Vejledende kerneenergiprogram

I dette program beskrives situationen inden for sektoren for kerneenergi i Den Europæiske Union (EU) i 2006 og den mulige udvikling inden for denne sektor i lyset af de økonomiske og miljømæssige udfordringer.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 4. oktober 2007 med titlen: "Det vejledende kerneenergiprogram" [KOM(2007) 565 endelig – Ikke offentliggjort i EUT].

RESUMÉ

De vejledende kerneenergiprogrammer indeholder oplysninger om kernekraftens andel i Den Europæiske Union (EU), medlemsstaternes målsætninger for produktion af kerneenergi samt de nødvendige investeringer for at nå disse mål.

Situationen for kerneenergi i Europa og i verden

EU er verdens største producent af elektricitet baseret på kerneenergi (944,2 TWh(e) i 2005). Omkring en tredjedel af elektriciteten og 15 % af energiforbruget i EU stammer fra kernekraftværker. Der fandtes 443 atomreaktorer til elproduktion i 2006, og disse leverede 15 % af verdens elforbrug. I slutningen af 2006 fandtes der 152 reaktorer i EU - 146 siden januar 2007 - fordelt på 15 medlemsstater, med en gennemsnitsalder på omkring 25 år set i forhold til en normal levetid på 40 år. Der skal således træffes beslutning om fornyelse af den europæiske park af kernekraftværker eller forlængelse af levetiden for visse værker i løbet af de kommende år på grund af den tid, det tager at bygge nye kernekraftværker.

Flere lande uden for EU har meddelt, at de har planer om at bygge nye kernekraftværker til elproduktion, navnlig Kina, Sydkorea, USA, Indien, Japan og Rusland. Situationen inden for EU er meget varieret: Bulgarien, Frankrig, Slovakiet og Finland har besluttet at bygge nye kernekraftværker; i flere lande har man genåbnet diskussionen om at forlænge driftsperioden for de eksisterende værker eller udskifte dem (bl.a. Nederlandene, Polen, Sverige, Litauen (projektet "de baltiske lande") og Det Forenede Kongerige); endelig er Belgien, Tyskland og Spanien gradvis gået i gang med at afskaffe eller begrænse anvendelsen af kernekraft. Siden 1997 er der anmeldt 19 investeringsprojekter til Kommissionen.

Fordele ved brug af kernekraft

Kommissionen skønner, at kerneenergi på flere måder kan bidrage til diversificering og forsyningssikkerhed på energiområdet, navnlig adgangen til og fordelingen af atombrændslet (naturligt uran), den begrænsede indvirkning, som prissvingninger på brændslet har på værkernes driftsomkostninger samt eksistensen af et kontrolleret marked for nukleart materiale til fredelige formål.

Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) og Kerneenergiagenturet (NEA) er sektoren for kernebaseret elproduktion konkurrencedygtig i forhold til elektricitet fremstillet med fossilt brændsel. Sektorens konkurrencedygtighed styrkes i øvrigt gennem betydelige prisstigninger på andre brændselstyper. De liberaliserede elmarkeder kan imidlertid ikke garantere prisstabilitet, hvilket kan få myndighederne til at træffe foranstaltninger med henblik på at begrænse investorernes risiko. Den kernekraftbaserede elproduktion er kendetegnet ved høje anlægsomkostninger, mens driftsomkostningerne er lavere end for andre elektricitetskilder. Andre kendetegn ved denne sektor påvirker desuden omkostningerne og risikoen for investorerne, såsom værkernes størrelse eller opbygningen af en homogen park af værker.

Kernekraftbaseret elproduktion udsender kun meget små mængder CO2 og er derfor en interessant mulighed i kampen mod klimaændringer. I øjeblikket er denne sektor den største energikilde med lave CO2-emissioner i Europa.

Forvaltning af risici ved kernekraften

Den offentlige menings syn på kernekraftsektoren er et væsentligt aspekt i accepten af og fremtiden for kernekraftbaseret elproduktion. Dette indebærer, at befolkningen skal have adgang til troværdige oplysninger og har mulighed for at deltage i en gennemsigtig beslutningsproces. EU er allerede dybt engageret i forvaltningen af risici ved kernekraft, og man regner med at forstærke indsatsen yderligere.

