Energieffektivitet (fra 2025)

HOVEDPUNKTER

Energieffektivitet i EU

• Dette direktiv omarbejder EU’s energieffektivitetslovgivning, som:
  • havde til formål at forbedre energieffektiviteten med 20 % senest i 2020 og med 32,5 % senest i 2030 (sammenlignet med 1990-niveauerne) og omfattede et krav om, at alle EU-medlemsstater skulle fastsætte nationale energieffektivitetsmål med henblik på dette
  • fremmede energieffektivitet i hele EU gennem fælles foranstaltninger, som omfattede alle led i energikæden.
• Generelt har EU’s energieffektivitetsforanstaltninger, også dem, der går videre end direktivet om energieffektivitet, fokus på politikområder med de største muligheder for energibesparelser, og hvor der er behov for en fælles tilgang på tværs af medlemsstaterne. Dette omfatter lovgivning om:
  • industrielle emissioner, den offentlige sektor, opførelse og renovering af bygninger, transport- og energiforsyningssektorerne samt miljøvenligt design og indførelse af et ensartet energimærkningssystem.

Forøgelse af målene

• Som en del af den europæiske grønne pagt og i overensstemmelse med målene i Parisaftalen har Europa-Kommissionen foreslået en klimaplan for at øge EU’s mål for drivhusgasemissioner til mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030.
• Direktivet øger målene for energieffektivitet som en del af dette større mål.
• Målene i direktivet er blevet forøget som en del af repowerEU-planen, som har til formål at mindske EU’s afhængighed af brændstofimport fra Rusland.

2030-mål, forpligtelser og mekanismer

• Direktivet øger EU’s energieffektivitetsmål, og det kræver, at medlemsstaterne i fællesskab sikrer en yderligere 11,7 % nedgang i energiforbruget senest i 2030, sammenlignet med 2020-projektioner. Dette svarer til energieffektivitetsmål på -40,5 % og -38 % for henholdsvis primærenergiforbrug og slutforbrug af energi, sammenlignet med det 2007-referencescenarie, der tidligere blev anvendt.
  • EU’s samlede energiforbrug i 2030 må ikke overstige 992,5 millioner tons olieækvivalenter for primærenergi og 763 millioner tons olieækvivalenter for slutforbrug af energi.
• Som en hjælp til at nå målet vil medlemsstaterne fastsætte indikative nationale bidrag vha. en kombination af objektive kriterier, som afspejler omstændighederne.
• Der udløses en udvidet »mekanisme til afhjælpning af underopfyldelse«, hvis medlemsstaterne sakker bagud i leveringen af deres nationale bidrag.
• Medlemsstaterne er forpligtede at opnå kumulative energibesparelser i slutanvendelserne for hele forpligtelsesperioden fra 2021 til 2030, svarende til nye årlige besparelser må mindst:
  • 0,8 % af slutforbruget af energi i 2021-2023
  • 1,3 % i 2024-2025
  • 1,5 % i 2026-2027 og
  • 1,9 % i 2028-2030.
• Der er et mål for årlig reduktion af energiforbrug på 1,9 % for den offentlige sektor samlet set, og den årlige forpligtelse til bygningsrenoveringer på 3 % udvides til alle niveauer af offentlig forvaltning.

Energifattigdom

Direktivet omhandler også virkningerne af energifattigdom, med større krav til medlemsstaterne om at skabe opmærksomhed på og give information om energieffektivitet.