Kulstofgrænsetilpasningsmekanismen
RESUMÉ AF:
Forordning (EU) 2023/956 om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme
HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?
Forordningen:
- opretter en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM) for at forebygge risikoen for kulstoflækage* for visse varer med indlejrede drivhusgasemissioner, der importeres til Den Europæiske Union (EU)
- supplerer EU’s emissionshandelssystem (EU ETS, se resumé) ved at anvende lignende regler på import, der er omfattet af forordningen
- erstatter elementer i det eksisterende system for at afspejle, i hvilket omfang EU ETS-kvoter tildeles gratis.
HOVEDPUNKTER
Forordningen:
- gælder i den første overgangsfase for følgende kulstofintensive importvarer:
- cement, elektricitet, gødning, jern og stål, aluminium og kemikalier (brint) (bilag I indeholder yderligere oplysninger)
- gælder ikke for import:
- med ringe værdi eller til militær brug
- fra lande og territorier, hvor EU ETS gælder, eller hvor der er indgået en aftale med EU, som fuldt ud forbinder EU ETS og det pågældende lands eller områdes emissionshandelssystem — i øjeblikket er det Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz samt områderne Büsingen, Ceuta, Helgoland, Livigno og Melilla (bilag III)
- af elektricitet fra ikke-EU-lande, hvis nationale elektricitetsmarked er integreret med EU’s.
CBAM-klarerere
- Kun en autoriseret CBAM-klarerer — enten en importør eller en indirekte toldrepræsentant, der har ansøgt deres nationale myndighed om denne status — må importere varer, der er omfattet af forordningen, i den endelige periode, der starter fra 2026.
- CBAM-ansøgere skal levere grundlæggende oplysninger såsom kontaktoplysninger, vigtigste økonomiske aktivitet og bevis for overholdelse af told- og beskatningsreglerne i de foregående 5 år.
- EU-medlemsstaternes nationale myndigheder fører et register over godkendte CBAM-klarerere.
- CBAM-klarerere indsender fra 2027 en årlig erklæring senest den 31. maj om det foregående års aktiviteter med følgende oplysninger:
- mængden af hver type import
- samlede indlejrede emissioner* i varerne
- antal CBAM-certifikater, der returneres
- kopier af forskellige verifikationsrapporter.
Emissioner
- Bilag IV fastlægger, hvordan man beregner en vares indlejrede emissioner.
- Bilag II indeholder en liste over varer, for hvilke der kun tages hensyn til direkte emissioner: jern og stål, aluminium og kemikalier (brint).
CBAM-klarerere:
- fører detaljerede fortegnelser i 4 år over de oplysninger, der bruges til at beregne indlejrede emissioner (bilag V indeholder en liste over kravene)
- sikrer, at de samlede indlejrede emissioner, der indsendes i deres erklæring, er godkendt af en akkrediteret verifikator
- kan kræve en reduktion af antallet af CBAM-certifikater, de indsender for indlejrede emissioner, for at tage højde for den kulstofpris*, der er betalt i oprindelseslandet.
Europa-Kommissionen registrerer efter anmodning fra driftslederen af et anlæg i et ikke-EU-land de nødvendige oplysninger om den pågældende driftsleder og dennes anlæg i CBAM-registret.
Nationale myndigheder
- Medlemsstaterne udpeger nationale myndigheder til at gennemføre forordningen. Disse udveksler vigtige eller relevante oplysninger indbyrdes.
- Officielle verifikatorer skal enten opfylde kravene i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 (se resumé) eller være godkendt af et nationalt akkrediteringsorgan.
- Kommissionen:
- bistår de nationale myndigheder og koordinerer deres arbejde
- opretter en standardiseret elektronisk CBAM-registerdatabase over godkendte deklarerere, som indeholder oplysninger om deres CBAM-certifikater og andre relevante oplysninger
- foretager risikobaserede kontroller af de oplysninger og transaktioner, der er registreret i registret
- gennemgår CBAM-erklæringer for at kontrollere de leverede data og sender resultaterne til den relevante nationale myndighed, som kan gennemføre sin egen kontrol og på baggrund af Kommissionens foreløbige beregning afgøre, om der skal returneres flere CBAM-certifikater
- overvåger handelsmønstrene for at opdage forsøg på at undgå overholdelse af forordningen, for eksempel ved at ændre varer en smule med henblik på at få dem til at ligge uden for forordningens anvendelsesområde
- letter udvekslingen af oplysninger om svigagtig adfærd og de pålagte sanktioner.
- De nationale toldmyndigheder sikrer, at kun en godkendt CBAM-deklarerer må importere varer og sende relevante oplysninger til Kommissionen.
CBAM-certifikater
Medlemsstaterne sælger CBAM-certifikater på en fælles central platform, som Kommissionen etablerer og forvalter, til godkendte CBAM-deklarerere i deres land.
