Sportens europæiske dimension

HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN OG ARTIKLEN I TRAKTATEN?

Meddelelsen fastsætter på baggrund af hvidbogen om idræt fra 2007 en række initiativer, som kan træffes på EU-plan for yderligere at styrke idrættens rolle i samfundet, dens økonomiske dimension og dens organisering.

Artikel 6 i TEUF giver EU beføjelser til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere EU-landenes tiltag på områder såsom sport, uddannelse og kultur.

Hovedpunkter

Meddelelsen fremlægger de spørgsmål, der skal behandles på EU-plan, under tre brede temaer. Formålene med de initiativer, der skal træffes, er at yde merværdi ved at støtte og supplere EU-landenes egne foranstaltninger inden for idræt.

Idrættens rolle i samfundet

• Idræt kan yde et positivt bidrag til vækst, borgeres beskæftigelsesegnethed og social samhørighed og samtidig bidrage til at nedbringe udgifter til sundhed. Idrætten står dog fortsat over for trusler forbundet med doping, vold og intolerance, og det er nødvendigt at træffe foranstaltninger for at beskytte idrætsudøvere og borgere.
• Anvendelsen af dopingstoffer udgør en alvorlig sundhedsfare, så det er nødvendigt at øge bekæmpelsen af doping. De vigtigste parter, der er involveret i idræt, opfordrede EU til at tilslutte sig Europarådets konvention om antidoping, dvs. at Europa-Kommissionen skal foreslå et udkast til mandat ved forhandlingerne for EU’s tiltrædelse. Det er også vigtigt at styrke foranstaltninger, der bekæmper organiserede netværkshandel med dopingstoffer. Kommissionen skal undersøge, hvordan det kan gøres, bl.a. gennem indførelse af strafferetlige bestemmelser. Kommissionen støtter allerede flere organisationer, der spiller en vigtig rolle i kampen mod doping, såsom Det Internationale Antidopingagentur. Den vil fortsat støtte tværnationale antidopingnetværk.
• Kvaliteten af idrætsprogrammer i undervisningsinstitutioner er ikke tilfredsstillende i flere EU-lande. Kvaliteten af idrætstræningscentrene og deres personale bør være tilstrækkeligt høj til at beskytte idrætsudøvernes etiske, uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige interesser. For at understøtte uddannelse og kvalifikationer inden for idrætten skal Kommissionen og EU-landene:
  • udarbejde EU-retningslinjer om dobbelte karrierer for idrætsudøvere for at sikre, at der tilbydes kvalitetsuddannelser sideløbende med idrætstræningen
  • støtte henvisning til idrætsrelaterede kvalifikationer i forbindelse med den europæiske referenceramme for kvalifikationer
  • fremme anerkendelse og validering af ikkeformel¹ og uformel²læring indhentet gennem idrætsrelaterede aktiviteter.
• Der er behov for en europæisk tilgang for at forebygge og bekæmpe vold og intolerance, som fortsat skaber problemer for europæisk idræt. Kommissionen og EU-landene skal derfor udarbejde og implementere sikkerhedsordninger og sikkerhedskrav, der omfatter en lang række idrætsgrene (i øjeblikket er kun internationale fodboldbegivenheder omfattet). Kommissionen skal desuden støtte bekæmpelsen af intolerance inden for idræt og opfordre EU-landene til fuldstændigt at håndhæve rammeafgørelse 2008/913/RIA om bekæmpelse af racisme og fremmedhad.
• Sport er grundlaget for at fremme fysisk aktivitet, som er en væsentlig faktor for helbredet i dagens samfund. For at styrke helbredet gennem idræt arbejder Kommissionen og EU-landene på nationale retningslinjer for at tilskynde mennesker til at indarbejde fysisk aktivitet i deres dagligdag. Retningslinjerne tager udgangspunkt i EU’s retningslinjer for fysisk aktivitet fra 2008. Der er store forskelle mellem EU-landene med hensyn til begrebet sundhedsfremmende fysisk aktivitet. For at afhjælpe disse forskelle skal Kommissionen støtte tværnationale projekter og netværk på dette område.
• Det er muligt at forbedre social integration i og gennem idræt. Kommissionen og EU-landene skal:
  • udarbejde standarder for tilgængelighed for idræt via den europæiske handicapstrategi
  • yderligere fremme handicappedes deltagelse i idrætsbegivenheder
  • støtte tværnationale projekter, der fremmer kvinders adgang til idræt samt underprivilegerede gruppers sociale integration gennem idræt.

