Mærkning af fodtøj

HOVEDPUNKTER

• Kun materialer, der dækker mindst 80 % af overfladearealet af fodtøjets overdel og foring og bindsål og mindst 80 % af rumfanget af ydersålen, skal mærkes. Såfremt ingen af materialerne udgør mindst 80 %, skal der gives oplysninger om de to vigtigste materialer, der indgår i sammensætningen.
• Mærkningen skal indeholde oplysninger om de tre komponenter af fodtøjet:
  • overdelen
  • foring og bindsål
  • ydersål.
• Mærkningen kan enten være skriftlig eller være i form af et piktogram.
• Mærkningen skal være synlig, solid og tilgængelig.
• Mærkningen skal være:
  • trykt eller limet på fodtøjet eller
  • vedhæftet fodtøjet ved hjælp af for eksempel en selvklæbende etiket eller
  • tilføjet for eksempel ved hjælp af et bindemiddel eller en snor.
• Mærkningen skal fremgå af mindst én af de to elementer, der udgør et par sko, støvler osv.
• EU-fabrikanter er ansvarlige for at levere mærkningen og for dens nøjagtighed. Hvis fodtøjet importeres, påhviler dette ansvar den person, der først markedsfører det på EU’s marked. Detailhandleren skal påse, at det fodtøj, han/hun sælger, er påført den relevante mærkning.
• Bilagene specificerer:
  • definitioner (f.eks. på en overdel, en sål osv.) og tilhørende piktogrammer eller skriftlige indikationer vedrørende de dele af fodtøjet, der skal identificeres (bilag I)
  • eksempler på fodtøj, der er dækket af direktivet, og som er anført i bilag II. Det dækker f.eks. ikke fodtøj, som personer benytter af sundheds- og sikkerhedsmæssige hensyn på arbejdsplader, da de falder under EU’s regler om personligt sikkerhedsudstyr.

Der findes også et frivilligt miljømærke for fodtøj. Dette mærke hjælper forbrugere med at identificere fodtøj, hvis livscyklus (produktion, anvendelse og bortskaffelse) har en lav miljøpåvirkning.