Overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser

HOVEDPUNKTER

Direktivet skal øge EU-landenes overvågning af:

• zoonoser (sygdomme og infektioner, der naturligt, direkte eller indirekte, kan overføres mellem dyr og mennesker)
• zoonotiske agenser (alle vira, bakterier, svampe, parasitter eller andre biologiske enheder, der kan fremkalde zoonoser)
• relateret antimikrobiel resistens¹.

Øget overvågning af zoonoser og antimikrobiel resistens

EU-landene er ansvarlige for at oprette og vedligeholde overvågningssystemer. Overvågning sker i primærproduktionen² eller andre led i fødevarekæden, både for foder til dyr og fødevarer til mennesker.

Det skal prioriteres at overvåge følgende zoonoser:

• brucellose
• campylobacteriose
• echinococcose
• listeriose
• salmonellose
• trichinellosis
• tuberkulose forårsaget af Mycobacterium bovis
• verotoksinproducerende Escherichia coli.

Alt efter den epidemiologiske situation skal følgende ligeledes overvåges:

• virale zoonoser (calicivirus, hepatitis A-virus, influenzavirus, rabies og arthropodoverførte vira)
• bakteriefremkaldte zoonoser (borreliose, botulisme, leptospirose, psittacose, andre former for tuberkulose end den, der er anført ovenfor, vibriose, yersiniose og agenser heraf)
• parasitfremkaldte zoonoser (anisakiasis, cryptosporidiose, cysticercose og toxoplasmose).

Overvågningsmetode

I nogle tilfælde er data indsamlet ved rutinemæssig overvågning ikke tilstrækkeligt. Samordnede overvågningsprogrammer for en eller flere zoonoser kan være nødvendige, når der er et særligt behov for at vurdere risici, eller når der skal fastlægges basisværdier.

EU-landene er ansvarlige for at sikre, at der ved overvågningen tilvejebringes sammenlignelige data om antimikrobiel resistens i zoonotiske agenser og om andre vigtige agenser, hvor det er nødvendigt.

Overvågning af zoonoser, zoonotiske agenser og antimikrobiel resistens i fødevarer, foder og dyr supplerer overvågningen af humanisolater, der foretages i henhold til afgørelse nr. 1082/2013/EU om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.

Undersøgelse af fødevarebårne udbrud

EU-landenes kompetente myndigheder undersøger fødevarebårne udbrud ved at indsamle data om den epidemiologiske profil samt oplysninger om de fødevarer, der kan være involveret, og om de mulige årsager til udbruddet.

Udveksling af oplysninger

• Udveksling af oplysninger er nødvendigt for at sikre udtømmende og sammenlignelige data på EU-niveau. I de enkelte EU-lande samarbejder en eller flere kompetente myndigheder med de kompetente myndigheder inden for dyresundhed, foder og fødevarehygiejne. Navnlig i tilfælde af fødevarebårne udbrud er hurtig informationsudveksling via varslingsnetværk (f.eks. det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder) helt afgørende for at minimere konsekvenserne for folkesundheden og økonomien af et sådant udbrud. EU’s og de nationale referencelaboratorier er ligeledes udpeget til at foretage stikprøveanalyser af høj kvalitet.
• EU-landene skal evaluere tendenser og kilder til zoonoser, zoonotiske agenser og antimikrobiel resistens og indsende en rapport til Europa-Kommissionen inden udgangen af maj hvert år. Kommissionen fremsender rapporterne til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, som gennemgår dem og publicerer en oversigtsrapport ved udgangen af november hvert år.