Barcelonakonventionen om beskyttelse af Middelhavet

HOVEDPUNKTER

Barcelonakonventionen

• Der er 22 kontraherende parter i Barcelonakonventionen, en international konvention, der omfatter 21 lande, som grænser op til Middelhavet (herunder 8 EU-lande — Kroatien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Slovenien og Spanien) og EU.
• I henhold til konventionen skal parterne træffe alle foranstaltninger, hver for sig eller sammen, for at beskytte og styrke Middelhavets havmiljø og kystområder for at bidrage til en bæredygtig udvikling.

Formålene med konventionen er at:

• beskytte havmiljøet og kystområdet gennem handling med henblik på at forebygge og nedbringe forurening og så vidt muligt bekæmpe det, uanset om det skyldes aktiviteter på land, til vands eller i luften
• vurdere og kontrollere forurening
• foretage bæredygtig forvaltning af havets og kysternes naturlige ressourcer
• integrere miljøet i den økonomiske og sociale udvikling
• beskytte natur- og kulturarven
• styrke solidariteten mellem de lande, der grænser op til Middelhavet og
• bidrage til at forbedre livskvaliteten.

De kontraherende parter i konventionen forpligter sig til at:

• indføre et system for samarbejde og gennemføre et integreret overvågnings- og vurderingsprogram for at beskytte Middelhavets havmiljø og kystområde samt nedbringe eller bekæmpe forurening i Middelhavet med henblik på at opnå en god miljøtilstand¹
• etablere beskyttede havområder og særligt beskyttede områder i Middelhavet
• gennemføre integreret kystzoneforvaltning²
• håndtering af landbaseret forurening
• håndtering af havbaseret forurening
• beredskabsplaner
• samarbejde på områderne videnskab og teknologi
• udarbejde hensigtsmæssige procedurer for bestemmelsen af ansvar og skadeserstatning efter forurening som følge af overtrædelser af konventionens bestemmelser.

Den blev ændret i 1995. De vigtigste ændringer vedrørte:

• udvidelse af konventionens geografiske anvendelsesområde til kysten
• anvendelse af forsigtighedsprincippet
• anvendelse af »forureneren betaler«-princippet — se resumé
• fremme af konsekvensanalyser
• beskyttelse og bevaring af biodiversitet
• bekæmpelse af forurening som følge af grænseoverskridende flytning af farligt affald
• adgang til information og offentlig deltagelse.

Konventionen har syv protokoller tilknyttet:

Protokol om dumpning

• omfatter kun forurening fra skibe og flyvemaskiner i middelhavsområdet
• forbud mod dumpning af visse typer affald og stoffer (visse giftige stoffer, kviksølv, cadmium, plast, råolie osv.)
• kræver forudgående udstedelse af nationale tilladelser for andre typer affald eller stoffer såsom arsen, bly, kobber, zink, krom, nikkel, containere, metalskrot og visse typer pesticider.

Protokol om forebyggelse og kritiske situationer

• indarbejder regler i Barcelonakonventionen om samarbejde mellem parterne om forebyggelse, og i kritiske situationer, bekæmpelse af skibes forurening i Middelhavet
• tilstræber også at fremme udviklingen og gennemførelsen af internationale bestemmelser vedtaget på basis af Den Internationale Søfartsorganisation
• fastsætter operationelle foranstaltninger, som parterne skal træffe i tilfælde af forurening forårsaget af skibe (evaluerings-, bekæmpelses-/nedbringelses- og informationsforanstaltninger) samt nødforanstaltninger, der skal tages om bord på skibe, på offshore-installationer og i havne (navnlig tilgængelighed og overholdelse af beredskabsplaner).

Protokol om landbaseret forurening

• omfatter forurening forårsaget af udledninger fra floder, udløb, kanaler eller andre vandløb, eller forurening fra andre kilder eller aktiviteter (herunder luftbåren landbaseret forurening) på territoriet for en part i protokollen
• indeholder en liste over de stoffer, som ikke er tilladt at udlede, og de faktorer, der skal tages højde for med henblik på at bekæmpe forurening fra disse stoffer
• indeholder også en liste over stoffer, som med henblik på udledning kræver godkendelse fra de kompetente nationale myndigheder
• anfører samarbejde vedrørende forskning og information samt vedtagelse af hensigtsmæssige programmer, foranstaltninger og standarder rettet mod at nedbringe eller bekæmpe målrettede stoffer.

Specially Protected Areas and Biological Diversity Protocol (protokol om særligt beskyttede områder og den biologiske mangfoldighed i Middelhavet)

• Protokollen vedrører:
  • særligt beskyttede områder i Middelhavet og særligt beskyttede områder af betydning for Middelhavet
  • beskyttelse af naturressourcer i middelhavsområdet
  • bevarelse af diversiteten i genressourcerne og
  • beskyttelse af visse naturlandskaber ved at oprette en række særligt beskyttede områder.
• Kræver, at parterne udarbejder retningslinjer for etablering og forvaltning af beskyttede områder og opstiller et antal hensigtsmæssige foranstaltninger, som parterne skal vedtage, f.eks.:
  • forbud mod udledning eller losning af affald
  • regulering af indførelsen af ikke-hjemmehørende eller genetisk modificerede arter
• Fastsætter nationale eller lokale foranstaltninger, som parterne skal træffe for at beskytte dyre- og plantearter i hele Middelhavet.

Offshore-protokol

• Omfatter en bred vifte af undersøgelses- og udnyttelsesaktiviteter og ser på en række emner, herunder:
  • krav om tilladelser
  • fjernelse af forladte eller ubrugte anlæg
  • brug og fjernelse af skadelige stoffer
  • krav til ansvar og erstatning og
  • koordinering med andre parter i Barcelonakonventionen på regionalt niveau.
• Parterne skal individuelt eller gennem bilateralt eller multilateralt samarbejde træffe passende foranstaltninger til at forebygge, nedbringe, bekæmpe og kontrollere forurening i protokolområdet, der er forårsaget af efterforsknings- og udvindingsaktiviteter.
• De skal ligeledes sikre anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker, som er miljømæssigt effektive og økonomisk hensigtsmæssige.

Protokol om farligt affald

• Kræver, at parterne samarbejder, når en stor mænge olie og/eller andre skadelige stoffer i Middelhavet, uanset om det er uforudset eller kumulativt, udgør en alvorlig og umiddelbar risiko for havmiljøet, kysten eller en eller flere parters økonomiske, sundhedsmæssige eller økologiske interesser.
• Samarbejdet har fokus på:
  • udarbejdelse af beredskabsplaner
  • fremme af foranstaltninger til bekæmpelse af olieforurening i havet
  • overvågning og udveksling af oplysninger vedrørende Middelhavets tilstand
  • udbredelse af oplysninger om organiseringen af ressourcer, og
  • om nye metoder til forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt udvikling af forskningsprogrammer om emnet.

Protokol om integreret kystzoneforvaltning

• Har til formål at fastsætte et fælles grundlag for den integrerede kystzoneforvaltning med udgangspunkt i en økosystembaseret tilgang, der trådte i kraft den 24. marts 2011.
• Den integrerede kystzoneforvaltning har seks mål:
  • bæredygtig udvikling af kystzoner efter rationel planlægning af aktiviteter
  • bevarelse af kystzoner
  • bæredygtig brug af naturressourcer
  • bevarelse af økosystemer og kystlinjer
  • forebyggelse og nedbringelse af naturkatastrofer og klimaændringer
  • forbedret samarbejde.

EU er part i samtlige ovennævnte protokoller undtagen protokollen om farligt affald.