Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen tager sigte på at støtte afskedigede arbejdstagere, først og fremmest i de regioner og sektorer, der stilles ugunstigt som følge af åbningen over for den globaliserede økonomi. Fondens årlige tildeling udgør potentielt 500 mio. EUR med henblik på at reintegrere arbejdstagere på arbejdsmarkedet.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) støtter reintegration af europæiske arbejdstagere, som er personligt hårdt ramt af afskedigelser som direkte følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønsteret. Denne støtte er individuel og tidsbegrænset. De foranstaltninger, som fonden fastlægger, har som mål at hjælpe de afskedigede arbejdstagere med at finde ny beskæftigelse og at fastholde denne.

Frem til den 31. december 2011 giver fonden ligeledes støtte til arbejdstagere, som har mistet deres arbejde som følge af den globale finans- og økonomiske krise.

Støttekriterier

For at få tilskud fra Globaliseringsfonden skal en ansøgning om tilskud fremlægges af en medlemsstat.

Støtten kan tildeles, når væsentlige ændringer i den globale handelsstruktur fører til en alvorlig økonomisk uro i et land i Den Europæiske Union (EU). Det kan være en stor stigning i importen, et tab af markedsandel inden for en branche eller flytning af virksomheder til tredjelande. Globaliseringsfonden kan også træde til, hvis afskedigelser følger direkte og påviseligt af den finansielle og økonomiske krise.

Krisen eller den økonomiske uro skal resultere i:

• afskedigelser inden for en periode på fire måneder af mindst 500 lønmodtagere i en virksomhed samt dens leverandører og aftagere eller
• afskedigelser inden for en periode på ni måneder af mindst 500 lønmodtagere inden for en sektor (som defineret i NACE 2) i en region eller i to sammenhængende regioner (som defineret i NUTS II)
• på mindre arbejdsmarkeder eller under særlige omstændigheder kan Globaliseringsfonden yde støtte, selvom støttebetingelserne ikke opfyldes fuldt ud, når afskedigelserne har en alvorlig indvirkning på den lokale beskæftigelse og økonomi. Det samlede beløb til støtte givet under særlige omstændigheder kan ikke overstige 15 % af Globaliseringsfondens årlige maksimumsbeløb.

Finansielle foranstaltninger

Konkret finansierer Globaliseringsfonden:

• bistand til jobansøgning
• skræddersyet omskoling
• iværksætterkurser
• hjælp til start af egen virksomhed
• særlige midlertidige løntillæg til erhvervsaktive (jobsøgningstillæg, mobilitetshjælp, uddannelsesstøtte, foranstaltninger for at tilskynde ugunstigt stillede eller ældre arbejdstagere til at forblive på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet osv.).

Passive socialsikringsforanstaltninger, såsom arbejdsløshedsunderstøttelse, finansieres ikke af Globaliseringsfonden.

Funktionsmåde

Det årlige antal arbejdstagere, som får støtte fra fonden, afhænger af flere faktorer. Det kan være udviklingen på arbejdsmarkedet, antallet af gyldige ansøgninger fra medlemsstaterne eller budgetmidlerne, omendskønt den årlige, potentielle tildeling på 500 mio. euro til dato ikke er udtømt.

Arbejdstagerne modtager støtte fra Globaliseringsfonden gennem medlemsstaterne. Støtten gives ikke til virksomhederne. Desuden skal fondens bidrag anvendes inden 24 måneder fra datoen for indgivelse af ansøgningen.

Globaliseringsfonden er en solidaritetsfond til at imødegå en nød- eller krisesituation. Den finansierer ikke omstrukturering af virksomheder eller arbejdsområder.

Kontekst

Overordnet set er virkningerne af en åbning af økonomien for international konkurrence positive. Globaliseringen gør konkurrenceevnen mere dynamisk og giver nye perspektiver i form af vækst og beskæftigelse.

Ikke desto mindre har denne åbning over for verdenshandelen samtidigt negative virkninger i økonomisk sammenhæng. Øgede handelsstrømme medfører således en øget konkurrence mellem de lokale, nationale og regionale socioøkonomiske systemer. Dette får uundgåeligt negative virkninger for de mindre konkurrencedygtige sektorer, hvor omkostningerne ved tilpasningen (omskoling af arbejdskraften og ændring af produktionsstrukturen) er betydelige. Resultatet er bl.a. undertiden voldsomme tab af arbejdspladser.

Strukturfondene og EU's strategi for vækst og beskæftigelse bidrager allerede nu til en overordnet løsning af problemerne i forbindelse med styring og afhjælpning af globaliseringens udfordringer, men denne særlige fond er af stor betydning for at fjerne enhver risiko for varig individuel forarmelse.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om aktiviteter gennemført af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i 2009 [KOM(2010) 464 endelig udg. – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om aktiviteter gennemført af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i 2008 [KOM(2009) 394 endelig udg. – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 2. juli 2008 med titlen ”Solidaritet og forandringer: Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen 2007 - Tilbageblik og fremtidsudsigter” [KOM(2008) 421 endelig udgave – ikke offentliggjort i EU-Tidende]. Kommissionen gør en positiv status over etableringen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) efter det første år. Dog kan fondens effektivitet forbedres på kort sigt ved forenkling af dens procedurer, ved øget synlighed og ved at fremme erfaringsudveksling.

Kommissionen undersøger muligheden for at styrke fondens indvirkning på jobskabelse og uddannelse af de europæiske arbejdere. Globaliseringsfonden skulle ligeledes kunne benyttes til at fremme arbejdernes mobilitet samt til bedre analyser og prognoser for den økonomiske konjunktur.

Seneste ajourføring: 17.01.2011