Middelhavsunionen er en mellemstatslig institution bestående af Den Europæiske Unions (EU) lande og 15 lande fra Middelhavets sydlige og østlige kyster, som har til formål at fremme dialog og samarbejde.
Euro-Middelhavspartnerskabet (Euromed) blev lanceret i 1995 med det formål at opnå stabilitet og vækst i Middelhavet, og det dækkede politisk, økonomisk og socialt samarbejde.
I 2008 blev der sat yderligere skub i Euromed gennem den multilaterale Middelhavsunion. Der blev iværksat regionale projekter på områder såsom økonomi, miljø, energi og migration. Der blev vedtaget en handlingsplan på ministerplan i 2017, som indeholder de overordnede retningslinjer for Middelhavsunionen.
Sammen med de 27 EU-lande er 15 partnere medlem af Middelhavsunionen: Albanien, Algeriet, Bosnien og Hercegovina, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Mauretanien, Monaco, Montenegro, Den Palæstinensiske Myndighed, Syrien, Tunesien og Tyrkiet.
Nogle af disse lande er nu kandidatlande eller mulige kandidatlande til EU-medlemskab, mens andre har bilaterale partnerskabsprioriteter eller handlingsplaner gennem den europæiske naboskabspolitik (ENP). Revideringen af ENP i 2015 fokuserer på stabilisering af området, en differentieret tilgang til partnerlande samt øget ejerskab over politikken fra alle interessenter. Instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde 2021-2027 giver økonomisk støtte til ENP og har et budget på 19 mia. EUR for området under den geografiske søjle alene.