Den er kendt som forordningen om offentlig serviceforpligtelse og fastsætter betingelserne for, hvornår transportoperatører kan kompenseres eller blive tildelt enerettigheder af de offentlige myndigheder til at varetage offentlig trafikbetjening af almen interesse, som ellers ikke ville være kommercielt levedygtig. Med fastsættelse af den offentlige serviceforpligtelse tilstræber myndighederne at sikre, at passagerer har adgang til sikker, effektiv, attraktiv offentlig personbefordring af høj kvalitet.
Den ophæver forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70. Den blev senest ændret ved forordning (EU) 2016/2338.
HOVEDPUNKTER
Forordningen om offentlig serviceforpligtelse fastsætter:
tildeler eneret til en operatør inden for offentlig trafikbetjening til at drive nærmere afgrænset offentlig personbefordring på en bestemt strækning eller rute, i et bestemt rutenet eller i et bestemt geografisk område, og derved udelukke alle andre operatører og/eller
yder kompensation til operatører inden for offentlig trafikbetjening til at dække omkostningerne ved offentlig serviceforpligtelse
regler om, hvordan kontrakter om offentlig trafikbetjening indgås
regler om, hvordan kompensationsbeløbet beregnes.
Anvendelsesområde
Forordningen finder anvendelse på offentlig personbefordring med bus og jernbane. EU-landene kan imidlertid også anvende den på offentlig personbefordring på indre vandveje og i nationale farvande.
Kontrakter om offentlig trafikbetjening og generelle regler
Den kompetente myndighed for et givet område skal indgå en kontrakt om offentlig trafikbetjening, der giver en operatør eneret og/eller kompensation som modydelse for den offentlige serviceforpligtelse.
Forpligtelser til at anvende maksimaltakster for samtlige passagerer eller for bestemte passagerkategorier kan også pålægges via generelle regler, der finder anvendelse på alle operatører uden forskelsbehandling.
Myndigheden yder kompensation for at udligne indvirkningen af den offentlige serviceforpligtelse på operatørens udgifter og indtægter.
Kontrakterne om offentlig trafikbetjening (og generelle regler) definerer:
den offentlige serviceforpligtelse skal opfyldes
reglerne for beregning af kompensation og form og i hvilket omfang eventuelle enerettigheder ydes
overkompensation skal undgås
hvordan omkostningerne i forbindelse med den leverede tjeneste (personaleomkostninger, energi, infrastruktur, rullende materiel, vedligeholdelse osv.) bør opføres
hvordan indtægter fra salg af billetter skal opføres (om de opbevares af operatøren, tilbagebetales til myndigheden eller deles).
Varigheden af kontrakter om offentlig trafikbetjening må ikke overstige 10 år for bustrafik og 15 år for jernbane eller andre skinnekøretøjer.
Indgåelse af kontrakter om offentlig trafikbetjening
De kompetente myndigheder skal som en overordnet regel tildele kontrakter på basis af gennemsigtige og ikkediskriminerende retfærdige procedurer.
Forpligtelsen til at tildele kontrakter baseret på en retfærdig procedure finder imidlertid ikke anvendelse på følgende:
hvis en lokal myndighed selv varetager offentlig trafikbetjening eller tildeler denne til en intern transportoperatør (et særskilt organ, som den lokale myndighed kontrollerer på samme måde som en af sine egne afdelinger)
hvis der er tale om en kontrakt med et mindre omfang
anslået gennemsnitlig årlig værdi på under 1 mio. EUR eller
mindre end 300 000 km offentlig personbefordring
hvis der træffes hasteforanstaltninger, eller der pålægges kontrakter som reaktion på faktiske eller potentielle forstyrrelser i befordringen.
Kontrakter om offentlig trafikbetjening i jernbanesektoren
Med forordning (EU) 2016/2338 ændres denne forordning ved også at indføre princippet om tildeling efter en udbudsprocedure for kontrakter om offentlig trafikbetjening i jernbanesektoren, som tidligere var udelukket. Lange overgangsperioder blev tilladt for at gøre det muligt for myndighederne og operatørerne at tilpasse sig de nye regler.
Kontrakt uden forudgående udbud i jernbanesektoren forbliver muligt under særlige og klart definerede omstændigheder, navnlig når:
det er begrundet ud fra strukturelle og geografiske forhold på markedet og nettet (størrelse, efterspørgslens art, nettets kompleksitet, teknisk og geografisk isolation, de tjenester, der er omfattet) og
det ville føre til en forbedring af kvaliteten af tjenester eller omkostningseffektiviteten, eller begge dele i forhold til den tidligere indgåede kontrakt
der er tale om en mindre kontrakt
den anslåede gennemsnitlige årlige værdi er på under 7,5 mio. EUR eller
færre end 500 000 km.
Overgangsperiode
Det er ubetinget, at kontrakter uden forudgående udbud om offentlig trafikbetjening i jernbanesektoren ikke længere er mulige fra den .
HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?
Den trådte i kraft den med undtagelse af artikel 5 om indgåelse af kontrakter om offentlig trafikbetjening, som træder i kraft den .
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af , s. 1-13).
Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1370/2007 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af , s. 1-64).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af , s. 243-374).
Meddelelse fra Kommissionen om retningslinjer for fortolkningen af forordning (EF) nr. 1370/2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej (EUT L 92 af , s. 1-21).