De overordnede retningslinjer for den økonomiske politik (2005- 2008)

EU's politik tager sigte på at fremme den økonomiske vækst og beskæftigelsen. De nye overordnede retningslinjer for den økonomiske politik tager sigte på en genlancering af Lissabon-strategien. Retningslinjerne er koncentreret om den makroøkonomiske politik * og de forskellige foranstaltninger og politiske tiltag, medlemsstaterne skal iværksætte for at gøre Europa mere attraktivt for investorer og arbejdstagere (mikroøkonomisk politik) *.

DOKUMENT

Rådets henstilling (2005/601/EF) af 12. juli 2005 vedrørende de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker (2005-2008) [Den Europæiske Unions Tidende L 250 af 6.8.2005].

RESUMÉ

Denne henstilling indgår i Lissabon-strategiens (DE) (EN) (FR) generelle rammer: EU må tage alle midler i brug for at realisere målsætningen i denne strategi, dvs. gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige økonomi inden 2010. Henstillingen består af to dele: første del vedrører spørgsmålet om, hvor meget den makroøkonomiske politik kan bidrage til at genlancere Lissabon-strategien, og anden del vedrører de foranstaltninger og politiske tiltag, som medlemsstaterne skal iværksætte for at anspore til forskning og innovation for at fremme væksten (mikroøkonomisk politik) *. De nye overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som vil blive suppleret med et Lissabon-fællesskabsprogram for 2005-2008, gælder for alle medlemsstater.

EU's økonomi - status
I henstillingen gøres der i første række status over EU's økonomiske politik, som den ser ud i dag. Det økonomiske opsving, som indtrådte midt i 2003, begyndte at tage af i andet halvår af 2004 på grund af eksterne faktorer, i første række de høje og meget svingende oliepriser, samt afmatningen i verdenssamhandelens vækst. Rådet har konstateret, at visse europæiske landes økonomisk vanskelige forhold til dels skyldes strukturelle svagheder. Der forventedes en moderat vækst i BNP i 2005.

Verdens vækstcyklus har nu nået toppen og udligner derved de negative virkninger af de høje oliepriser på verdensmarkedet. En styrkelse af det økonomiske opsving afhænger mere og mere af den indre efterspørgsel i EU.
Strukturpolitikken og den makroøkonomiske politik skal ses på baggrund af de stigende priser på råvarer, i første række olie, og presset på industriens priser. EU's vækstpotentiale afhænger af en styrkelse af virksomhedernes og forbrugernes tillid og en gunstig udvikling i konjunkturerne på verdensplan, ikke mindst hvad angår oliepriser og vekselkurser.

Den stagnerende fremgang i EU's økonomi er fortsat foruroligende, selv om arbejdsløshedstallene ifølge prognoserne forventes at falde.

En makroøkonomisk politik til fremme af vækst og beskæftigelse
Rådet tilstræber en makroøkonomisk politik, der både kan skabe forudsætninger for bedre vækst og beskæftigelse og sikre økonomisk stabilitet. Den monetære politik kan sikre stabile priser og på denne måde bidrage hertil.
Henstillingen indeholder en liste med seks retningslinjer, som medlemsstaterne skal overholde i deres økonomiske politik for at:

sikre økonomisk stabilitet og dermed bæredygtig vækst. Medlemsstaterne må overholde de budgetmål, der er opstillet på mellemlangt sigt som led i stabilitets- og vækstpagten. De må ikke føre en procyklisk budgetpolitik, dvs. de må ikke i underskudstider øge udgifterne, når det modsatte, dvs. en mindskelse af de offentlige udgifter, er nødvendigt. Stater med store underskud må træffe effektive foranstaltninger til hurtigt at korrigere et sådant forhold, og om nødvendigt gennemføre strukturreformer
sikre holdbare økonomiske og budgetmæssige forhold. Medlemsstaterne skal på baggrund af de forventede omkostninger i forbindelse med en aldrende befolkning nedbringe deres offentlige gæld både for at konsolidere de offentlige finanser og styrke deres pensions-, socialsikrings- og sundhedsordninger for at gøre dem finansielt rentable, socialt tilpasset og mere tilgængelige. De skal endvidere træffe foranstaltninger for at bringe flere kvinder, unge samt ældre arbejdstagere ud på arbejdsmarkedet
sørge for en effektiv ressourceudnyttelse til fremme af vækst og beskæftigelse. Medlemsstaterne skal omorganisere deres offentlige udgifter således, at vækstfremmende arbejdspladser tilgodeses. Afgiftsstrukturerne skal tilpasses med henblik på en styrkelse af vækstpotentialet. Der skal indføres evalueringsordninger til belysning af sammenhængen mellem offentlige udgifter og realiseringen af målsætningerne i de politiske tiltag, der iværksættes for at sikre indre sammenhæng i reformerne
sørge for, at lønudviklingen bidrager til den økonomiske stabilitet. Medlemsstaterne skal sørge for passende forhold for så vidt angår lønforhandlingsordningerne under hensyntagen til den rolle, arbejdsmarkedets parter spiller. Tanken er, at udviklingen i de nominelle lønninger og i arbejdsomkostningerne bør tilgodese prisstabilitet og udviklingen i produktiviteten på mellemlang sigt
tilskynde til en bedre indbyrdes overensstemmelse mellem den makroøkonomiske politik, strukturpolitikken og beskæftigelsespolitikken. Medlemsstaterne skal søge at øge vækstpotentialet ved at gennemføre en reform af arbejdsmarkedet og produktmarkedet. De skal styrke de makroøkonomiske rammer ved at sørge for større fleksibilitet, mobilitet i produktionsfaktorerne og arbejds- og varemarkedets evne til at tilpasse sig globaliseringen, de teknologiske fremskridt, forskydninger i efterspørgslen og konjunkturudsvingene. Der skal også gennemføres en reform af skattesystemerne og de offentlige ydelser for at tilskynde folk til at arbejde og gøre det mere økonomisk tillokkende at arbejde. Arbejdsmarkedets evne til at tilpasse sig økonomiens krav skal forbedres, samtidig med at der skal sikres fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet og investering i menneskelig kapital
bidrage til en mere dynamisk og bedre fungerende økonomisk og monetær union. De medlemsstater, der deltager i eurosamarbejdet må sørge for en bedre indbyrdes samordning af deres økonomiske og monetære politik, bl.a. ved at:

