Princippet om, at forureneren betaler, og miljøansvar

HOVEDPUNKTER

Direktivet definerer miljøskade som:

• en skade, der i betydelig grad påvirker miljøets tilstand (økologiske, kemiske eller kvantitative) i vandressourcer, som defineret i direktiv 2000/60/EF, EU’s vandrammedirektiv, og direktiv 2008/56/EF, havstrategidirektivet
• skade på jord, der medfører en betydelig risiko for menneskers sundhed
• skade på beskyttede arter og naturtyper, der har en negativ påvirkning på beskyttelse som defineret i direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle og direktiv 92/43/EØF, habitatdirektivet.

Definitionen omfatter udledning af forurenende stoffer i luften (da dette påvirker jordens eller vandets tilstand), i indre overfladevand og grundvand samt enhver tilsigtet udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, som defineret i direktiv 2001/18/EF.

Anvendelsesområde

Der er to scenarier, som er ansvarspådragende:

1. Miljøskader forårsaget af en hvilken som helst af de aktiviteter, der er anført i bilag III i direktivet, som f.eks.:
   • energiindustrier
   • produktion og forarbejdning af metaller
   • mineralindustrier
   • kemiske industrier
   • affaldshåndtering
   • produktion af større mængder pulp, papir og karton, farvning af stoffer samt garverier
   • produktion af større mængder kød, mejerivarer og fødevarer.
2. Miljøskader på beskyttede arter og naturtyper (eller overhængende fare for disse) forvoldt eller fremkaldt af andre erhvervsmæssige aktiviteter end dem, der er anført i bilag III, samt i tilfælde af, at virksomheden har handlet forsætligt eller uagtsomt.

Undtagelser

Undtagelserne omfatter væbnede konflikter, naturkatastrofer, ansvar for miljøskader, som er omfattet af internationale konventioner (f.eks. havforurening), samt nukleare risici, som er omfattet af Euratomtraktaten.

Forebyggende og afhjælpende foranstaltninger

• Hvis der er overhængende fare for, at der indtræder en skade, skal virksomheden omgående træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger.
• Hvis skaden allerede er indtruffet, skal virksomheden straks underrette myndighederne og træffe foranstaltninger for at håndtere situationen med henblik på at forhindre yderligere miljøskader og risici for menneskers sundhed samt iværksætte afhjælpende foranstaltninger.

Virksomheden skal betale for forebyggende foranstaltninger og afhjælpende foranstaltninger, undtagen i visse situationer, hvis skaden f.eks. er forvoldt af tredjemand til trods for, at passende sikkerhedsforanstaltninger var truffet, eller skyldes overholdelse af påbud eller instrukser udstedt af en offentlig myndighed.

Gennemførelse

• En gennemførelsesrapport fra 2016 undersøgte erfaringerne med at gennemføre direktivet mellem 2007 og 2013, herunder en evaluering udført under REFIT, som er Europa-Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering.
• Denne rapport bekræfter, at selv om direktivet endnu ikke har nået sit fulde potentiale, har det været effektivt for så vidt angår afhjælpning af miljøskader og tilskyndelse til forebyggelse.

Ændringsforordning (EU) 2019/1010

Direktivet blev ændret i 2019 ved forordning (EU) 2019/1010, som tilpasser og strømliner rapporteringsforpligtelser inden for miljølovgivning. De nye regler, der har været gældende siden den 26. juni 2019, er følgende.

• EU-landene foretager indberetning til Europa-Kommissionen om erfaringerne med gennemførelse af direktivet. De oplysninger, der skal indsendes, fremgår af Bilag VI til direktivet og skal være indhentet senest den 30. april 2022 og herefter hvert femte år.
• Senest den 30. april 2023, og derefter hvert femte år, publicerer Europa-Kommissionen en evaluering af nærværende direktiv udfærdiget på baggrund af oplysningerne fra EU-landene.
• Senest den 31. december 2020 skal Europa-Kommissionen have udarbejdet retningslinjer, der fastsætter en fælles opfattelse af begrebet »miljøskade«, som det er defineret i nærværende direktiv.