Eksport af genetisk modificerede organismer til ikke-EU-lande
RESUMÉ AF:
Forordning (EF) nr. 1946/2003 — grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer
RESUMÉ
HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?
— |
Den søger at gennemføre visse punkter i Cartagena-protokollen om forebyggelse af bioteknologiske risici. Det skyldes, at nogle genetisk modificerede organismer (GMO’er) kan have negative virkninger på miljøet og den menneskelige sundhed.
|
— |
For at sikre et passende beskyttelsesniveau opretter den en ordning for anmeldelse af og information om eksport af GMO’er til ikke-EU-lande.
|
HOVEDPUNKTER
— |
Forordningen skelner imellem GMO’er bestemt til udsætning i miljøet (dvs. afprøvninger på stedet eller opdyrkning, import eller transformation af GMO’er til industriprodukter) og GMO’er bestemt til fødevarer eller foder eller til forarbejdning.
|
— |
Eksportører af GMO’er bestemt til udsætning i miljøet skal anmelde eksporten til den kompetente nationale myndighed i det ikke-EU-land, der importerer GMO’erne (og gentage anmeldelsen, hvis der ikke kommer noget svar). Anmeldelsen skal indeholde de oplysninger, der er angivet i bilag I til denne forordning. Eksportøren skal opbevare anmeldelsen og bekræftelsen af modtagelsen i fem år og sende kopier til myndighederne i dennes EU-land samt til Europa-Kommissionen.
|
— |
Europa-Kommissionen eller det EU-land, der traf beslutningen, skal meddele Clearingcentret for Biosikkerhed enhver beslutning vedrørende brugen af GMO’er bestemt til fødevarer eller forarbejdning, der kan overføres på tværs af internationale grænser. Meddelelsen skal indeholde de oplysninger, der er angivet i bilag II til denne forordning. Disse GMO’er må ikke overføres på tværs af grænser, hvis de ikke er blevet godkendt inden for EU.
|
— |
Hvis et EU-land får kendskab til en uforsætlig eksport af potentielt farlige GMO’er, skal det underrette offentligheden, meddele Europa-Kommissionen det og rådføre sig med det berørte land, for at de kan træffe den nødvendige afhjælpende foranstaltning.
|
— |
EU-landene skal forelægge rapporter om anvendelsen af denne forordning hvert tredje år.
|
BAGGRUND
I 2000 undertegnede EU og EU-landene Cartagena-protokollen, der er udarbejdet for at sikre, at overførsler af GMO’er (især mellem lande) ikke udgør en risiko for miljøet eller den menneskelige sundhed.
Siden dengang har EU i 2011 undertegnet Nagoya-Kuala Lumpur-tillægsprotokollen. Den videreudvikler de internationale regler og procedurer i Cartagena-protokollen for at kunne reagere på skader, der skyldes GMO’er overført på tværs af internationale grænser.
VIGTIGE BEGREBER
(*) Genetisk modificerede organismer: organismer, der har været udsat for genterapi. Dette kan kunstigt forandre deres genetiske makeup og give dem nye egenskaber (f.eks. en plantes modstandsdygtighed over for tørke, insekter eller sygdomme). Eftersom de langsigtede virkninger af GMO’er på miljøet og den menneskelige sundhed i stor udstrækning er ukendte, indtager EU den forsigtige tilgang.
DOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1946/2003 af 15. juli 2003 om grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer (EUT L 287 af 5.11.2003, s. 1-10)
TILHØRENDE DOKUMENTER
Rådets afgørelse 2002/628/EF af 25. juni 2002 om indgåelse på Fællesskabets vegne af Cartagena-protokollen om biosikkerhed (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 48-49)
Rådets afgørelse 2013/86/EU af 12. februar 2013 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Nagoya-Kuala Lumpur-tillægsprotokollen om ansvar og erstatning til Cartagenaprotokollen om biosikkerhed (EUT L 46 af 19.2.2013, s. 1-3)
seneste ajourføring 24.11.2015