Retningslinjer vedrørende begrebet påvirkning af handelen

HOVEDPUNKTER

• For så vidt angår artikel 101 TEUF er hele aftalen, hvis den som helhed kan påvirke handelen mellem EU-lande, underlagt EU-lovgivningen, herunder også de dele af aftalen, der isoleret set ikke påvirker handelen mellem EU-lande. I tilfælde hvor de kontraktlige relationer mellem de samme virksomheder omfatter flere forskellige aktiviteter, skal disse aktiviteter for at indgå i den samme aftale være direkte knyttet til og udgøre en integrerende del af den samme overordnede aftale. I modsat fald udgør hver aktivitet en særskilt aftale.
• For så vidt angår artikel 102 TEUF er det misbruget, der skal kunne påvirke handelen mellem EU-lande. Adfærd, der indgår som et led i en dominerende virksomheds overordnede strategi, skal vurderes ud fra dens samlede virkninger. Hvis en dominerende virksomhed anlægger forskellige former for adfærd til virkeliggørelse af det samme mål (f.eks. eliminering eller udtrængning af konkurrenter), finder artikel 102 TEUF anvendelse på alle disse former for adfærd, når blot mindst en af dem kan påvirke handelen mellem EU-lande.
• Retningslinjerne har fokus på tre hovedelementer og har til formål at redegøre for:
  • at begrebet handel mellem EU-lande ikke kun dækker over den traditionelle handel med varer og tjenester på tværs af landegrænser. Det er et mere omfattende begreb, der dækker enhver form for grænseoverskridende økonomisk virksomhed, herunder etablering⁴. Begrebet indebærer, at der skal foreligge en påvirkning af den grænseoverskridende økonomiske aktivitet mellem mindst (dele af) to EU-lande
  • betydningen af formuleringen »kan påvirke«, som definerer, hvilke krav der stilles til påvirkningen af handelen mellem EU-lande. Ifølge de standardkriterier, EF-Domstolen har opstillet, skal det på grundlag af samtlige objektive, retlige eller faktiske forhold kunne forudses med tilstrækkelig sandsynlighed, at aftalen direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt øver indflydelse på samhandelen mellem EU-lande. I de tilfælde, hvor aftalen eller adfærden kan påvirke konkurrencestrukturerne inden for EU, finder EU’s konkurrenceregler anvendelse
  • begrebet »mærkbarhed«: handelspåvirkningskriteriet indeholder også et kvantitativt element, idet EU’s konkurrenceregler kun finder anvendelse på aftaler og adfærd, der kan have virkninger af en vis størrelsesorden. Mærkbarhed kan navnlig vurderes ud fra de relevante virksomheders position og størrelse på markedet for de berørte produkter. Vurderingen af mærkbarhed afhænger af omstændighederne i hver enkelt sag, i særdeleshed aftalens eller adfærdens art, de relevante produkters art og de deltagende virksomheders position på markedet.
• Kommissionen finder, at en aftale i princippet ikke kan påvirke handelen mellem EU-lande mærkbart, når følgende to betingelser er opfyldt samtidig:
  • Parterne har ikke på nogen af de relevante markeder inden for EU en samlet markedsandel på over 5 %.
  • Hvad angår horisontale aftaler, har de deltagende virksomheder ikke en samlet årlig omsætning inden for EU inden for de produkter, der er omfattet af aftalen, på over 40 mio. EUR. Hvad angår vertikale aftaler, overskrider leverandørens samlede årlige omsætning for de produkter, der er omfattet af aftalen, ikke 40 mio. EUR.
• Retningslinjerne omfatter en analyse af forskellige former for aftaler og adfærd, der giver en indikation af, hvordan konceptet påvirkning af handelen bør anvendes i praksis.
• Handelspåvirkningskriteriet er et autonomt, EU-retligt jurisdiktionskriterium. Det skal vurderes særskilt i hvert enkelt tilfælde og adskiller sig fra vurderingen af begrænsning af konkurrencen.