- være opmærksomme på de offentlige finansers budgetmæssige holdbarhed
- bidrage til politiske tiltag, der på længere sigt kan fremme et fornyet økonomisk opsving og sikre stabile priser med det formål at forbedre forbrugernes og investorernes tillid
- gennemføre strukturreformer
- sørge for, at euroområdets indflydelse på verdensøkonomien står mål med dens økonomiske vægt.
Mikroøkonomisk reform til forbedring af vækstpotentialet
Rådet mener, at en styrkelse af EU's vækstpotentiale er en forudsætning for at skabe bedre beskæftigelse og øge produktiviteten. En anden vigtig forudsætning for vækst er investering i forskning, udvikling, innovation og uddannelse. Der skal sikres en styrkelse af den internationale dimension på disse felter i form af fælles finansiering og afskaffelse af hindringerne for forskeres og studerendes mobilitet. Rådet har opstillet ti retningslinjer for mikroøkonomisk reform til forbedring af vækstpotentialet:

større og bedre investeringer i forskning og udvikling. Virksomhederne bør spille en central rolle i arbejdet på at øge og forbedre investeringerne på disse felter. Rådets generelle målsætning er at opnå et investeringsniveau på 3 % af BNP i løbet af tidsrummet frem til 2010. Dette investeringsniveau forventes opnået ved hjælp af en passende fordeling mellem privat og offentlig investering. Medlemsstaterne bør fortsætte med at tilrettelægge foranstaltninger til fremme af forskning og udvikling, bl.a. ved at:

- forbedre virksomhedernes forhold, således at de kan arbejde på mere konkurrenceorienterede og attraktive vilkår

- afsætte mere effektive og produktive offentlige midler til disse områder
- tilskynde til partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor
- etablere og forbedre ekspertisecentre i undervisnings- og forskningsinstitutionerne
- sørge for bedre teknologioverførsel mellem forskningsinstitutter
- iværksætte ansporende tiltag til fremme af forskning og udvikling i privat regi
- modernisere forvaltningen af forskningsinstitutter og universiteter
- sørge for, at der findes tilstrækkeligt mange kvalificerede forskere

