Årlig redegørelse vedrørende euroområdet 2009

RESUMÉ AF:

Meddelelse (KOM(2009) 527 endelig) – Årlig redegørelse vedrørende euroområdet 2009

HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN?

• Den fastsætter euroområdets respons på den økonomiske krise i 2008, og hvordan Den Økonomiske og Monetære Unions funktionsmåde kan forbedres.
• Den fastlægger behovet for at udvide den makroøkonomiske overvågning af de finansielle systemer inden for euroområdet, så der i fremtiden etableres en hurtigere og mere effektiv koordineret politisk respons.

HOVEDPUNKTER

• Efter den økonomiske krise, der begyndte i sommeren 2007 og toppede i 2008, ses der nu tegn på stabilitet i det finansielle system. Gennem hele krisen har euroen på effektiv vis beskyttet euroområdet mod den valuta- og renteturbulens, der tidligere har været så skadelig for landene i Den Europæiske Union (EU) i tider med uro på finansmarkederne. Euroområdets evne til at reagere hurtigt i samarbejde med centralbankerne har hjulpet med at stabilisere hele det internationale valutasystem.
• Den finansielle krise har demonstreret fordelene ved deltagelse i euroområdet og har gjort euroen mere attraktiv for EU-lande uden for euroområdet. Disse fordele omfatter nationale finansielle institutioners adgang til likviditet i Den Europæiske Centralbank.
• Euroen kan dog ikke værne euroområdet mod alle økonomiske problemer, især ikke problemer i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Krisen understregede visse svagheder inden for euroområdet. Ubalancer inden for euroområdet betød, at nogle økonomier var mere udsatte under krisen end andre. Før krisen ignorerede mange eurolande risikoen for ubalancer, men den finansielle krise viste, at der var behov for en ændring.

Euroområdets respons på krisen

• Der manglede tilfredsstillende overvågningsordninger, som ikke lykkedes med at reagere hurtigt og indføre en koordineret respons, da krisen startede. Den oprindelige respons fokuserede først og fremmest på eurolandenes individuelle nationale hensyn. I oktober 2008 hjalp Eurogruppens første topmøde med at katalysere en respons på EU-plan, hvorved Europa-Kommissionen udformede en fælles strategi for gennemførelsen af nationale redningsplaner for banker.
• Siden da har Kommissionen fremsat formelle lovgivningsmæssige forslag, der resulterede i et nyt system for europæisk finanstilsyn. Formålet var at øge tilsynet med individuelle finansieringsinstitutter og det finansielle system som helhed.
• Ved siden af de interne politikker er EU også i spidsen for reformen af lovgivningen vedrørende finansmarkederne og hjælper med udformningen af G20's initiativer og tilsagn.
• Konsolidering af de offentlige finanser inden for euroområdet, i henhold til stabilitets- og vækstpagten, betød, at de fleste lande bedre kunne håndtere krisen end tidligere. Konsolidering af de offentlige finanser var dog ikke gennemført i nogle eurolande, hvor den offentlige gæld stadig var stor, og de offentlige finanser var begyndt at blive afhængige af skatteindtægter fra finanssektoren. Derfor var nogle eurolande ikke i stand til at bidrage tilstrækkeligt til den fælles finanspolitiske stimuluspakke, der var indeholdt i den europæiske økonomiske genopretningsplan.
• Grundet deres tætte økonomiske og finansielle tilknytning til en fælles valuta og pengepolitik er koordinering vigtig for eurolandene. Euroområdets respons på krisen kunne have været hurtigere og mere virkningsfuld, hvis koordineringen mellem medlemslandene havde været mere effektiv.

Vejen frem — en skærpet makroøkonomisk overvågning

• Krisen har vist, at der er behov for, at eurolandene gør fremskridt med og anvender reformdagsordenen EMU@10. I denne meddelelse af 7. maj 2008 fremsatte Kommissionen et forslag om en politisk reformdagsorden med det formål at forbedre Den Økonomiske og Monetære Unions (ØMU) funktionsmåde mod en global kontekst, der er i hastig forandring, en aldrende befolkning og stigende bekymringer med hensyn til udviklingen på energi- og klimaområdet. Reformdagsordenens eksterne politikområde fremsatte et forslag om, at euroområdet skulle spille en vigtig rolle i den globale økonomiske styring.
• Ubalancer inden for euroområdet blev ikke korrigeret før den finansielle krise. Der er derfor behov for en skærpet overvågning for at etablere en koordineret politisk respons. Den skærpede overvågning bør også omfatte udviklingen på finansmarkederne. For stor gæld inden for den private sektor førte til uholdbare økonomiske trends. Sådanne finansielle ubalancer bør afsløres og korrigeres på et tidligere tidspunkt.
• Overvågningen bør skærpes for at sikre holdbarhed i de offentlige finanser. Lav vækst kombineret med en stigende gæld skaber en prekær situation for de offentlige finanser på et tidspunkt, hvor konsekvenserne af befolkningens aldring begynder at sætte ind. Der kræves et konkret strategisk tilsagn for at opnå et styrket finanspolitisk samarbejde, der skaber passende balance mellem bekymringer vedrørende stabilisering og holdbarhed i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.
• Koordineringen på tværs af politikker og eurolande skal forstærkes for at fastlægge velgennemtænkte exitstrategier. En sådan koordinering skal bestå i en fælles tilgang til, hvornår, hvor hurtigt og i hvilken rækkefølge foranstaltningerne til normalisering af den førte politik bør træffes.

HOVEDDOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Centralbank — Årlig redegørelse vedrørende euroområdet 2009 (KOM(2009) 527 endelig udg. af 7.10.2009)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Centralbank—- ØMU@10: resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union {SEK(2008) 553} (KOM(2008) 238 endelig udg. af 7.5.2008)

seneste ajourføring 28.03.2017