Vitaminer og mineraler

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Forordningen gælder for vitaminer, mineraler og visse andre stoffer, der tilsættes til fødevarer. Den finder anvendelse på:

• fødevarer til særlig ernæring
• nye fødevarer og nye fødevareingredienser
• genetisk modificerede fødevarer
• tilsætningsstoffer og aromaer
• godkendte ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder (vinproduktion).

Den gælder ikke for kosttilskud dækket af direktiv 2002/46/EF.

Den fastsætter listen over vitaminer og mineraler, det er tilladt at tilsætte til fødevarer.

Kun vitaminer og/eller mineraler, der er opført i forordningens bilag I og i den form, der beskrives i detaljer i bilag II, må tilsættes til fødevarer ifølge de regler, som forordningen fastsætter.

Listen kan løbende blive ændret efter indmeldinger fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Mærkning

Næringsdeklaration på produkter tilsat vitaminer og mineraler, der er omfattet af denne forordning, er obligatorisk. Den skal indeholde følgende oplysninger:

• den samlede mængde af vitaminer og mineraler, når de er tilsat til en fødevare
• mængden af protein, kulhydrat, sukkerarter, fedt, mættede fedtsyrer, kostfibre og salt (i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation)
• produktets energiværdi.

Mærkning og præsentation af samt reklame for fødevarer tilsat vitaminer og mineraler:

• må ikke forvirre eller vildlede forbrugerne for så vidt angår fødevarernes næringsværdi
• må ikke anføre eller antyde, at en afbalanceret og varieret kost ikke kan tilføre tilstrækkelige mængder af næringsstoffer.

Maksimums- og minimumsmængder

Frivillig tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer kan bidrage til at sikre et passende indtag og reducere risikoen for mangel på de pågældende næringsstoffer.

Et for højt indtag af vitaminer og mineraler kan dog give bivirkninger. Derfor fastlægger forordningen maksimumsmængder for tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer.

Maksimumsmængderne er fastlagt under hensyntagen til:

• de øvre sikre indtagsniveauer for vitaminer og mineraler fastsat ved en videnskabelig risikovurdering
• det potentielle indtag gennem andre fødevarer
• referenceindtagene af vitaminer og mineraler for befolkningen.

Når det er relevant, skal de også tage højde for enkeltprodukters bidrag til den samlede befolknings almindelige kost og for den ernæringsprofil, der fastsættes i henhold til forordning (EF) 1924/2006

Ved tilsætning af et vitamin eller et mineral til en fødevare skal det pågældende vitamin eller mineral som minimum forekomme i betydelig mængde i fødevaren i henhold til definitionerne i bilag til forordning (EU) nr. 1169/2011.

Forbud og begrænsninger

Vitaminer og mineraler må ikke tilsættes til:

• uforarbejdede fødevarer, bl.a. frugt, grøntsager, kød, fjerkræ og fisk
• drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 % vol., undtaget i særlige tilfælde, og forudsat at der ikke anvendes ernærings- eller sundhedsanprisninger.

Forordningen giver mulighed for at anvende en procedure til at forbyde eller begrænse brugen af andre stoffer end vitaminer og mineraler, der har en ernæringsmæssig eller fysiologisk effekt¹. For nogle stoffer ledsages disse procedurer af andre konkrete europæiske kontrolforanstaltninger. EU-landene kan forelægge Europa-Kommissionen en anmodning ledsaget af videnskabelig dokumentation om at klassificere et specifikt produkt som hørende til forordningens kapitel III (Stoffer, der er forbudt, underlagt begrænsninger eller under fællesskabsovervågning). Gennemførelsesforordning (EU) nr. 307/2012 beskriver betingelserne for at forelægge en sådan anmodning og fastsætter krav til den dokumentation, der skal ledsage anmodningen.

Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder bistår Kommissionen.