Oplysninger på den centrale platform om salg, tilbagekøb og annullering af CBAM-certifikater overføres til CBAM-registret ved afslutningen af hver arbejdsdag.
Kommissionen:
- sikrer, at hvert certifikat tildeles et entydigt identifikationsnummer
- beregner den ugentlige pris på CBAM-certifikater som gennemsnittet af slutpriserne for EU ETS-kvoter på auktionsplatformen
- annullerer årligt den 1. juli, uden nogen form for kompensation, overskydende certifikater, som en CBAM-deklarerer er i besiddelse af, og som blev købt i løbet af året før det foregående kalenderår.
Godkendte CBAM-klarerere:
- returnerer hvert år inden den 31. maj, fra 2027, det antal certifikater, der svarer til de indlejrede emissioner, de angav det foregående år
- pålægges en bøde, hvis de ikke returnerer det nødvendige antal certifikater
- sikrer, at det antal certifikater, de har i CBAM-registret ved udgangen af hvert kvartal, svarer til mindst 80 % af de indlejrede emissioner i varer, de har importeret siden starten af kalenderåret
- kan senest den 30. juni i hvert kalenderår anmode om at sælge op til en tredjedel af de certifikater, de har købt det foregående år, tilbage til Kommissionen, via medlemsstaterne og til den oprindelige pris.
Kommissionen:
- vedtager gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter
- forelægger følgende rapporter for Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union:
- mindst 1 år før overgangsperiodens udløb (den 31. december 2025) om produkter længere nede i værdikæden for de varer, der er anført i bilag I, og som kan blive omfattet af forordningen
- inden udgangen af overgangsperioden om en eventuel udvidelse af forordningens anvendelsesområde til andre varer med risiko for kulstoflækage, navnlig organiske kemikalier og polymerer, til andre inputmaterialer (prækursorer), til indirekte indlejrede emissioner til varerne i bilag II og til indlejrede emissioner i transport af varerne
- inden den 1. januar 2028 og hvert 2. år derefter om anvendelsen af forordningen og CBAM’s funktion
- tilvejebringer:
- en gennemførelsesforordning, der fastlægger rapporteringskravene i overgangsperioden og metoder til beregning af emissioner for CBAM-varer
- retningslinjer til EU-importører og anlæg uden for EU om den praktiske gennemførelse af de nye regler
- onlineuddannelsesmateriale, webinarer, selvstudier og sektorspecifikke faktablade til støtte for virksomhederne.
Overgangsperiode
- Den løber fra den 1. oktober 2023 til den 31. december 2025.
- Importører eller indirekte toldrepræsentanter skal indsende en CBAM-rapport til Kommissionen fra den 31. januar 2024 på kvartalsbasis uden at skulle købe eller returnere certifikater.
HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?
Den trådte i kraft den 1. oktober 2023. Visse artikler gælder dog fra den 31. december 2024 og andre fra den 1. januar 2026.
BAGGRUND
- CBAM er EU’s hovedforanstaltning til tackling af kulstoflækage og en central søjle i fit for 55-dagsordenen. Den udligner kulstofprisen mellem indenlandske produkter og importerede varer og har til formål at tilskynde til renere industriproduktion i ikke-EU-lande.
- Overgangsfasen anvendes som læringsperiode for alle interessenter (importører, producenter og myndigheder). Kommissionen vil nærstudere dataene om indlejrede emissioner for at tilpasse metoden for den endelige periode med start i 2026.
- For yderligere oplysninger henvises til:
VIGTIGE BEGREBER
Kulstoflækage. Når virksomheder overfører produktionen til lande med mindre strenge regler for emission af drivhusgasser end deres egne.
Indlejrede emissioner. Direkte emissioner fra produktion af varer og indirekte emissioner fra den elektricitet, der forbruges i løbet af processen.
Kulstofpris. Det beløb, der er betalt i et ikke-EU-land i form af en afgift, en opkrævning eller et gebyr i henhold til en reduktionsordning for kulstofemissioner.
HOVEDDOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 af 10. maj 2023 om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 52-104).
TILHØRENDE DOKUMENTER
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1773 af 17. august 2023 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 for så vidt angår indberetningspligten med henblik på kulstofgrænsetilpasningsmekanismen i overgangsperioden (EUT L 228 af 15.9.2023, s. 94-195).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1-17).
Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2019/708 af 15. februar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF vedrørende fastlæggelsen af, hvilke sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage for perioden 2021-2030 (EUT L 120 af 8.5.2019, s. 20-26).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1-25).
Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2018/841 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26-42).
Se den konsoliderede udgave.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 94-134).
Se den konsoliderede udgave.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (omarbejdning) (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1-101).
Se den konsoliderede udgave.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32-46).
Se den konsoliderede udgave.
seneste ajourføring 06.02.2024