Forordning om digitale tjenester

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2022/2065 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester)

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

om digitale tjenester har til formål at skabe et sikrere online miljø for forbrugere og virksomheder i Den Europæisk Union (EU), med et sæt regler, der har til formål at:

• beskytte forbrugere og deres grundlæggende rettigheder mere effektivt
• definere klart ansvar for onlineplatforme og sociale medier
• tackle ulovligt indhold og ulovlige produkter, had på internettet og misinformation
• opnå større gennemsigtighed med bedre rapportering og overvågning samt
• fremme innovation, vækst og konkurrenceevne i EU’s indre marked.

HOVEDPUNKTER

Forordningen indfører ansvar og et system til ansvarlighed og gennemsigtighed for internetudbydere af formidlingstjenester, såsom:

• internetudbydere,
• som hoster tjenester såsom cloudcomputing og tjenester til internethostning,
• registratorer af domænenavne
• onlinemarkedspladser,
• app stores,
• kollaborativ økonomiplatforme,
• sociale netværk,
• platforme til onlineindholdsdeling,
• online rejse, og opholdsplatforme.

Forordningen indeholder også særlige regler for:

• meget store onlineplatforme (VLOP’er), som benyttes af mere end 10 % af de 450 millioner forbrugere i EU og
• meget store onlinesøgemaskiner (VLOS’er), som benyttes af mere end 10 % af de 450 millioner forbrugere i EU.

Forordningen om digitale tjenester beskytter alle de involverede parteres rettigheder og interesser, navnlig EU-borgere, ved at:

• bekæmpe ulovligt, online indhold og tjenester, navnlig ved at:
  • have større kontrol med, hvad brugere ser online, så de bliver bedre informeret om de annoncer, de ser,
  • så de nemt kan markere ulovligt indhold og ulovlige produkter, had på internettet og misinformation,
  • så platformene tilskyndes til at samarbejde med »pålidelige indberettere« og
  • pålægge forhandlere på online markedspladser forpligtelser til sporbarhed
• styrke brugere og civilsamfundet, herunder:
  • at gøre dem i stand til at gøre indsigelse mod beslutninger og at klage via en mekanisme til tvistbilæggelse eller får adgang til effektive retsmidler,
  • adgang for myndigheder og forskere i centrale data, der generes af de meget store platforme med henblik på at måle risici på internettet og
  • gennemsigtighed i forhold til en række spørgsmål, herunder algoritmer, der bruges i forbindelse med anbefaling af produkter
• vurdering og risikobegrænsning, herunder:
  • Forpligtelser for VLAP ’er og VLOSE’er med henblik på at forhindre, at deres systemer misbruges, og at deres risikostyringssystemer underkastes uafhængige revisioner,
  • systemer til at reagere hurtigt og effektivt på kriser, der påvirker den offentlige sikkerhed eller folkesundheden
  • beskyttelse af børn og begrænsning af brugen af følsomme personoplysninger i forbindelse med målrettet reklame
• styrkelse af tilsyn og håndhævelse mellemtjenesteleverandører med en vigtig rolle for de uafhængige digitale tjenestekoordinatorer i de enkelte EU- medlemsstater Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester — desuden har Europa-Kommissionen yderligere beføjelser i forbindelse med VLOP’er og VLOSE’er.

Kriseberedskabsmekanisme

I tilfælde af en krise, hvor ekstraordinære omstændigheder fører til en alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed i EU eller i væsentlige dele af den, kan Kommissionen kræve, at VLOP ’er og VLOSE-enheder:

• vurdere, om og hvordan deres tjenester i væsentlig grad bidrager til denne alvorlige trussel, eller om de sandsynligvis vil gøre det
• identificere og anvende effektive og forholdsmæssige risikoafbødende foranstaltninger (beskrevet i forordningen) for at forebygge, fjerne eller begrænse sådanne bidrag
• aflægge rapport til Kommissionen med vurdering og reaktion.

Ændrede direktiver

Forordningen ændrer direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

• Forordningen gælder fra den 17. februar 2024.
• Visse regler vedrørende VLOP ’er og VLOSE-enheder trådte i kraft den 16. november 2022, herunder indberetningsforpligtelser, uafhængige revisioner, dataudveksling og tilsyn (herunder gebyrer), efterforskning, håndhævelse og overvågning.

BAGGRUND

Forordningen om digitale tjenester er en del af en pakke, der også omfatter forordning (EU) 2022/1925, loven om digitale markeder (se resumé).

For yderligere oplysninger henvises til:

• Lovpakken om digitale tjenester (Europa-Kommissionen)
• Forordningen om digitale markeder: Sikring af retfærdige og åbne digitale markeder (Europa-Kommissionen)
• Forordning om digitale tjenester:Sikring af et sikkert og ansvarligt onlinemiljø (Europa-Kommissionen).
• Dit liv online: Hvordan gør EU det nemmere og mere sikkert for dig? (Det Europæiske Råd — Rådet for Den Europæiske Union).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (lov om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1-102).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale markeder) (EUT L 265 af 12.10.2022, s. 1-66).

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktiv om elektronisk handel«) (EUT L 178 af 17.7.2000, s. 1-16).

seneste ajourføring 15.02.2023