Idrættens økonomiske dimension

• Idræt er en stadigt voksende sektor i økonomien, der bidrager til vækst og jobskabelse. Der er behov for sammenlignelige data, der kan udgøre grundlaget for evidensbaseret politikudformning, og som kan bruges til holdbar finansiering af idræt, navnlig nonprofitidræt.
• Evidensbaseret politikudformning er afgørende for gennemførelse af EU’s regler om idræt. Kommissionen og EU-landene skal udarbejde Sport Satellite Accounts for at måle den økonomiske betydning. Kommissionen skal også yde støtte til et netværk af universiteter med henblik på fremme af innovative idrætspolitikker samt for at undersøge mulighederne for at oprette en EU-idrætsovervågningsfunktion.
• Der skal sikres en holdbar finansiering af idrætten. Intellektuel ejendomsret er en vigtig indtægtskilde inden for professionel idræt, og derfor skal Kommissionen:
  • ved gennemførelsen af Digital Agendainitiativet tage hensyn til intellektuel ejendomsret for dækningen af idrætsbegivenheder (og den efterfølgende strategi for et digitalt indre marked)
  • undersøge finansieringen af breddeidrætten, som vil danne grundlag for fremtidige initiativer på dette område.
• Sammen med EU-landene skal Kommissionen undersøge, hvordan finansielle solidaritetsmekanismer inden for idrætten kan styrkes.
• Hidtil har der kun været få afgørelser om anvendelse af EU’s statsstøtteregler på idræt. Kommissionen skal overvåge lovgivningen om statsstøtte inden for idrætten og overveje vejledning herom, hvis antallet af idrætsrelaterede sager om statsstøtte fortsat stiger.
• Idræt er et værdifuldt redskab for regionaludvikling og beskæftigelsesegnethed. For at drage nytte af dette skal Kommissionen og EU-landene gøre fuldstændig brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde for at støtte holdbare idrætsstrukturer.

Idrættens organisering

• Idrætsorganisationers selvstændighed og selvregulering understøttes af god forvaltningspraksis i sektoren. For at fremme god forvaltningspraksis inden for idræt på europæisk plan skal Kommissionen og EU-landene godkende fælles standarder gennem udveksling af god praksis og ved at yde målrettet støtte til specifikke initiativer.
• For at sikre, at begrebet sportens specifikke forhold anvendes korrekt, skal Kommissionen yde vejledning:
  • om konkrete emner vedrørende forholdet mellem EU-retten og idrættens regler
  • om EU-regler vedrørende idrætsudøveres frie bevægelighed og nationalitet med henblik på organisering på national basis af konkurrencer uden forskelsbehandling inden for enkelte sportsgrene
  • om transferregler, fordi transfer af spillere ofte afstedkommer spørgsmål om lovligheden af dem og den tilhørende finansiering. Kommissionen skulle vurdere både de økonomiske og retlige aspekter vedrørende sådanne transfers.
• Spilleragenters virksomhed giver også anledning til etiske spørgsmål, og Kommissionen organiserede derfor en konference for at undersøge, hvordan agenternes virksomhed kan forbedres.
• Inden for sektoren professionel fodbold blev der i 2008 nedsat et europæisk udvalg vedrørende den sociale dialog. Flere organisationer havde opfordret til at nedsætte et udvalg vedrørende den europæiske sociale dialog for hele idrætssektoren, hvilket Kommissionen støtter. For at fremme denne proces skal Kommissionen foreslå en testfase for de relevante arbejdsmarkedsparter.