Åbenhedsregister

Åbenhedsregistret er et af Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens fælles instrumenter. Formålet med åbenhedsregistret er at informere borgerne om de organisationer og enkeltpersoner, der gennemfører aktivteter med det formål at påvirke Den Europæiske Unions (EU) beslutningsprocesser. Det understøttes af en adfærdskodeks og en advarselsmekanisme, der giver mulighed for at spore eventuel tilsidesættelse af kodeksen og bringe den til ophør.

DOKUMENT

Aftale mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen om oprettelse af et åbenhedsregister for organisationer og selvstændige, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker.

RESUMÉ

Ved denne aftale opretter Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen et fælles åbenhedsregister. Registret indeholder oplysninger om organisationer og enkeltpersoner, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker. Oplysningerne vedrører navnlig aktivitetstyper, interesser og ressourcer, der afsættes til aktiviteterne.

Registret omfatter ligeledes en adfærdskodeks og en klageordning i tilfælde af formodet tilsidesættelse af kodeksen.

Aftalen fastlægger åbenhedsregistrets struktur, anvendelsesområde og krav ved registrering.

Repræsentation af interesser

I overensstemmelse med artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union (EU) fører EU-institutionerne en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med repræsentative foreninger og civilsamfundet. Formålet er at optimere udarbejdelse og gennemførelse af EU's politikker ved at opretholde regelmæssige og legitime relationer med de primære interessenter.

Talrige organisationer har åbnet et såkaldt "europakontor" i Bruxelles med henblik på aktiv repræsentation. Aktiviteterne består f.eks. i at fremføre interesser og øve indflydelse på beslutningsprocesserne i EU.

Åbenhedsregistret sigter mod at registrere de organisationer og selvstændige, der udøver den type aktiviteter, og fremme overholdelse af en fælles adfærdskodeks. Det bidrager til at skabe åbenhed, til overholdelse af lovgivning og etiske regler med henblik på at undgå upassende pression eller ulovlig adgang til oplysninger og de politiske beslutningstagere.

Åbenhedsregistret er et element i EU's åbenhedspolitik. Registrering er frivillig og udgør ikke en godkendelse af organisationerne fra EU's side.

Registrets opbygning

Registret omfatter:

• retningslinjer for registrets anvendelsesområde, berørte aktiviteter, kategorier af registrerede operatører (bilag I til aftalen) samt oplysninger, herunder finansielle oplysninger om de registrerede enheder
• adfærdskodeks (bilag III)
• klageordning og foranstaltninger i tilfælde af tilsidesættelse af adfærdskodeksen (bilag IV), sidstnævnte omfatter også suspension og udelukkelse fra registret. Adgangskort til Europa-Parlamentet kan også blive inddraget.

Anvendelsesområde

Registret omfatter alle de aktiviteter, som udføres med det formål at øve direkte eller indirekte indflydelse på EU-institutionernes udformning eller gennemførelse af politikker og deres beslutningsproces, uanset hvilke kommunikationskanaler eller -midler der benyttes (medier, tænketanke, "platforme", fora, kampagner eller græsrodsinitiativer).

Alle organisationer og enkeltpersoner, hvis aktiviteter er omfattet af registret forventes at lade sig registrere.

Aftalen bestemmer ligeledes, at visse aktiviteter ikke er omfattet af registrets anvendelsesområde, navnlig:

• aktiviteter, der drejer sig om juridisk og anden professionel rådgivning, for så vidt som de vedrører udøvelse af en klients grundlæggende ret til en retfærdig rettergang, herunder kontradiktionsretten i administrative sager
• aktiviteter, som udøves af arbejdsmarkedets parter i den sociale dialog (fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, osv.)
• aktiviteter, som er et svar på en direkte og individuel henvendelse fra en EU-institution eller medlemmer af Europa-Parlamentet.

Registret omfatter alle enheder, der udfører de omfattede aktiviteter (herunder lobbyister). Regeringer i medlemsstater, regeringer i tredjelande, internationale mellemstatslige organisationer og deres diplomatiske missioner skal ikke lade sig registrere. Organisationer, der repræsenterer kirker og trossamfund, regionale og lokale myndigheder forventes ligeledes ikke at lade sig registrere, dog forventes kontorer eller juridiske enheder oprettet med henblik på repræsentation at lade sig registrere.

Regler gældende efter registrering

Registrering indebærer, at de pågældende organisationer og enkeltpersoner:

• accepterer, at de oplysninger, de afgiver med henblik på optagelse i registeret, bliver offentliggjort
• accepterer at handle i overensstemmelse med adfærdskodeksen
• garanterer, at de afgivne oplysninger med henblik på optagelse i registeret er korrekte
• accepterer eventuel iværksættelse af klageordningen.

Gennemførelse af registret

Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens tjenestegrene opretter med henblik på at gennemføre systemet en fælles driftsstruktur benævnt "det fælles åbenhedsregistersekretariat". Det vil bl.a. have til opgave at gennemføre foranstaltninger, der kan være med til at sikre kvaliteten af registrets indhold.

Kontekst

Det nye register bygger på og viderefører de eksisterende registreringsordninger indført af Europa-Parlamentet i 1996 og af Europa-Kommissionen i 2008. Det er et af elementerne i gennemførelsen af det europæiske åbenhedsinitiativ, der blev lanceret i 2007 af Europa-Kommissionen.

See also

• Åbenhedsregistret
• Kommissionen og interesserepræsentanterne

Seneste ajourføring: 08.09.2011