Pesticider i EU — sikring af bæredygtig anvendelse
RESUMÉ AF:
Direktiv 2009/128/EF — EU’s indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider
RESUMÉ
HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?
-
Det fastlægger regler for bæredygtig anvendelse af pesticider ved at reducere deres risici for menneskers sundhed og miljøet.
-
Det tilskynder til brug af integreret bekæmpelse af skadegørere og andre teknikker som f.eks. ikkekemiske alternativer.
HOVEDPUNKTER
-
EU-landene skal:
-
vedtage nationale planer, som fastlægger mål, målsætninger, foranstaltninger og frister for mindskelse af sundheds- og miljørisici som følge af brug af pesticider
-
sikre, at professionelle brugere, distributører og rådgivere får fyldestgørende uddannelse
-
informere den brede offentlighed og fremme oplysningskampagner om de potentielle risici fra pesticider
-
kræve regelmæssig teknisk inspektion af pesticidudbringningsudstyr (mindst én gang inden 2016 og derefter hvert femte år indtil 2020 og hvert tredje år derefter)
-
forbyde flysprøjtning
-
beskytte vand, særligt drikkevand, mod virkningerne af pesticider
-
sikre, at brugen af pesticider i visse områder som f.eks. offentlige parker, legepladser, sportspladser eller i nærheden af sundhedsfaciliteter reduceres eller forbydes
-
kræve, at professionelle brugere følger sikkerhedsforanstaltninger ved håndtering og opbevaring af pesticider samt behandling af emballage og rester
-
træffe alle nødvendige foranstaltninger til at fremme bekæmpelsen af skadegørere med lav pesticidanvendelse.
-
Lovgivningen forhindrer ikke EU-landene i at begrænse eller forbyde brugen af pesticider under visse omstændigheder eller i visse områder.
-
Senest den 14. december 2012 skulle EU-landene meddele Europa-Kommissionen og de andre EU-lande deres nationale planer.
-
Senest den 14. december 2014 skulle Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de nationale planer.
-
Senest den 14. december 2018 skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvor langt EU-landene er nået i gennemførelsen af deres nationale målsætninger.
HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?
Det trådte i kraft den 25. november 2009. EU-landene skulle indarbejde det i den nationale lovgivning inden den 14. december 2011.
BAGGRUND
Bæredygtig anvendelse af pesticider.
DOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71-86)
Efterfølgende ændringer af direktiv 2009/128/EF er blevet integreret i den originale tekst. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.
seneste ajourføring 11.04.2016