Mindstelønninger i EU

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Direktivet gælder for arbejdstagere i EU med en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret i gældende lov, overenskomst eller praksis i den enkelte EU-medlemsstat, under hensyntagen til Domstolens praksis.

For at fremme kollektive overenskomstforhandlinger med henblik på lønfastsættelse skal medlemsstaterne med inddragelse af arbejdsmarkedets parter:

• fremme opbygningen og styrkelsen af arbejdsmarkedets parters evne til at indgå i kollektive overenskomstforhandlinger, navnlig på sektorplan eller tværfagligt plan
• tilskynde til konstruktive, meningsfulde og informerede forhandlinger om lønninger mellem arbejdsmarkedets parter
• træffe foranstaltninger til at beskytte retten til at føre kollektive overenskomstforhandlinger og beskytte arbejdstagere og fagforeningsrepræsentanter mod forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse
• træffe foranstaltninger til at beskytte arbejdstagere og fagforeningsrepræsentanter samt fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer mod enhver indblanding fra hinanden eller hinandens repræsentanter eller medlemmer, hvad angår deres oprettelse, virke eller administration
• hvor den kollektive overenskomstdækningsgrad er under en tærskel på 80 %, sørge for en ramme af grundforudsætninger, enten ved lov eller efter høring af arbejdsmarkedets parter, og udarbejde en handlingsplan for at øge dækningsgraden.

Medlemsstater med lovbestemte mindstelønninger skal fastlægge visse procedurer for at sikre, at de er tilstrækkelige, med henblik på at:

• opnå en anstændig levestandard
• begrænse fattigdom blandt personer i arbejde
• fremme social samhørighed og opadgående social konvergens
• begrænse den kønsbestemte lønforskel.

De skal:

• anvende kriterier, der mindst omfatter følgende:
  • købekraften for de lovbestemte mindstelønninger under hensyntagen til leveomkostninger
  • det generelle niveau for lønninger, deres vækstrate og deres fordeling
  • de langsigtede nationale produktionsniveauer og udviklinger
• anvende vejledende referenceværdier til vurdering af de lovbestemte mindstelønningers tilstrækkelighed — medlemsstaterne kan anvende en automatisk indekseringsmekanisme til justeringen, forudsat at dette ikke fører til en nedsættelse af den lovbestemte mindsteløn
• opdatere de lovbestemte mindstelønninger mindst hvert 2. år eller, for medlemsstater, der anvender en automatisk indekseringsmekanisme, mindst hvert 4. år
• udpege et eller flere rådgivende organer
• inddrage arbejdsmarkedets parter i fastsættelsen og opdateringen af lovbestemte mindstelønninger
• sikre, med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, at arbejdstagerne har effektiv adgang til eksisterende mindstelønsbeskyttelse ved at sørge for:
  • effektive, forholdsmæssige og ikkeforskelsbehandlende kontroller og inspektioner på stedet
  • tilstrækkelige ressourcer, uddannelse og vejledning til håndhævende myndigheder, med henblik på en målrettet indsats og forfølgelse af de arbejdsgivere, der ikke overholder reglerne.

Andre regler kræver, at medlemsstaterne skal:

• indsamle nøjagtige data for at overvåge mindstelønsbeskyttelse
• offentliggøre alle relevante oplysninger om lovbestemte mindstelønninger og gøre arbejdstagere og arbejdsgivere opmærksomme på foranstaltningerne
• sikre, at arbejdstagerne har adgang til effektiv, rettidig og upartisk tvistbilæggelse og ret til genoprejsning
• beskytte arbejdstagerne og deres repræsentanter mod enhver ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side
• anvende sanktioner for overtrædelse af forpligtelserne i henhold til direktivet.

Direktivet:

• krænker ikke arbejdsmarkedets parters autonomi eller deres ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster
• forpligter ikke medlemsstaterne til at:
  • indføre en lovbestemt mindsteløn
  • erklære eventuelle kollektive overenskomster for alment gældende
• berører ikke medlemsstaternes ret til at:
  • træffe beslutning om fastsættelse af lovbestemte mindstelønninger, disses niveau og adgangen til denne beskyttelse
  • indføre gunstigere foranstaltninger eller kollektive overenskomster for arbejdstagerne
• udgør ikke en begrundelse for sænke det generelle eksisterende niveau af beskyttelse af arbejdstagerne ved at nedsætte eller afskaffe mindstelønninger.