EU griber også ind for at garantere sikkerheden ved kerneenergi: EU sørger for, at internationale konventioner på området anvendes og bidrager økonomisk til at forbedre kernekraftsikkerheden, både inden for sine egne grænser, navnlig efter udvidelserne i 2004 og 2007, og i tredjelande.

Størstedelen af det radioaktive affald er kortlivet lavaktivt affald, for hvilket der indføres strategier på industriel skala i næsten alle de stater, der har kernekraftværker. Bortskaffelsen af langlivet højaktivt affald påvirkes navnlig af samfundsmæssige faktorer, navnlig valget af steder til slutdeponering og befolkningens accept af disse valg. Inden for forskningen lægger man i øvrigt vægt på teknikker til reduktion af mængden eller levetiden af langlivet radioaktivt affald eller radioaktive komponenter.

Nedlukningen af værkerne er en kompliceret og dyr operation, der kommer til at berøre omkring en tredjedel af de nuværende værker inden 2025. Det er derfor nødvendigt at råde over tilstrækkelige økonomiske ressourcer, eventuelt i form af øremærkede midler. Kommissionen understreger, at de faktiske omkostninger ved afviklingen i sidste ende skal afholdes af operatørerne.

Inden for strålingsbeskyttelse konstaterer Kommissionen, at eksponeringen af arbejdstagere inden for kernekraftindustrien og radioaktivt affald fra kernekraftindustrien er faldet kraftigt, mens eksponeringen inden for det medicinske område eller fra naturlige strålekilder kan reduceres yderligere. Man har registreret betydelige fremskridt med udarbejdelse af nødplaner, informationsudveksling, fødevarekontrol samt forebyggelse af tab eller misbrug af radioaktive kilder.

EU's aktiviteter inden for kerneenergi

Euratom-traktaten udgør retsgrundlaget for de lovgivningsmæssige rammer med pligter og udstrakte beføjelser på kernekraftområdet, navnlig på forskningsområdet samt kontrollen med den nukleare sikkerhed.

Kommissionen har vedtaget flere forslag vedrørende nuklear sikkerhed med henblik på at harmonisere de nationale myndigheders arbejde.

Den har ligeledes iværksat et europæisk program for beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Den europæiske forskning er et centralt aspekt på det nukleare område. Den foregår i øjeblikket inden for det syvende Euratom-rammeprogram, navnlig gennem oprettelse af teknologiplatforme, idet der fokuseres på nuklear fission og innovative teknologier.

Kommissionen foreslår, at de fremtidige diskussioner bl.a. skal dreje sig om anerkendelse af de fælles referenceniveauer, oprettelsen af en gruppe på højt niveau om sikkerhed for og forvaltning af radioaktivt affald, indførelse af nationale forvaltningsplaner for radioaktivt affald, harmonisering af brugen af afviklingsfonde samt udarbejdelse af en harmoniseret ordning for ansvaret for de økonomiske erstatningsmekanismer i tilfælde af nukleare ulykker.

Baggrund

Udarbejdelse af programmer af vejledende karakter på det nukleare område er en forpligtelse i henhold til Euratom-traktatens artikel 40.

Dette vejledende kerneenergiprogram blev først fremlagt som led i gennemgangen af EU's politik på energiområdet i begyndelsen af 2007 ("energipakken"). Den endelige udgave af programmet, som blev vedtaget i oktober 2007, tager i bilag 2 højde for udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, som har fået forelagt den foreløbige udgave, visse bemærkninger fra Europa-Parlamentet samt supplerende oplysninger fra medlemsstaterne.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens afgørelse 2007/530/Euratom af 17. juli 2007 om nedsættelse af en europæisk gruppe på højt plan om nuklear sikkerhed og affaldshåndtering [EUT L 195 af 27. juli 2007]. Denne gruppe på højt plan blev nedsat efter Kommissionens forelæggelse af det vejledende kerneenergiprogram i januar 2007. Den har til mandat gradvis at udvikle en fælles forståelse og, efterhånden, supplerende europæiske regler for nuklear sikkerhed og affaldshåndtering.

Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 "Det vejledende kerneenergiprogram forelagt i henhold til Euratom-traktatens artikel 40 med anmodning om udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg" [KOM(2006) 844 endelig – EUT C 138 af 22. juni 2007].

Seneste ajourføring: 07.04.2008