Fiskerimuligheder i EU- og ikke-EU-farvande (2023)

HOVEDPUNKTER

De fiskerimuligheder, der er omfattet af denne forordning, inkluderer:

• fangstbegrænsninger for 2023, og hvor det er anført i forordningen, for 2024
• fiskeriindsatsbegrænsninger for 2023, undtagen fiskeriindsatsbegrænsningerne i forordningens bilag II (om gælder fra den 1. februar 2023 til den 31. januar 2024)
• fiskerimuligheder for perioden 1. december 2022 til 30. november 2023 for visse bestande i det område, der er omfattet af konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis.

Anvendelsesområde

Forordningen gælder for:

• EU-fiskerfartøjer og ikke-EU-fiskerfartøjer, der fisker i EU-farvande
• rekreativt fiskeri¹, når dette fiskeri udtrykkeligt nævnes i forordningen
• erhvervsfiskere, der fisker fra kysten.

Udover de fiskerimuligheder, som EU fastsætter autonomt, dækker forordningen fiskerimuligheder, der følger af multilaterale fiskeriaftaler eller bilaterale aftaler med ikke-EU-lande, nemlig fiskerimuligheder for:

• fælles fiskebestande, som:
  • skal forvaltes i fællesskab med Det Forenede Kongerige i Nordsøen og de nordvestlige farvande
  • skal forvaltes i fællesskab med Norge og Det Forenede Kongerige i Nordsøen og Skagerrak eller
  • er underlagt NEAFC’s kyststater under Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav
• fiskerimuligheder, der følger af aftaler indgået i forbindelse med regionale fiskeriforvaltningsorganisationer.
• visse fiskerimuligheder i tredjelandes farvande.

Samlet tilladt fangstmængde for EU-fartøjer i EU-farvande

• Rådet for Den Europæiske Union har ansvaret for at fastsætte de samlede tilladte fangstmængder (TAC’er) på baggrund af forslag fra Europa-Kommissionen.
• TAC’er fastsætter den maksimale mængde af en vis art, der må fanges i løbet af året i et vist område.
• De fastsatte fangstbegrænsninger følger princippet om en bæredygtig udnyttelse af de forskellige fiskebestande, som er i overensstemmelse med det maksimale bæredygtige udbytte² og de forvaltningsregler, der er fastlagt i EU’s flerårige forvaltningsplaner.
• Det EU-kontingent, der svarer til TAC’en, er opdelt i EU-medlemsstaternes kvoter — en andel af den EU-kvote, der tildeles medlemsstaterne.

Samlede tilladte fangstmængder for fælles fiskebestande

For fælles fiskebestande fastsætter forordningen i de fleste tilfælde endelige TAC’er og i nogle tilfælde midlertidige TAC’ er, indtil høringerne er afsluttet.

• Den 16.december 2022 vedtog EU og Det Forenede Kongerige at fastsætte et stort antal TAC’er for 2023 efter drøftelser i overensstemmelse med handels- og samarbejdsaftalen.
• Den 9. december 2022 blev EU, Det Forenede Kongerige og Norge enige om TAC’er for seks fælles og fælles forvaltede bestande i Nordsøen.
• Der er fastsat midlertidige TAC’er for to bestande i Skagerrak, som deles og forvaltes i fællesskab med Norge, indtil der foreligger formel indgåelse af bilaterale høringer med Norge.
• På sit årlige møde i 2022 nåede NEAFC den 18. november 2022 til enighed om fiskerimulighederne for Atlanto-Swiscan Border og blå hvilling. Desuden blev NEAFC’s kyststatshøringer om fiskerimuligheder for torsk afsluttet den 6. december 2022, og NEAFC blev efterfølgende enige om sådanne fiskerimuligheder den 5. januar 2023.
• TAC’er for fælles bestande er opdelt i kvoter — en andel af den TAC, der er tildelt tredjelande, EU og medlemsstaterne.

Om nødvendigt ændres de TAC’er, der er fastsat i forordningen, i løbet af året for at tage højde for offentliggørelsen af videnskabelig rådgivning samt resultaterne af høringer med ikke-EU-lande og RFFO-møder.

Landingsforpligtelser

Alle EU-fiskerflåder skal følge landingsforpligtelsen, som forbyder praksis med udsmid. Forordningen:

• fastslår, at alle fangster af regulerede, kommercielt udnyttede arter, der tages om bord (herunder bifangster³), skal landes og fratrækkes kvoten for den pågældende medlemsstat
• indfører en pulje til kvoteudveksling for de medlemsstater, der ikke har nogen kvote til at dække deres uundgåelige bifangster.

Desuden tager EU-kvoterne hensyn til begrænsede udsmid på grundlag af fastsatte undtagelser. Disse mængder vil ikke blive landet og optælles med kvoter, og de trækkes derfor fra EU-kvoterne.

Afhjælpende foranstaltninger

Forordningen oplister de foranstaltninger, der er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, og som skal anvendes i flere fiskeriområder, samt afhjælpende foranstaltninger, der skal sikre en hurtig genopretning af bestanden til over de niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte.

Forbudte arter

Forordningen oplister de arter og fiskeriområder, hvor fiskerfartøjer ikke må fiske, beholde om bord, omladning⁴ eller landing. Det omfatter forbud mod EU-fiskerfartøjer i EU-farvande og andre farvande samt forbud mod ikke-EU-fartøjer i EU-farvande.

Fiskeritilladelser

Det maksimale antal fiskeritilladelser for fiskerfartøjer i EU i ikke-EU-farvande er fastlagt i del A i bilag V til forordningen.

Det maksimale antal fiskeritilladelser for ikke-EU-fartøjer i EU-farvande er fastsat i del B i bilag V til forordningen.

Foranstaltninger, som gælder for EU-fartøjer i farvande forvaltet af relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer

Denne del af forordningen opdeles af de regionale fiskeriområder, der er omfattet af deres respektive konventioner. For hvert område fastslår forordningen:

• eventuelle begrænsninger i fartøjernes fiskerikapacitet
• de typer fiskeri, der må udføres
• forbud mod fiskeri efter bestemte arter.