Valutakursmekanisme mellem euroen og andre deltagende, nationale valutaer

HVAD ER FORMÅLET MED RESOLUTIONEN OG AFTALERNE?

• Formålet med resolutionen var at oprette et system mellem landene i euroområdet og uden for euroområdet, Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater, der sikrede valutakursstabilitet mellem de forskellige valutaer, da tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union begyndte den 1. januar 1999.
• Aftalen fra 2006 (ERM II-centralbankaftalen) uddybede resolutionen og ophævede og erstattede en lignende aftale, der blev indgået i 1998. Den fastsatte en stabil valutakursmekanisme (ERM II), der erstattede det oprindelige europæiske monetære system mellem euroen og de nationale valutaer i medlemsstaterne uden for euro-området (medlemsstater, der ikke har indført euroen, men deltager i aftalen). I øjeblikket omfatter ERM II Bulgariens og Danmarks valutaer, siden Kroatien tiltrådte euroområdet den 1. januar 2023 og har opfyldt valutakurskriteriet i den toårige periode frem til den 18. maj 2022.
• Formålet med resolutionen og aftalen fra 2006 er at undgå for store valutakursudsving, som forstyrrer EU’s indre marked.
• Ændringsaftalen fra 2020 tog højde for Det Forenede Kongeriges udtræden af EU. Bank of England har ikke været part i ERM II-centralbankaftalen siden den 1. februar 2020. Aftalens bilag II, »Beløbsgrænser for adgangen til den meget kortfristede finansieringsfacilitet, der er anført i artikel 8, 10 og 11 i centralbankaftalen«, blev erstattet for at tage højde for dette.
• Ændringsaftalen for 2022 tager højde for Kroatiens indførelse af euroen den 1. januar 2023. Fra samme dato har Den kroatiske nationalbank (Hrvatátnodena banca) ikke længere været part i ERM II-aftalen. Bilag II til aftalen er blevet erstattet for at afspejle Kroatiens indførelse af euroen.