Forordning (EØF) nr. 2137/85 — de europæiske økonomiske firmagrupper
En firmagruppe skal stiftes under overholdelse af reglerne som beskrevet nedenfor.
En firmagruppe har til formål at lette og udvikle medlemmernes økonomiske aktiviteter ved at forene ressourcer, aktiviteter og kompetencer. Formålet med dette er at skabe bedre resultater, end hvis medlemmerne agerer alene.
En EØFG må ikke have over 500 medarbejdere.
En meddelelse om stiftelse eller opløsning af en EØFG skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
En firmagruppes hjemsted skal være beliggende i EU. Det kan på visse betingelser flyttes fra ét EU-land til et andet.
Hvert medlem af en EØFG råder over mindst 1 stemme. Stiftelsesoverenskomsten kan dog tildele visse medlemmer flere stemmer, forudsat at intet medlem opnår stemmeflertal. I forordningen er anført de beslutninger, der kun kan træffes med enstemmighed.
En EØFG skal mindst have 2 organer:
Forretningsføreren repræsenterer og forpligter firmagruppen i forhold til tredjemand, også selv om hans handlinger falder uden for firmagruppens formål.
Det er ikke firmagruppens formål at opnå økonomisk overskud for sig selv. En EØFG's overskud betragtes som medlemmernes overskud og fordeles mellem dem i henhold til den relevante bestemmelse herom i stiftelsesoverenskomsten eller, hvis der ikke findes en sådan, i lige store dele. EØFG's enkelte medlemmer skal svare skat af dens overskud eller tab.
Til gengæld for den aftalefrihed, der er fundamentet for en EØFG, og den manglende forpligtelse for medlemmerne til at tilvejebringe en minimumskapital hæfter hvert medlem af en EØFG ubegrænset og solidarisk for gæld, som firmagruppen har pådraget sig.
Forordningen indgår som led i indsatsen for at sikre en harmonisk udvikling af de økonomiske aktiviteter i hele EU og for at etablere et indre marked, der frembyder vilkår, som svarer til dem, der findes på det nationale marked.
Rådets forordning (EØF) nr. 2137/85 af om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG) (EFT L 199 af , s. 1-9)
seneste ajourføring