Domstolens procesreglement

HOVEDPUNKTER

Domstolen er én af de to retsinstanser, der udgør Den Europæiske Unions Domstol, der fungerer som domstol for Den Europæiske Union (EU) og for Det Europæiske Atomenergifællesskab. Den anden retsinstans er Retten. Deres opgave er at sikre, at lovgivningen overholdes i forbindelse med fortolkningen og håndhævelsen af traktaterne ved at kontrollere EU-retsakternes lovlighed.

Domstolens organisationsstruktur

Domstolen er organiseret efter følgende struktur.

• Sammensætning. Domstolen består af 27 dommere og 11 generaladvokater, der udpeges for en periode på 6 år. Generaladvokaternes opgave er at bistå Domstolen og fremsætte juridiske udtalelser. Dommerne vælger Domstolens præsident og vicepræsident for en periode på 3 år. Præsidenten repræsenterer Domstolen, forestår dens arbejde og bistås af vicepræsidenten.
• Afdelingernes sammensætning og udpegelse af refererende dommere. Domstolen nedsætter afdelinger med fem dommere, hvis afdelingsformænd vælges for 3 år, og afdelinger med tre dommere, hvor afdelingsformanden vælges for 1 år. Til behandling af en sag udpeger Domstolens præsident en refererende dommer, og en generaladvokat udpeges af førstegeneraladvokaten. Om nødvendigt, kan Domstolen blive bistået af assisterende referenter.
• Justitssekretærens rolle. Domstolen udpeger en justitssekretær for en periode på 6 år. Justitssekretæren er ansvarlig for modtagelse, videresendelse og opbevaring af dokumenter og for arkivet. Desuden bistår justitssekretæren Domstolens medlemmer og har ansvaret for Domstolens publikationer. Endelig leder justitssekretæren Domstolens tjenestegrene på vegne af Domstolens præsident.
• Domstolens sagsbehandling. Sager kan forelægges samtlige medlemmer, Den Store Afdeling eller afdelinger med fem eller tre dommere. Antallet af dommere, der behandler en sag, afhænger af sagens betydning og kompleksitet. De fleste sager behandles af fem dommere. Det er meget sjældent, at hele Domstolen behandler en sag. Flere sager kan behandles og afgøres under samme sammensætning af domstolen. Domstolens voteringer er fortrolige.
• Sprog. Der fastlægges et processprog for hver retssag. I direkte søgsmål vælger sagsøger ét af de 24 officielle EU-sprog som processprog. I præjudicielle sager er processproget sproget ved den forelæggende nationale ret.

Sagernes forløb

Sagsbehandlingen ved Domstolen foregår i princippet i følgende faser:

• Skriftlig forhandling. I denne fase udveksler parterne skriftlige indlæg. Indlæggene skal have et klart defineret indhold. Når sagsbehandlingen er afsluttet, fremlægges en foreløbig rapport af den refererende dommer for Domstolens generalforsamling.
• Bevisoptagelse. Domstolen kan beslutte at foretage bevisoptagelse, f.eks. ved indkaldelse af parterne til personligt fremmøde, anmodning om oplysninger og dokumenter, mundtlige vidneudsagn, bestilling af en sagkyndig erklæring samt ved besigtigelse af det sted eller den pågældende ting, der er genstand for sagen.
• Retsmøder. Der kan eventuelt finde retsmøde sted. Retsmødet åbnes og ledes af præsidenten. Retsmødet kan foregå for lukkede døre (in camera).
• Streaming af retsmøder. Der er indført nye rammer for streaming af retsmøder med mundtlig forhandling og afsigelse af domme eller udtalelser, som gør det muligt at streame visse retssager online i henhold til særlige betingelser og databeskyttelsesforanstaltninger.
• Generaladvokatens forslag til afgørelse. Generaladvokaten fremsætter i ca. halvdelen af alle sager et forslag til afgørelse. Hvis sagen ikke rejser nye retsspørgsmål, kan Domstolen beslutte, at et forslag til afgørelse ikke er nødvendigt.
• Den endelige afgørelse. Domstolen træffer afgørelse ved dom eller kendelse. Kun domme afsiges ved et offentligt retsmøde. Domme og kendelser indeholder en række oplysninger såsom fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og dommens præmisser. De udleveres efterfølgende i kopi til hver af sagens parter. Domme og kendelser er tilgængelige på Domstolens websted.

Anmodning om præjudiciel afgørelse

De nationale retter kan forelægge en anmodning om præjudiciel afgørelse for Domstolen for at få afklaret fortolkningen af EU-retten. Som led i en anmodning om præjudiciel afgørelse kan der fremsættes bemærkninger, navnlig af:

• sagens parter
• EU-medlemsstaterne
• Europa-Kommissionen
• den institution, der har vedtaget den lov, hvis gyldighed efterprøves.

Ændringerne af procesreglementet fra 2024 har til formål at lette Domstolens arbejdsbyrde. De tager højde for overførslen til Retten af kompetencen til at træffe præjudicielle afgørelser pr. 1. oktober 2024 på følgende seks områder:

• det fælles merværdiafgiftssystem
• punktafgifter
• toldkodeksen
• toldklassifikation af varer i henhold til den kombinerede nomenklatur
• kompensation og bistand til passagerer i forbindelse med boardingafvisninger, forsinkelser eller aflysninger
• ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner.

Det reviderede procesreglement omfatter bestemmelser for den indledende behandling af anmodninger om præjudicielle afgørelser. Disse skal fortsat forelægges Domstolen, så denne kan afgøre, om anmodningen skal videresendes til Retten. Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Den Europæiske Centralbank underrettes om alle anmodninger om en præjudiciel afgørelse, så de kan vurdere, om de har særlig interesse i spørgsmålet og beslutte, om de vil udøve deres ret til at indgive indlæg eller skriftlige bemærkninger.

Domstolen har desuden ændret sine praktiske anvisninger til parterne, som informerer befuldmægtigede og advokater om ændringer vedrørende eksempelvis beskyttelse af personoplysninger (f.eks. ved anonymisering eller udeladelse) eller håndtering af appeller.