Genvundet plastemballage i kontakt med fødevarer

HOVEDPUNKTER

Passende genvindingsteknologier:

• skal sikre, at materialer af genvundet plast:
  • er mikrobiologisk sikre
  • ikke afgiver deres bestanddele til fødevarer i mængder, der kan udgøre en fare for menneskers sundhed eller ændre fødevarernes sammensætning eller farve, aroma, smag og struktur (organoleptiske egenskaber)
  • har mærkning, reklame og præsentation, der ikke vildleder offentligheden
• er:
  • kategoriseret i henhold til faktorer såsom indgangsmaterialets type, indsamling og oprindelse og den tilsigtede anvendelse af den genanvendte plast
  • opført i forordningens bila g I og kan også bemyndiges individuelt af Europa-Kommissionen.

For at kunne sælges skal materialer og genstande af genvundet plast:

• fremstilles ud fra en af følgende:
  • en egnet teknologi, der er opført i bilag I
  • en ny teknologi (en afventende tilladelse som passende) i overensstemmelse med proceduren i kapitel IV
• indeholde den nødvendige dokumentation, vejledning og mærkning.

Affaldshåndteringsoperatører skal sikre, at det opsamlede plastaffald:

• udelukkende stammer fra kommunalt affald eller fra specifikke fødevaredetailforretninger eller andre fødevarevirksomheder, der er indsamlet med et certificeret indsamlingssystem med mulige undtagelser
• kun indeholder plastmaterialer og -genstande, der opfylder kravene i forordning (EU) 10/2011 om plast, der kommer i kontakt med fødevarer (se resumé);
• indsamles særskilt, eller
• indsamles med en genvindingsordning, der forvaltes af en enkelt enhed, hvor deltagerne, der er underlagt reglerne i den pågældende ordning, sikrer, at plasten ikke er kontamineret.

Reglerne for genanvendt plast kræver, at fødevarervirksomhedsledere:

• ved anvendelse af disse produkter overholder de instruktioner, der følger med produkterne
• giver relevante oplysninger til forbrugere, der kommer i kontakt med fødevarer, der er pakket i sådanne materialer.

Regler for udvikling og brug af genvindingsteknologier anfører, at:

• flere operatører kan udvikle nye teknologier uafhængigt af hinanden eller sammen, men de skal underrette deres nationale myndighed og Kommissionen og levere detaljerede oplysninger om deres arbejde, herunder videnskabelig dokumentation og undersøgelser, som de er baseret på
• genvindingsanlæg, der anvender ny teknologi, skal:
  • overholde visse administrative krav og levere og ajourføre oplysninger, der opsummerer hele processen og de vigtigste produktionstrin, med understøttende dokumentation
  • overvåge de gennemsnitlige forureningsniveauer ved at udtage prøver af plastikindgangs- og udgangsbatcher og offentliggøre en detaljeret rapport hver sjette måned på deres websted
• kommissionen (når den finder, at der foreligger tilstrækkelige data):
  • skal anmode Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om at vurdere en ny teknologi
  • skal på grundlag af denne vurdering beslutte, om den skal godkendes
  • kan enten på eget initiativ eller efter anmodning fra en af Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater beslutte at anvende yderligere betingelser for brugen af en teknologi eller anse den for at være uegnet.

Procedure for godkendelse af en individuel genvindingsproces

• Tilladelse er kun nødvendig, hvis den relevante teknologi, som den anvender, kræver det.
• Udvikleren af dekontamineringsprocessen skal indsende en ansøgning, med passende dokumentation, til den relevante nationale myndighed, som underretter EFSA.
• EFSA skal vurdere processen og afgøre, om processen kan anvende den passende genanvendelsesteknologi, så plastmaterialerne er sikre, og afgive en videnskabelig udtalelse om genvindingsprocessen.
• Kommissionen skal under hensyntagen til udtalelsen beslutte, om den skal give eller nægte den nødvendige tilladelse.
• EFSA skal udgive videnskabelige retningslinjer, som beskriver de evalueringskriterier, den vil anvende for hver egnet genanvendelsesteknologi, der kræver tilladelse til individuelle genvindingsprocesser.
• Virksomheder, som har fået tilladelse til deres processer, er indehavere af en tilladelse. De skal overholde generelle forpligtelser, herunder at give genvindere de nødvendige oplysninger, underrette Kommissionen om ændringerne i proceduren og om dens ejerskab og opfylde deres civil- og strafferetlige forpligtelser.
• Kommissionen kan ændre, suspendere eller tilbagekalde tilladelser, hvis visse kriterier er opfyldt.

Lovgivningen opretter et EU-register over nye teknologier, genanvendelsesanlæg, genvindingsprocesser, genvindingsordninger og dekontamineringsanlæg. Den indeholder oplysninger om:

• installations- og genvindingsanlæg for dekontaminering, hvor den genanvendte plast er fremstillet
• den godkendte genvindingsproces
• navnet på genvindingsordningen og operatørens identitet
• navnet på den nye teknologi, der anvendes.

Genanvendelsesvirksomheder skal:

• overholde administrative krav, såsom at underrette Kommissionen og den nationale myndighed 30 dage før påbegyndelse af produktionen af genanvendt plast
• udarbejde et resumé over overholdelsen for hvert dekontamineringsanlæg under deres kontrol ved hjælp af modellen i bilag II til forordningen, og sende det til den kompetente myndighed på deres område
• afgive en overensstemmelseserklæring i henhold til beskrivelsen og modellen i del A i bilag III.

Offentlig kontrol med genvindingsanlæg omfatter:

• revision af erhvervsdrivende, vurdering af god fremstillingspraksis og undersøgelse af kontroller og overvågning af eksisterende procedurer
• de nationale myndigheders beføjelse til at erklære et parti af genvundet plast, der af følgende årsager ikke er i overensstemmelse:
  • det blev bragt i omsætning uden passende dokumentation eller mærkning
  • genvinderen ikke kan bevise, at den er fremstillet i overensstemmelse med forordningen
  • det blev fremstillet på et genvindingsanlæg, der ikke opfylder kravene i forordningen
• de nationale myndigheders beføjelse til at kræve, at en erhvervsdrivende afhjælper manglen, og endda til at afsløre salget af produktet.

Forordningen finder ikke anvendelse på brug af affald til fremstilling af stoffer (monomerer og andre udgangsstoffer, tilsætningsstoffer med undtagelse af farvestoffer, polymerisationsmidler, bortset fra opløsningsmidler og makromolekyler fra mikrobiel gæring), der er omfattet af artikel 5 i forordning (EU) nr. 10/2011.

Forordningen indeholder en række overgangsbestemmelser og ophæver forordning (EF) nr. 282/2008.