Forsikringsformidling: bedre forbrugerbeskyttelse

RESUMÉ AF:

Direktiv 2002/92/EF — forsikringsformidling

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Forsikringsformidlingsdirektivet regulerer salgspraksis for alle forsikringsprodukter, der sælges af forsikringsagenter og forsikringsmæglere.
Det omfatter regulering af generelle forsikringsprodukter, som f.eks. bilforsikring, og livsforsikringspolicer, herunder dem, der indeholder et investeringselement som f.eks. livsforsikringer tilknyttet investeringsfonde*.

HOVEDPUNKTER

Alle personer eller virksomheder, som formidler forsikringer eller genforsikringer*, skal være registreret i deres EU-hjemland og opfylde et antal specifikke minimumskrav. De skal bl.a. have:
- passende viden og kunnen i henhold til den relevante lovgivning i formidlerens EU-land
- et godt omdømme
- en erhvervsansvarsforsikring eller en anden tilsvarende garanti mod erstatningsansvar for pligtforsømmelse
- tilstrækkelig finansiel kapacitet til at beskytte kunderne mod formidlerens manglende evne til at overføre præmiebeløb til forsikringsselskabet eller til at overføre erstatningsbeløb i henhold til policerne.
EU-landene kan indføre strengere regler, men kun for agenter og mæglere, der er registreret på deres eget territorium.
Forsikrings- og genforsikringsformidlere kan på baggrund af deres registrering i hjemlandet udøve virksomhed i andre EU-lande.
Forsikringsformidlere skal give kunden en tydelig redegørelse for deres rådgivning om, hvilke produkter kunden skal købe. De skal forklare kunden, i en nøjagtig og tydelig skriftlig redegørelse, hvorfor de har anbefalet bestemte produkter i lyset af den enkelte kundes behov.
EU-landene skal give nem offentlig adgang gennem ét kontaktsted til oplysninger om registrerede forsikrings- og genforsikringsformidlere, hvilke relevante myndigheder i EU-landet de er registreret hos, og i hvilke EU-lande de udøver deres virksomhed.
Direktivet opfordrer EU-landene til at oprette hensigtsmæssige og effektive alternative tvistbilæggelsesprocedurer med henblik på udenretslig bilæggelse af tvister for utilfredse kunder, især via FIN-NET-netværket.

Den 20. januar 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forsikringsdistributionsdirektivet (direktiv (EU) 2016/97), som opdaterer og erstatter forsikringsformidlingsdirektivet. Det nye direktiv omfatter hele distributionskæden, herunder forsikringsselskaber, der sælger direkte til kunderne (heraf det nye navn). Desuden indeholder det en yderligere forbedring af den måde, hvorpå forsikringsprodukter sælges, herunder større gennemsigtighed af priser og bedre information til forbrugerne.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Direktiv 2002/92/EF trådte i kraft den 15. januar 2003. EU-landene skulle indarbejde det i deres nationale lovgivning inden den 14. januar 2005.
Direktiv (EU) 2016/97 om forsikringsdistribution (omarbejdning) trådte i kraft den 22. februar 2016. EU-landene skal indarbejde det i deres nationale lovgivning inden den 23. februar 2018.

BAGGRUND

Der er flere oplysninger på Europa-Kommissionens websted om forsikringsformidling.

* VIGTIGE BEGREBER

Livsforsikring tilknyttet investeringsfonde: Disse giver livsforsikringstagere mulighed for at kombinere deres penge med andre forsikringstageres penge i en investeringsfond. På denne måde kan de investere i flere produkter (som f.eks. aktier og obligationer), end de ville kunne alene.

Genforsikring: Hvor forsikringsselskaber overfører en del af deres risikoportefølje til andre forsikringsselskaber, så de kan sprede risikoen for at skulle betale store beløb i tilfælde af en skadesanmeldelse.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling (EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3-10)

Efterfølgende ændringer af direktiv 2002/92/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (omarbejdning) (EUT L 26 af 2.2.2016, s. 19-59)

seneste ajourføring 24.10.2016