Administrativt samarbejde på beskatningsområdet

HOVEDPUNKTER

Direktiv 2011/16/EU gælder for alle former for skatter med undtagelse af følgende:

• merværdiafgifter (moms) eller toldafgifter
• punktafgifter, der er dækket af anden EU-lovgivning
• obligatoriske sociale bidrag
• gebyrer for attester og dokumenter, der er udstedt af offentlige myndigheder
• betaling for almennyttige offentlige ydelser.

Ændringsdirektiv (EU) 2021/514 præciserer, at moms og andre indirekte skatter falder inden for anvendelsesområdet af direktiv 2011/16/EU. Dermed kan oplysninger, der videregives mellem medlemsstater, også anvendes til ansættelse, administration og håndhævelse af moms og andre indirekte skatter.

Medlemsstaterne skal udnævne en myndighed, der skal føre tilsyn med direktivet. Disse myndigheder skal etablere centrale forbindelseskontorer, hvis rolle er at:

• holde kontakt til Kommissionen og nationale modparter
• behandle anmodninger om oplysninger.

Udveksling af oplysninger efter anmodning

Proceduren kræver, at:

• en myndighed, der kontaktes af en anden myndighed (bistandssøgende myndighed), meddeler enhver oplysning, som den er i besiddelse af, eller som den afdækker efterfølgende
• der anvendes elektroniske standardskemaer udarbejdet af Kommissionen, i det omfang det er muligt
• den bistandssøgende myndighed angiver:
  • de skatterelaterede årsager til anmodningen
  • hvilke oplysninger der er brug for
• den bistandssøgte myndighed:
  • anerkender modtagelse af anmodningen elektronisk inden for 7 hverdage
  • indsamler oplysningerne, også selvom myndigheden ikke har behov for dem til egne skattemæssige formål
  • videregiver oplysningerne hurtigst muligt og senest inden for 3 måneder, eller inden for 2 måneder, hvis den allerede er i besiddelse af oplysningerne
  • svarer inden for 1 måned, hvis den har behov for yderligere oplysninger, ikke er i besiddelse af oplysningerne eller afslår at videregive dem, for eksempel fordi det ville føre til videregivelse af en erhvervsmæssig hemmelighed eller stride mod almene interesser, eller fordi det vedrører beskatningsperioder, der går forud for januar 2011.

Hvert år udveksler myndighederne i én medlemsstat automatisk oplysninger med deres modparter i de andre medlemsstater vedrørende sidstnævntes statsborgere, der har bopæl i førstnævntes område. Disse oplysninger vedrører følgende kategorier:

• erhvervsmæssig indtægt
• bestyrelseshonorarer
• indkomst fra livsforsikringsordninger
• pensioner
• ejendomsret til og indtægt fra fast ejendom
• royalties (indført med DAC7)
• udbytte, der ikke er knyttet til en forvaltningskonto (indført med DAC8).

Medlemsstaterne:

• sigter mod at medtage en persons skatteregistreringsnummer (TIN) sammen med ovennævnte oplysninger fra den 1 januar 2024
• underretter Kommissionen hvert år om de udvekslede oplysninger, som indledningsvis omfatter to af ovennævnte kategorier, men vil omfatte mindst fem af den fra den 1. januar 2026
• kræver, at den nationale myndighed, som leverer oplysningerne i henhold til DAC2 (»indberettende finansielt institut«), gennemfører de detaljerede regler om økonomiske og personlige oplysninger og passende omhu, der er fastsat i bilag I og II, og automatisk udveksler:
  • oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger i henhold til DAC3
  • land for land-rapporter om multinationale koncerner, herunder oplysninger om alle skatteområder, som koncernen opererer i, og om resultatet før skat (bilag III anfører de nødvendige detaljer) i henhold til DAC4
  • indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, der omfatter mere end én medlemsstat eller en medlemsstat og et ikke-EU-land i henhold til DAC6
• kræver, at digitale platforme (»platformsoperatører«) i henhold til DAC7 indberetter i en medlemsstat og gennemfører reglerne om indberetning og passende omhu i bilag V om sælgere, der bruger deres tjenester til:
  • leje af fast ejendom (til beboelse og erhverv)
  • personlige tjenesteydelser
  • salg af varer
  • transportleje
• leverer statistik til Kommissionen hvert år vedrørende automatisk udveksling af oplysninger
• fører fortegnelser over de oplysninger, der er modtaget via automatisk udveksling, i mindst fem år
• fører tilsyn med og vurderer det administrative samarbejde og videregiver deres fund til Kommissionen en gang om året
• fastsætter sanktioner for overtrædelser af lovgivningen.

