Søtransport — levering af tjenesteydelser, konkurrence, illoyal priskonkurrence og adgang til fragt i oceanfart

RESUMÉ AF:

Rådets forordning (EØF) nr. 4055/86 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser på søtransportområdet

Forordning (EØF) nr. 4057/86 om illoyal priskonkurrence inden for søtransport

Forordning (EØF) nr. 4058/86 om en koordineret indsats til sikring af fri adgang til fragter i oceanfarter

Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82

Rådets forordning (EF) nr. 246/2009 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier)

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGERNE?

Formålet med forordningerne er at organisere søtransport i overensstemmelse med de grundlæggende principper i Den Europæiske Unions (EU) lovgivning om levering af tjenesteydelser, konkurrence og fri adgang til markedet inden for søtransport.

HOVEDPUNKTER

Fri bevægelighed for tjenesteydelser

Forordning (EØF) nr. 4055/86:

Forordning nr. 3577/92/EØF omhandler specifikt den frie udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads1) (se resumé).

Illoyal priskonkurrence inden for søtransport

Forordning (EØF) nr. 4057/86:

Fri adgang til oceanfarter

Forordning (EØF) nr. 4058/86:

Konkurrenceregler

EU’s generelle konkurrencelovgivning, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1/2003, finder også anvendelse på EU’s søtransportsektor. I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 246/2009 kan Kommissionen dog gøre undtagelser for visse typer samarbejde mellem linjerederier2 (konsortier3).

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGERNE FRA?

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Cabotage. Når en virksomhed, der er etableret i én medlemsstat, udfører national transport i en anden medlemsstat.
  2. Linjefart. Regelmæssig transport af varer på en eller flere bestemte ruter mellem havne på forud annoncerede datoer og tidspunkter, og som er tilgængelig for alle betalende transportbrugere, også lejlighedsvise brugere.
  3. Konsortier. Aftaler (eller sæt af aftaler) mellem to eller flere rederier, der på et eller flere trafikområder driver international linjeskibstrafik med transport udelukkende af gods. Deres formål er at tilbyde en fælles søtransportydelse, som er bedre end den service, som hvert af dets medlemmer kunne have tilbudt individuelt (dvs. uden konsortiet).

HOVEDDOKUMENTER

Rådets forordning (EØF) nr. 4055/86 af om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser på søtransportområdet (EFT L 378 af , s. 1-3).

Efterfølgende ændringer af forordning (EØF) nr. 4055/86 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets forordning (EØF) nr. 4057/86 af om illoyal priskonkurrence inden for søtransport (EFT L 378 af , s. 14-20).

Rådets forordning (EØF) nr. 4058/86 af om samordnede foranstaltninger til sikring af fri adgang til fragter i oceanfarter (EFT L 378 af , s. 21-23).

Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af , s. 1-25).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets forordning (EF) nr. 246/2009 af om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier) (kodificeret udgave) (EUT L 79 af , s. 1-4).

seneste ajourføring