normer for bymiljøet. Strategien er derfor baseret på subsidiaritetsprincippet, således at lokale initiativer prioriteres, samtidig med at der lægges vægt på samarbejde mellem de forskellige beslutningsniveauer (EU, nationalt og lokalt) og på en samlet indgangsvinkel til de forskellige aspekter af byforvaltning.

Strategien for bymiljøet udgør en af de syv temastrategier, der er nævnt i det sjette miljøhandlingsprogram.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen af 11. februar 2004: « - På vej mod en temastrategi for bymiljøet» [KOM(2004) 60 endelig - Den Europæiske Unions Tidende C 98 af 23. april 2004]. Gennem denne europæiske strategi for bymiljøet ønsker EU at øge miljøpolitikkens bidrag til en bæredygtig udvikling af byområderne, bl.a. ved at samle foranstaltningerne om fire hovedpunkter: byforvaltning, transport, byggeri og byplanlægning.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1411/2001/EF af 27. juni 2001 om en EF-ramme for samarbejde til fordel for en bæredygtig udvikling af bymiljøet [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 191 af 13.7.2001].

See also

Yderligere oplysninger kan fås på Europa-Kommissionens netsted for denne strategi (EN)

Seneste ajourføring: 23.02.2006