Spontan udveksling af oplysninger

De nationale myndigheder skal spontant videregive oplysninger til deres modparter hurtigst muligt og inden for højst 1 måned, hvis de mener, at:

• der kan være tale om tab af skatteindtægter i en anden medlemsstat
• en skattepligtig person opnår en skattenedsættelse eller skattefritagelse i én medlemsstat, der ville medføre skatteforhøjelse eller beskatning i den anden medlemsstat
• forretninger mellem to personer i to forskellige medlemsstater kan indebære skattebesparelser for enten den ene eller begge parter
• en skattebesparelse er baseret på fiktive overførsler af overskud inden for grupper af virksomheder
• oplysninger, de har modtaget fra en anden myndighed, kan være relevante for skatteansættelse i medlemsstaten.

Andre former for administrativt samarbejde

Nationale myndigheder kan:

• anmode om, at deres embedsmænd deltager i undersøgelser, der foretages i en anden medlemsstat
• aftale af foretage samtidige kontroller i to eller flere medlemsstater om personer af fælles interesse
• bede om feedback om oplysninger, de har videregivet, og give årlig feedback om den automatiske udveksling af oplysninger til deres partnere.

Oplysninger

• videregivet mellem medlemsstater er omfattet af tavshedspligt
• kan anvendes til følgende formål:
  • håndhævelse af national lovgivning om moms, andre indirekte skatter, toldafgifter, bekæmpelse af hvidvask samt bekæmpelse af terrorismefinansiering
  • ansættelse af andre skatter og afgifter, der er omfattet af ordninger om gensidig bistand
  • understøttelse af retslige og administrative procedurer, som kan medføre sanktioner
• kan blive videregives til et ikke-EU-land, hvis den medlemsstat, der oprindeligt leverede oplysningerne, tillader det
• modtaget fra et ikke-EU-land kan, hvis dette land tillader det, videregives til en anden medlemsstat, hvis det anses for at være nyttigt.

Kommissionen sørger for, at medlemsstaterne har elektroniske og automatiserede metoder til at kontrollere, om en persons skatteregistreringsnummer er korrekt.

Direktivet ophævede direktiv 77/799/EF fra den 1. januar 2013.

Ændringsdirektiv (EU) 2023/2226 udvider det administrative samarbejde på skatteområdet til at omfatte kryptoaktiver, idet det kræver, at:

• udbydere af kryptoaktivtjenester overholder kravene til detaljeret indberetning og passende omhu i bilag VI
• nationale myndigheder automatisk videregiver oplysninger, de modtager fra tjenesteudbyderne, med deres EU-modparter inden for 9 måneder efter udgangen af kalenderåret — den første udveksling vil finde sted fra den 1. januar 2026.

Det kræver desuden, at de nationale myndigheder meddeler følgende oplysninger for hver:

• person, der er omfattet af lovgivningen (»person, hvorom der skal indberettes«) — navn, adresse, hjemmemedlemsstat, skatteregistreringsnummer samt fødselsdato og fødested
• udbyder af kryptoaktivtjenester — navn, adresse, skatteregistreringsnummer og, hvis det findes, det individuelle identifikationsnummer fremsendt ved registreringen
• transaktioner af kryptoaktiver — oplysninger om for eksempel betalt beløb, omhandlede enheder og markedsværdi.

Det kræver, at Kommissionen:

• standardiserer den elektroniske formular, der skal anvendes til udveksling af oplysninger
• fastsætter de praktiske og tekniske foranstaltninger til registrering og identifikation af kryptoaktivoperatører
• opretter et kryptoaktivoperatørregister senest den 31. december 2025
• giver medlemsstaterne adgang til et sikkert centralt register senest den 31. december 2026.