Sejlads ad indre vandveje: adgang til markedet

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 169/2009 om anvendelse af konkurrenceregler for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje

Forordning (EF) nr. 718/1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten

Direktiv 96/75/EF om befragtningssystemer og prisdannelse inden for national og international varetransport ad indre vandveje i EU

Forordning (EF) nr. 1356/96 om indførelse af fælles bestemmelser vedrørende godstransport og personbefordring ad indre vandveje mellem EU-landene med henblik på fri udveksling af tjenesteydelser for denne transport

Forordning (EØF) nr. 3921/91 om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre intern godstransport og personbefordring ad indre vandveje i et EU-land, hvor de ikke er hjemmehørende

Direktiv 87/540/EØF om adgang til udøvelse af transportvirksomhed inden for godstransport ad indre vandveje i indenlandsk og international transport og om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette erhverv

Forordning (EØF) nr. 2919/85 om fastsættelse af betingelserne for adgang til den ordning, der i henhold til den reviderede konvention om sejlads på Rhinen er forbeholdt skibe, der hører til i Rhin-skibsfarten

Forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår, udfærdiget i henhold til artikel 79, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGERNE OG DIREKTIVERNE?

HOVEDPUNKTER

Rammelovgivningen for indlandsskibsfarten i EU omfatter lovgivning med forskellige mål, der tilsammen har til formål at liberalisere transportmarkedet for transport ad indre vandveje ved at:

Forordning (EF) nr. 169/2009 har til formål at harmonisere EU’s konkurrenceregler for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje ved at definere undtagelser fra kartelforbuddet, vedtagelser eller samordnede praksis med henblik på at opnå tekniske forbedringer eller teknisk samarbejde ved:

Forordningen fastsætter også undtagelser for visse små og mellemstore virksomheder.

Forordning (EF) nr. 718/1999 har til formål at fastsætte en politik for indlandsskibsfarten i EU.

Forordning (EF) nr. 181/2008 fastsætter de praktiske bestemmelser om gennemførelse af kapacitetspolitikken for flåden i EU, herunder bidragssatserne til fonden.

Forordning (EU) nr. 546/2014 med ændringer udvider omfanget af tilgængelige foranstaltninger i henhold til forordning (EF) nr. 718/1999.

Direktiv 96/75/EF indeholder to sæt politiske foranstaltninger:

Forordning (EF) nr. 1356/96 har til formål at sikre, at transportvirksomheder, der udfører godstransport og personbefordring ad indre vandveje, kan udføre transport mellem EU-lande og udføre transitsejlads gennem disse uden forskelsbehandling begrundet i nationalitet eller etableringssted, hvis de:

Der gælder særlige regler for de rettigheder, som ikke-EU baserede transportvirksomheder har i henhold til den reviderede konvention om sejlads på Rhinen (Mannheim-konventionen), konventionen om sejlads på Donau (Beograd-konventionen), eller for rettigheder, der følger af andre internationale aftaler eller traktater, som EU er part i.

Forordning (EØF) nr. 3921/91 bygger på de almindelige principper om ligebehandling og fri udveksling af tjenesteydelser, hvorved ikke-EU-baserede transportvirksomheder skal have lov til at udføre nationale transportydelser (»cabotage«) på indre vandveje i EU. Den fastsætter følgende betingelser:

I henhold til direktiv 87/540/EØF skal personer og virksomheder have kvalifikationer, der er anerkendt af myndighederne eller en instans, der er udpeget af hvert EU-land, inden for følgende områder:

Myndigheden udsteder et certifikat på baggrund af et eksamensbevis, deltagelse i et kursus eller godkendt praktisk erfaring. Hvis transportvirksomheden ikke længere opfylder betingelserne, kan certifikatet inddrages.

Forordning (EØF) nr. 2919/85. Den reviderede konvention om sejlads på Rhinen (ændret ved tillægsprotokol nr. 2) fastsætter, at sejlads på Rhinen er forbeholdt skibe, der hører til Rhin-skibsfarten.

Et skib hører til Rhin-skibsfarten, hvis det medbringer et dokument, der er udstedt af en kompetent myndighed i et Rhin-land (dvs. Belgien, Frankrig, Nederlandene, Schweiz og Tyskland). Forordningen udvider anvendelsen af konventionen til alle EU-lande og sikrer derved ligebehandling af skibe fra hele EU.

EØF-Rådets forordning nr. 11/1960 har til formål at gennemføre artikel 79, stk. 3, i Romtraktaten (i dag artikel 95 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Forordningen:

HVORNÅR GÆLDER LOVGIVNINGEN FRA?

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Tørlastfartøjer: fartøjer, der transporterer tørlast (f.eks. korn).
Tankskibe: fartøjer, der transporterer flydende last (f.eks. olie).
Skubbebåde: fartøjer, der skal skubbe andre fartøjer såsom skibslægtere, men som ikke selv transporterer last.

HOVEDDOKUMENTER

Rådets forordning (EF) nr. 169/2009 af 26. februar 2009 om anvendelse af konkurrenceregler for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (kodificeret udgave) (EUT L 61 af 5.3.2009, s. 1-5).

Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 af 29. marts 1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten (EFT L 90 af 2.4.1999, s. 1-5).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 718/1999 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets direktiv 96/75/EF af 19. november 1996 om befragtningssystemer og prisdannelse inden for national og international varetransport ad indre vandveje i Fællesskabet (EFT L 304 af 27.11.1996, s. 12-14).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets forordning (EF) nr. 1356/96 af 8. juli 1996 om indførelse af fælles bestemmelser vedrørende godstransport og personbefordring ad indre vandveje mellem medlemsstaterne med henblik på fri udveksling af tjenesteydelser for denne transport (EFT L 175 af 13.7.1996, s. 7-8).

Rådets forordning (EØF) nr. 3921/91 af 16. december 1991 om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre intern godstransport og personbefordring ad indre vandveje i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende (EFT L 373 af 31.12.1991, s. 1-3).

Rådets direktiv 87/540/EØF af 9. november 1987 om adgang til udøvelse af transportvirksomhed inden for godstransport ad indre vandveje i indenlandsk og international transport og om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette erhverv (EUT L 322 af 12.11.1987, s. 20-24).

Rådets forordning (EØF) nr. 2919/85 af 17. oktober 1985 om fastsættelse af betingelserne for adgang til den ordning, der i henhold til den reviderede konvention om sejlads på Rhinen er forbeholdt skibe, der hører til i Rhin-skibsfarten (EFT L 280 af 22.10.1985, s. 4-7).

EØF-Rådet: Forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår, udfærdiget i henhold til artikel 79 stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab (EFT 52 af 16.8.1960, s. 1121/60-1126/60).

Se den konsoliderede udgave.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — tredje del — Unionens interne politikker og foranstaltninger — afsnit VI — Transport — artikel 95 (tidl. artikel 75 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 86).

Kommissionens forordning (EF) nr. 181/2008 af 28. februar 2008 om visse gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten (kodificeret udgave) (EUT L 56 af 29.2.2008, s. 8-12).

seneste ajourføring 22.12.2020