Direktiv 2004/48/EF — håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
Direktivet fastsætter et minimum af foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der giver mulighed for effektiv civilretlig håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i hele EU, hvilket sikrer et standardiseret beskyttelsesniveau i hele det indre marked.
I 2017 vedtog Europa-Kommissionen en pakke af foranstaltninger for at forbedre anvendelsen og håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder samt bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og piratkopiering yderligere. Den offentliggjorde en vejledende meddelelse med en præcisering af de regler, der var fastsat i direktivet, hvor der har været forskellige fortolkninger i medlemsstaterne. Foranstaltningerne følger en handlingsplan bestående af ti punkter til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i EU som fastsat af Kommissionen i 2014.
Det primære formål med direktivet er at sikre, at de samme værktøjer er tilgængelige i EU, således at opfindere og produktudviklere kan udøve deres intellektuelle ejendomsrettigheder. Ud over håndteringen af varemærkeforfalskning og piratkopiering bidrager det dog også til at nå andre mål, herunder:
Direktivet finder anvendelse på enhver krænkelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, der følger af EU-lovgivningen og/eller den pågældende medlemsstats nationale lovgivning.
Direktivet berører ikke:
En begæring om anvendelse af foranstaltningerne til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder kan indsendes af:
På begæring af klageren kan en domstol pålægge den krænkende part eller enhver anden person at give oplysninger om oprindelsen af og de kommercielle distributionskanaler for de varer eller tjenesteydelser, der antages at krænke den intellektuelle ejendomsret. Denne foranstaltning finder anvendelse, når personen:
På begæring af rekvirenten kan en domstol pålægge modparten at fremlægge beviser, som modparten har kontrol over, under forudsætning af at fortrolige oplysninger beskyttes. Domstolen kan desuden iværksætte foranstaltninger med henblik på at sikre det relevante bevismateriale i forbindelse med den påståede krænkelse.
En domstol kan på begæring af rekvirenten udstede et foreløbigt påbud1, der tager sigte på:
I visse tilfælde kan de retslige myndigheder give tilladelse til beslaglæggelse af den formodede rettighedskrænkers løsøregenstande og faste ejendom, herunder indefrysning af bankkonti og andre tilgodehavender.
På begæring af rekvirenten kan en domstol pålægge korrigerende foranstaltninger, der giver mulighed for tilbagekaldelse eller endelig fjernelse fra handelen eller tilintetgørelse af de rettighedskrænkende varer.
En domstol kan desuden udstede et permanent påbud, der forhindrer, at krænkelsen fortsætter, eller tildele den krænkede part erstatning.
Det trådte i kraft den , og det skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den .
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EC af om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT L 157 af , s. 45-86). Tekst offentliggjort i berigtigelse (EUT L 195 af , s. 16-25).
Efterfølgende ændringer af direktiv 2004/48/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
seneste ajourføring