Anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) – lovgivning under tredje søjle

Denne beslutning udgør anden del af lovgivningen om SIS II. Den vedrører systemets tekniske struktur, driftsmåde, behandling af oplysninger om indberetninger og betingelser for adgang til oplysninger og beskyttelse heraf. Den vedrører også retningslinjer for indberetning af fysiske personer og genstande.

DOKUMENT

Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).

RESUMÉ

Afgørelsen indeholder bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i forordningen vedrørende SIS II's tekniske struktur og driftsmåde. Den foreskriver bl.a., at SIS II udgøres af et centralt system bestående af en teknisk støttefunktion, som indeholder SIS II-databasen, samt en ensartet national grænseflade, et nationalt system i hver enkelt medlemsstat og en kommunikationsinfrastruktur mellem det centrale system og de nationale systemer.

Bortset fra tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af et forbud mod indrejse eller ophold ifølge forordningen, fremgår det af afgørelsen, at indberetninger har relation til bekæmpelse af alvorlige strafferetlige overtrædelser og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed for personer. Indberetningerne vedrører også personer, der eftersøges med henblik på overgivelse eller udlevering, forsvundne personer og personer, der er indstævnet for en domstol som led i en straffesag.

Forholdsregler, der skal træffes som følge af en indberetning:

• for eftersøgte personers vedkommende skal myndigheden foretage arrestation eller overgive den pågældende i overensstemmelse med gældende regler ifølge den europæiske arrestordre eller varetægtsfængsle den pågældende (i tilfælde af udlevering);
• for forsvundne personers vedkommende skal myndigheden meddele, hvornår personen lokaliseres; hvis sidstnævnte accepterer en beskyttelse, kan vedkommende bringes i sikkerhed;
• hvad angår personer, der indstævnes, skal myndigheden følge de specifikke oplysninger, som SIRENE-kontorerne meddeler;
• i forbindelse med bekæmpelse af alvorlige strafferetlige overtrædelser eller forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed skal myndigheden foretage en diskret eller målrettet kontrol. Den målrettede kontrol kræves af den stat, der har foretaget indberetningen, mens den diskrete kontrol er en kontrol, der foretages uden de kontrollerede personers viden.

Indberetninger vedrører også genstande. Det anføres i afgørelsen, at de genstande, der indberettes i SIS, er genstande der skal beslaglægges med henblik på en efterfølgende konfiskation eller opbevaring som bevis. Der er tale om motorkøretøjer, både, luftfartøjer, skydevåben, officielle dokumenter eller identitetspapirer, certifikater og nummerplader, pengesedler, værdipapirer og betalingsmidler. Hvis den indberettede genstand lokaliseres, skal myndigheden tage kontakt med den myndighed, der har foretaget indberetningen, for at aftale, hvilke foranstaltninger der skal træffes.

Hvad angår reglerne om adgang, behandling af oplysninger i SIS II og beskyttelse af oplysninger, indeholder afgørelsen bestemmelser, der stort set svarer til forordningens bestemmelser. Bestemmelserne om overførsel af oplysninger fra SIS I+ til SIS II samt den samlede vurdering af gennemførelsen af afgørelsen er også sammenlignelige. Der er dog forskelle. Retningslinjerne for adgang til oplysninger om personer i SIS II er f.eks. forskellige, afhængig af om der er tale om oplysninger, der henhører under forordningen eller afgørelsen.

Kontekst

Afgørelsen fastlægger SIS II's driftsmåde. Den udgør retsgrundlaget for SIS II sammen med forordning 1987/2006/EF om de aspekter i systemet, der henhører under "første søjle ". Teksten suppleres af forordning 2424/2001/EF ændret ved forordning 1988/2006/EF samt afgørelse 2001/886/RIA ændret ved afgørelse 2006/1007/RIA, der pålægger Kommissionen at udvikle SIS II.

Teksterne om første generation af SIS ophæves. Ophævelsen bliver imidlertid først effektiv, når Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 og denne afgørelse træder i kraft. Rådet træffer i den henseende en beslutning om anvendelse af disse, når forsøgene med SIS II er afsluttet med succes.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens afgørelse 2008/334/RIA af 4. marts 2008 om vedtagelse af Sirene-håndbogen og andre gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) [Den Europæiske Unions Tidende L 123 af 8.5.2008]. Sirene-håndbogen indeholder regler, der vedrører den bilaterale eller multilaterale udveksling af supplerende oplysninger, der ikke er indeholdt i SIS II men har tilknytning til indberetninger til SIS II. SIRENE er en forkortelse for "Supplementary Information REquest at the National Entries" (anmodning om supplerende oplysninger ved de nationale grænseovergangssteder). Håndbogen, der er anført i bilaget til denne afgørelse, indeholder en række instruktioner, som angiver både de generelle og specifikke procedurer for udveksling af oplysninger i forbindelse med følgende kategorier af indberetninger:

• indberetninger om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse eller udlevering;
• indberetninger vedrørende nægtelse af indrejse eller ophold;
• indberetninger om forsvundne personer;
• indberetning om personer med henblik på retsforfølgning;
• indberetninger med henblik på diskret eller målrettet kontrol;
• indberetninger om genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som bevismidler.

Formålet med instruktionerne er at varetage kommunikationen mellem medlemsstaterne, navnlig med hensyn til optagelse af en indberetning, reaktion på en indberetning, håndtering af flere indberetninger samt med hensyn til spørgsmål vedrørende kvaliteten af SIS II-oplysninger eller retten til adgang til systemet.

Rådets afgørelse 2008/173/EF af 18. februar 2008 om testning af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) [Den Europæiske Unions Tidende L 57 af 1.3.2008].

Denne afgørelse udgør retsgrundlaget for måden, hvorpå visse SIS II-test skal udføres. Bilaget indeholder bestemmelser vedrørende afviklingen, omfanget og tilrettelæggelsen af disse test. Testningen består af tre faser, som koordineres af Kommissionen og forvaltes af medlemsstaterne alene eller i samarbejde med Kommissionen. Kommissionen er ansvarlig for at afgøre, hvorvidt testene er blevet gennemført med tilfredsstillende resultater. Den efterfølgende godkendelse af testene udføres af Rådets forberedende organer.

Seneste ajourføring: 31.10.2008