Europæiske og internationale domstole

RESUMÉ AF:

Artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Union

Artikel 257 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

HOVEDPUNKTER

Der er mange domstole, der opererer på internationalt plan, og det er ikke altid let at skelne mellem deres kompetenceområder. Formålet med denne oversigt er at præsentere de europæiske domstole og at sondre mellem dem, der er en del af Den Europæiske Union (EU), og dem, der tilhører andre internationale organisationer.

Domstole i EU

Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) refererer til hele retssystemet i EU. Den består af to retsinstanser:

• Domstolen
• Retten.

Domstolen

Domstolen har kompetence i sager anlagt af EU-lande eller EU-institutioner. Den kan også have kompetence i sidste instans i forhold til domme afsagt af Retten. I dette tilfælde træffer den alene afgørelse vedrørende retsspørgsmål og ikke vedrørende sagernes faktiske omstændigheder.

Retten

Retten er knyttet til Domstolen og blev oprettet med henblik på at reducere Domstolens arbejdsbyrde. Retten har kompetence til i første instans at behandle sager anlagt af EU-landene eller privatpersoner i de tilfælde, der er fastsat i traktaterne.

Specialretter

I medfør af artikel 257 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan specialretter oprettes af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Disse domstole har kompetence i første instans i visse kategorier af søgsmål på nærmere bestemte områder. For eksempel blev der i 2005 oprettet en EU-Personaleret til behandling af tvister, der involverer EU’s ansatte. Retten er blevet opløst, og pr. den 1. september 2016 er dens arbejde blevet overført til Retten.

Forskellige sagstyper

EU-Domstolen er ansvarlig for at sikre overholdelse af EU-retten. Den har kompetence i sager anlagt af EU-landene, EU-institutionerne og EU-borgere. Der findes fire typer søgsmål:

• annullationssøgsmål
• traktatbrudssøgsmål
• passivitetssøgsmål
• erstatningssøgsmål
• anmodning om præjudiciel afgørelse.

Internationale domstole

Der findes en lang række domstole, der behandler tvister på internationalt plan og har deres hovedsæde på europæisk område. Disse domstole henhører imidlertid ikke under EU. Disse domstole er:

• domstolene for andre europæiske organisationer, f.eks.:
  • Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, en international domstol oprettet under Europarådet, som i øjeblikket har 47 medlemsstater; den håndhæver den europæiske menneskerettighedskonvention, der blev undertegnet den 4. november 1950 (sæde i Strasbourg, Frankrig), og
  • EFTA-Domstolen (Den Europæiske Frihandelssammenslutning) med sæde i Luxembourg, som håndhæver aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
• domstolene oprettet i regi af FN, f.eks.:
  • Den Internationale Domstol med sæde i Haag, Holland
  • Den Internationale Straffedomstol med sæde i Haag
  • Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien, også med sæde i Haag
  • Den Internationale Havretsdomstol med sæde i Hamburg, Tyskland
• de uafhængige tvistløsningsorganer under De Forenede Nationer, f.eks.:
  • Den Faste Voldgiftsret, med sæde i Haag, der behandler voldgiftssager* og forligsprocedurer* samt leder undersøgelsesudvalg i tvister mellem sine 121 medlemslande, private parter og mellemstatslige organisationer på grundlag af regler om internationale voldgiftssager
  • Verdenshandelsorganisationens (WTO) Tvistbilæggelsesorgan med sæde i Genève, Schweiz, som afgør handelstvister mellem de 163 WTO-medlemslande.

* VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Union (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 27)

Artikel 257 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 160)

seneste ajourføring 22.08.2016