fremme af alle former for innovation. Medlemsstaterne bør gøre en indsats for at forbedre innovationsstøtten, bl.a. for så vidt angår udbredelse og formidling af teknologi, skabelse af innovationscentre med deltagelse af forskningsinstitutter, universiteter osv. Det forventes ydermere, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at fremme videnformidling på tværs af grænserne, og at de offentliggør udbud vedrørende innoverende varer og tjenesteydelser. Adgangen til national og international finansiering bør forbedres. Der bør indføres effektive og lettilgængelige ordninger til beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret
en mere effektiv udbredelse og udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) samt styrkelse af informationssamfundet. Medlemsstaterne bør tilskynde til en mere generel udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologi i det offentlige, i de små og mellemstore virksomheder og hos private. De må skabe de forudsætninger, sådanne ændringer af tilrettelæggelsen af arbejdet i samfundet kræver, og sikre europæiske virksomheder en bedre position inden for denne teknologi. Det forventes bl.a. af medlemsstaterne, at de garanterer stabiliteten og sikkerheden i net og informationer
styrkelse af den europæiske industris konkurrencefordele. EU skal føre en moderne og aktiv industripolitik, og dette kræver en styrkelse af industriens konkurrencefordele. En sådan politik forudsætter, at man skaber attraktive vilkår for industrien, forbedrer konkurrenceevnen for at imødegå globaliseringens udfordringer, udvikler ny teknologi og skaber nye markeder, hvilket kan ske ved at tilskynde til nye teknologiske tiltag på basis af partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor og opretter virksomhedscentre i EU
tilskyndelse til en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og bedre miljøbeskyttelse. Medlemsstaterne skal prioritere arbejdet på at forbedre energieffektiviteten og udvikle bæredygtige - og i første række vedvarende - energiformer samt tilskynde til en hurtig udbredelse af miljøvenlig teknologi på både europæisk plan og verdensplan. Medlemsstaterne skal vise små og mellemstore virksomheder særlige hensyn og afskaffe tilskud, som virker skadende på miljøet og en bæredygtig udvikling. Miljøbeskyttelsen bør fortsat indtage en vigtig plads på flere vigtige felter, bl.a. bekæmpelsen af tab af biodiversitet i tidsrummet frem til 2010, afhjælpning af klimaændringer, realisering af Kyoto-aftalens (EN) mål, mv.
udvikling og uddybning af det indre marked. Medlemsstaterne skal sørge for, at direktiverne vedrørende det indre marked hurtigere omsættes til national lovgivning, tilskynde til en strengere og mere effektiv håndhævelse af bestemmelserne vedrørende det indre marked, sikre en effektiv anvendelse af Fællesskabets lovgivning, arbejde på at indføre et indre marked for tjenesteydelser, fremskynde integrationen af finansmarkederne osv.
imødegåelse af globaliseringen gennem markedsliberalisering og forbedring af konkurrenceevnen. Hvis medlemsstaterne skal drage fordel af globaliseringen, skal de i første række sørge for at afskaffe konkurrencehindringer af handelsmæssig og regulatorisk art. Konkurrencepolitikken skal håndhæves mere effektivt, og statsstøtte af enhver art skal afvikles. Markedsliberalisering og forbedring af konkurrenceevnen forudsætter investeringer i forskning og udvikling som nævnt ovenfor. Medlemsstaterne skal fremme en større åbenhed over for omverdenen, især på multilateralt grundlag
sikring af et mere konkurrenceorienteret miljø for virksomhederne. Rådet anbefaler medlemsstaterne at tilskynde til øget konkurrence mellem virksomhederne og at fremme det private initiativ ved hjælp af bedre lovgivning. Rådet henstiller, at man mindsker virksomhedernes - og i første række de små og mellemstore virksomheders - administrationsbyrde, forbedrer lovgivningens kvalitet og tilskynder virksomhederne til være sig deres sociale ansvar bevidst
fremme af virksomhedskultur og skabelse af et miljø, som tilgodeser de små og mellemstore virksomheder. Medlemsstaterne skal forbedre adgangen til finansiering for på denne måde at fremme små og mellemstore virksomheder både med hensyn til oprettelse og vækst. Et sådan gunstigt miljø kræver også en forenkling af beskatningssystemet og en formindskelse af de indirekte lønomkostninger. De små og mellemstore virksomheders innovationspotentiale bør også styrkes, f.eks. gennem passende støttetjenester. Medlemsstaternes lovgivning vedrørende konkurs, virksomhedsoverdragelse osv. skal revideres, så resterende hindringer fjernes
forbedring af EU's infrastrukturer. Ydedygtige og moderne infrastrukturer er en vigtig faktor i bestræbelserne på at sikre personer, varer og tjenesteydelser større mobilitet i EU. Det er ofte et afgørende element, om der findes infrastrukturer, når det besluttes, hvor en virksomhed skal placeres. Derfor skal medlemsstaterne sørge for forhold, der fremmer etableringen af infrastrukturer. Offentlige/private partnerskaber på dette felt bør overvejes. Medlemsstaterne skal undersøge takstsystemerne, så de er afpasset efter brugen af infrastrukturerne.

Dokumentets nøglebegreber

Makroøkonomisk politik: en politik, der influerer på økonomiske faktorer af samfundsmæssig betydning, såsom prisniveauet, beskæftigelsen, vækstpotentialet, bruttonationalproduktet osv.
Mikroøkonomisk politik: en politik, der tager sigte på de økonomiske beslutninger, der træffes af bl.a. juridiske og fysiske personer.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets henstilling 2007/209/EF af 27. marts 2007 om ajourføringen i 2007 af de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker og gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker [Den Europæiske Unions Tidende L 92 af 3.4.2007]. Rådet beder medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger efter de retningslinjer, der er opstillet i henstillingen, med det formål at ajourføre de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes økonomiske politik for 2007. Retningslinjerne omfatter i bilaget til dokumentet specifikke henstillinger til hver enkelt medlemsstat.

Medlemsstaterne skal i deres næste årsrapport om gennemførelsen af de nationale reformprogrammer som led i Lissabon-strategien redegøre for, hvorledes henstillingerne er blevet fulgt op.

See also