Arbejdstageres eksponering for kunstig optisk stråling som ultraviolet stråling, laserstråling eller ikke-kohærent stråling1 i forbindelse med deres arbejde kan have kroniske sundhedsskadelige virkninger på øjne og hud. Direktivet har til formål at fjerne arbejdstageres eksponering for denne stråling eller begrænse den til et minimum ved at indføre forebyggende foranstaltninger.
Det fastsætter også grænseværdier for arbejdstagere, der er eksponeret for ikke-kohærent stråling og laserstråling (bilag I og II).
HOVEDPUNKTER
Arbejdsgivernes forpligtelser
Vurdering af strålingsniveauet. Arbejdsgivere skal for det første vurdere eller måle de niveauer for optisk stråling, som arbejdstagerene er eksponeret for, således at de kan reduceres, hvis de overskrider de relevante grænseværdier. Om nødvendigt skal de måle eller beregne niveauerne for eksponering på grundlag af standarderne fra Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC), Den Internationale Belysningskommission (CIE) og det europæiske standardiseringsorgan (CEN) eller i mangel heraf på grundlag af tilgængelige nationale eller internationale videnskabeligt baserede retningslinjer.
Begrænsning af risici. Arbejdsgivere skal for det andet begrænse strålingsniveauet, hvis vurderingen indikerer, at der er en mulighed for, at eksponeringsgrænseværdierne er overskredet, for eksempel ved at vælge et andet materiale eller begrænse eksponeringens varighed.
Underretning og oplæring af arbejdstagerne. Arbejdsgivere skal sørge for, at arbejdstagerne eller deres repræsentanter får enhver nødvendig underretning og oplæring, navnlig vedrørende de foranstaltninger, der træffes, med henblik på gennemførelse af direktivet eller korrekt anvendelse af personlige værnemidler.
Høring og deltagelse af arbejdstagerne. Arbejdsgivere hører forinden arbejdstagere eller deres repræsentanter i forbindelse med beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. Arbejdstagernes repræsentanter kan foreslå foranstaltninger til forbedring af beskyttelsen, og arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter kan endda henvende sig til de kompetente myndigheder, hvis de mener, at den sundhedsbeskyttelse, som arbejdsgiveren tilbyder, ikke er tilstrækkelig (i henhold til rammedirektiv 89/391/EØF se resumé og afsnittet Baggrund nedenfor).
Helbredskontrol
I tilfælde af eksponering for kunstig optisk stråling underkastes arbejdstagerne en passende helbredskontrol, som foretages af en læge i henhold til relevant national lovgivning.
Der udarbejdes helbredsjournaler for hver arbejdstager, og de opdateres efter hver helbredskontrol. Den enkelte arbejdstager har efter anmodning adgang til sine egne personlige lægejournaler.
Overskridelse af grænseværdier og/eller skadelige virkninger
I tilfælde af, at eksponeringen overskrider grænseværdierne, skal arbejdstagerne have mulighed for at få foretaget en lægeundersøgelse. Hvis grænseværdierne har været overskredet og/eller arbejdstagernes sundhed har været udsat for skadelige virkninger skal:
lægen eller en anden kvalificeret person underrette arbejdstageren om det resultat, der vedrører denne personlig og om enhver helbredskontrol, som vedkommende bør gennemgå efter eksponeringens ophør
arbejdsgiveren gennemgå risikovurderingen og de iværksatte foranstaltninger, implementere de foranstaltninger, der anbefales af den kompetente person, og iværksætte et løbende kontrolsystem.
Sanktioner
Medlemsstaterne i Den Europæiske Union (EU) skal indføre passende sanktioner, hvis de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktivet, overtrædes.
Forordning (EU) 2019/1243 om ændring af direktiv 2006/25/EF (artikel 10), der giver Europa-Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter fra den .
Disse delegerede retsakter vedrører rent tekniske ændringer af bilagene til direktiver for at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering med hensyn til udformning, fremstilling og indretning af arbejdsudstyr eller arbejdssteder, den tekniske udvikling, ændringer i de harmoniserede EU-standarder eller internationale specifikationer samt ny videnskabelig viden vedrørende erhvervsmæssig eksponering for optisk stråling. Disse ændringer må imidlertid ikke medføre en ændring af de eksponeringsgrænseværdier, der er fastsat i bilagene.
HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?
Det trådte i kraft den og skulle gennemføres af medlemsstaterne inden den .
BAGGRUND
Direktiv 2006/25/EF er en del af en »pakke« med fire direktiver vedrørende arbejdstageres eksponering for risici, der opstår som følge af fysiske agenser, hvor de øvrige tre direktiver er 2003/10/EF om støj (se resumé), direktiv 2002/44/EF om mekaniske vibrationer (se resumé) og direktiv 2004/40/EF om elektromagnetiske felter (ophævet og erstattet med direktiv 2013/35/EU — se resumé).
Ikke-kohærent stråling. Optisk stråling, bortset fra laserstråling.
HOVEDDOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EUT L 114 af , s. 38-59).
Efterfølgende ændringer af direktiv 2006/25/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/44/EF af om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (16. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) — Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet (EFT L 177 af , s. 13-20).
Rådets direktiv 89/391/EØF af om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af , s. 1-8).