EU’s konkurrencepolitik: samarbejdet mellem Kommissionen og de nationale domstole

HOVEDPUNKTER

EU-landenes nationale domstole:

• kan anvende artikel 101 og 102 i forvaltningsretlige, civilretlige eller strafferetlige søgsmål
• behøver ikke at anvende den nationale konkurrencelovgivning parallelt hermed
• skal anvende EU’s konkurrenceregler på samordnet praksis efter national ret, hvis disse kan påvirke den grænseoverskridende handel
• skal overholde princippet om EU-rettens forrang og må ikke træffe en afgørelse, der er i strid med EU-reglerne
• håndhæver Kommissionens beslutninger eller forordninger på visse kategorier af aftaler, vedtagelser eller samordnet praksis
• er bundet af EU’s konkurrencepolitik, retspraksis og Kommissionens forordninger
• anvender, hvis der ikke er specifikke EU-bestemmelser, nationale procedureregler og pålægger sanktioner, mens de sikrer, at disse er forenelige med de generelle EU-retlige principper.

Specifikke regler finder anvendelse, hvis en national domstol og Kommissionen begge er involveret i samme EU-konkurrencesag. Den nationale domstol må ikke træffe en afgørelse, der:

• kan være i strid med en efterfølgende beslutning, som endnu ikke er truffet af Kommissionen. Den nationale domstol kan forhøre Kommissionen om procedurens forløb og sandsynligheden for en beslutning i sagen. Den nationale domstol kan vente, indtil Kommissionen har truffet en beslutning
• ville være i strid med en beslutning, som Kommissionen allerede har truffet. Hvis den imidlertid overvejer at gøre dette og tvivler på, at Kommissionens beslutning er lovlig, kan den nationale domstol forelægge Domstolen spørgsmålet til præjudiciel afgørelse.

Kommissionen og de nationale domstole har gensidige forpligtelser til et loyalt samarbejde, hvor førstnævnte bistår sidstnævnte, når de anvender EU-retten, med henblik på opfyldelsen af sine målsætninger.

Kommissionen skal:

• respektere de nationale domstoles uafhængighed
• være neutral og objektiv ved sin bistand
• undlade at varetage parternes private interesser i den verserende sag.

Artikel 15 i forordning (EF) nr. 1/2003 (se resumé) angiver de hyppigste former for samarbejde. Kommissionen kan:

• forelægge dokumenter, den har i sin besiddelse, eller viderebringe proceduremæssig information under overholdelse af sin tavshedspligt
• afgive en udtalelse om anmodninger fra en national domstol om anvendelse af EU’s konkurrenceregler og om økonomiske, faktuelle og juridiske spørgsmål
• fremsætte indlæg om anvendelsen af artikel 101 og 102 til de nationale domstole. Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder kan fremsætte skriftlige indlæg på eget initiativ eller mundtlige indlæg med tilladelse fra den nationale domstol.

Nationale domstole skal:

• videregive en kopi af dokumenter til Kommissionen, som de finder nødvendige for vurdering af en sag, før de fremsætter deres indlæg
• fremsende en kopi af alle afsagte nationale skriftlige domme vedrørende anvendelse af artikel 101 og102
• på anmodning give Kommissionen den nødvendige tilladelse til at udføre kontrolundersøgelser af virksomheders adfærd.

Kommissionen offentliggør oplysninger om sit samarbejde med de nationale domstole i sin årlige beretning om konkurrencepolitikken.

Meddelelsen erstattede Kommissionens meddelelse fra 1993 om samarbejdet mellem Kommissionen og de nationale domstole om anvendelse af EØF-traktatens artikel 85 og 86.