Fiskerimuligheder i Middelhavet og Sortehavet (2024)

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2024/259 om fastsættelse for 2024 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den fastlægger fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet for 2024.
Den oplister definitioner og fiskeriområder, der gælder med henblik på denne forordning.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Forordningen gælder for Den Europæiske Unions (EU) fiskerfartøjer, der fisker i Middelhavet og Sortehavet, og som fisker efter følgende bestande:

europæisk ål, ædelkoral og guldmakrel i Middelhavet
blårød reje, dybvandsrosenreje, rød kæmpereje, europæisk kulmule, jomfruhummer og rød mulle i det vestlige Middelhav
ansjos, sardin, europæisk kulmule, jomfruhummer, tunge, dybvandsrosenreje og rød mulle i Adriaterhavet
europæisk kulmule og dybvandsrosenreje i Sicilienstrædet
rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet, Det Joniske Hav og Det Levantinske Hav
spidstandet blankesten i Alboránhavet
brisling og pighvar i Sortehavet.

Den gælder også for rekreativt fiskeri* når dette fiskeri udtrykkeligt nævnes i forordningen.

De fiskerimuligheder, der er omfattet af denne forordning, inkluderer:

fangstbegrænsninger for 2024
fiskeriindsatsbegrænsninger for 2024.

Samlet tilladt fangstmængde

De samlede tilladte fangstmængder (TAC’er), der er angivet i bilagene, fastsættes årligt af EU’s medlemsstater på grundlag af forslag fra Europa-Kommissionen.

TAC’er angiver den maksimale mængde fisk fra hver bestand, der må fanges i løbet af det pågældende år.
TAC’er fastsættes efter princippet om bæredygtig anvendelse af de forskellige bestande i overensstemmelse med det maksimale bæredygtige udbytte*.
TAC’er baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af fiskerisektorerne.
Fangst- og indsatsbegrænsninger er i overensstemmelse med:
- den flerårige forvaltningsplan for demersale bestande* I det vestlige Middelhav, vedtaget i henhold til forordning (EU) 2019/1022 (se resumé)
- henstillingerne fra Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet vedrørende europæisk ål, ædelkoral, guldmakrel, små pelagiske arter og demersale bestande i Adriaterhavet, europæisk kulmule, dybvandsrosenreje og rød kæmpereje samt blårøde rejer i Sicilienstrædet, dybvandsrejer i Det Joniske Hav og Det Levantiske Hav, spidstandet blankesten i Alboránhavet, brisling og pighvar i Sortehavet.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den gælder fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

Forvaltning af EU’s fiskebestande (Rådet for Den Europæiske Union)
Rådet godkender fiskerimuligheder for 2024 i EU-farvande og andre farvande (Rådet for Den Europæiske Union).

VIGTIGE BEGREBER

Rekreativt fiskeri. Ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer, herunder til rekreation, turisme eller sport.

Maksimalt bæredygtigt udbytte. Det største udbytte (den største fangst), som kan tages fra bestanden af en art over en ikke nærmere bestemt periode, dvs. uden at bringe dens overlevelse i fare.

Demersale bestande. Bestande af fiskearter, der lever på eller tæt ved havbunden.

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EU) 2024/259 af 10. januar 2024 om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet for 2024 (EUT L 2024/259 af 11.01.2024).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) 2024/259 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2124 af 4. oktober 2023 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) (omarbejdning) (EUT L 2023/2124 af 12.10.2023).

Rådets forordning (EU) 2022/110 af 27. januar 2022 om fastsættelse for 2022 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet (EUT L 21 af 31.1.2022, s. 165-186).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 af 20. juni 2019 om en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, og om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014 (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 1-17).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22-61).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1-50).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets Forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3-5).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 12.07.2024