Forordning (EU) 2019/2088, der blev vedtaget som en del af den lovgivningsmæssige ramme for bæredygtig finansiering, fastlægger harmoniserede regler for gennemsigtighed for finansielle markedsdeltagere1 og finansielle rådgivere2 om, hvordan de integrerer miljømæssige, sociale og virksomhedsledelsesmæssige faktorer i deres investeringsbeslutninger og finansielle rådgivning, og om deres samlede og produktrelaterede bæredygtighedsambitioner. Den er udarbejdet for at begrænse muligheden for greenwashing — når finansielle produkter3 markedsføres som bæredygtige eller klimavenlige, eller påstande om inddragelse af virksomheder i den finansielle sektor, ikke lever op til disse standarder i praksis.
Skønt forordningen fastsætter regler for oplysninger, kræver det reelt, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere træffer strategiske forretnings- og investeringsbeslutninger, som de så skal offentliggøre.
Forordningen fører til større ansvarlighed, disciplin og effektivitet på de finansielle markeder og fremskynder konkurrencen om det hastigt voksende segment af bæredygtig finansiering. Den forbedrer også bæredygtighedsrelateret information og sammenlignelighed for slutinvestorer samt data og oplysninger til politiske beslutningstagere, tilsynsmyndigheder, den akademiske verden og civilsamfundsorganisationer.
Med sammenlignelige og pålidelige oplysninger relateret til bæredygtighed om investeringers risici og virkninger supplerer forordningen andre initiativer, som fremmer det finansielle systems overgang til bæredygtighed, og fortsætter med at støtte virksomheder, som allerede er bæredygtige.
HOVEDPUNKTER
Forordningen skelner tydeligt mellem indadgående bæredygtighedsrisici (miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige begivenheder eller omstændigheder, som, hvis de indtræffer, kan have en faktisk eller potentiel væsentlig negativ indvirkning på værdien af en investering), og negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (eksterne negative virkninger på miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige forhold). Forordningen præciserer desuden de potentielle positive bæredygtighedsvirkninger ved investering.
Gennemsigtighed på enhedsniveau/gennemsigtighed hos finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere
Finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal offentliggøre følgende på deres websteder:
oplysninger om, hvor de tager hensyn til eksterne negative virkninger i deres forretningsmodeller, navnlig de vigtigste negative indvirkninger på investeringsbeslutninger eller finansiel rådgivning på miljømæssig, social eller ledelsesmæssig bæredygtighed, eller
oplysninger, der forklarer, hvorfor de mener, at der ikke er en sådan negativ indvirkning.
Finansielle markedsdeltageres og finansielle rådgiveres websteder skal desuden indeholde oplysninger om, hvordan:
de integrerer bæredygtighedsrisici i deres investeringsbeslutningsprocesser og finansielle rådgivning
deres aflønningspolitikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici.
Gennemsigtighed i forbindelse med finansielle produkter
Der er til dato udviklet bæredygtige produkter med forskellige grader af ambitionsniveau. Det er årsagen til, at denne forordning sondrer mellem kravene til gennemsigtighed:
for finansielle produkter, som fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika
for finansielle produkter, der har en positiv indvirkning på miljøet og samfundet som mål.
De to kategorier af finansielle produkter skal forklare, hvordan deres miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige bæredygtighed skal opnås i dokumenter relateret til finansielle produkter forud for indgåelse af en aftale4 og er blevet opnået i periodiske dokumenter relateret til finansielle produkter5.
Desuden skal alle finansielle produkter:
angive i dokumenter forud for indgåelse af en aftale, hvordan bæredygtighedsrisici integreres i investeringsbeslutninger
identificere den mulige indvirkning på en investerings rentabilitet.
Der gælder lignende regler for finansielle rådgivere. Finansielle markedsdeltagere, som tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, skal også forklare, om, og i givet fald hvordan, deres finansielle produkter tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger.
udarbejde de nødvendige udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder om indholdet af, metoderne for og præsentationen af de relevante oplysninger og sender disse til Europa-Kommissionen senest den , den , den og den
udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardpræsentationen af oplysninger om fremme af miljømæssige eller sociale karakteristika og bæredygtige investeringer
aflægge rapport om bedste praksis og fremsætte anbefalinger om frivillige rapporteringsstandarder til Kommissionen senest den og derefter hvert år.
sikrer, at de relevante myndigheder fører tilsyn med overholdelse af lovgivningen
kan anvende forordningen på producenter af pensionsprodukter, der administrerer nationale sociale sikringsordninger samt mikroforsikringsformidlere og investeringsselskaber.
Kommissionen:
kan vedtage reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
skulle evaluerer lovgivningen senest den og overveje, om der skulle foreslås ændringer.
Forordningen finder ikke automatisk anvendelse på:
forsikringsformidlere, der yder forsikringsrådgivning om forsikringsbaserede investeringsprodukter6 (IBIP’er)
investeringsselskaber, der yder investeringsrådgivning, og som er virksomheder uanset deres juridiske status.
Det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP)
Ændringsforordning (EU) 2023/2869 integrerer en ny artikel i forordning (EU) 2019/2088, som omhandler adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2023/2859 (se resumé). ESAP giver adgang til offentlige finansielle oplysninger og oplysninger vedrørende bæredygtighed for EU-virksomheder og EU-investeringsprodukter. Fra den , når politikker for bæredygtighedsrisici, negative bæredygtighedsvirkninger, hvordan aflønningspolitikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici eller de finansielle produkters miljømæssige eller sociale karakteristika offentliggøres, kræver ændringsretsakten, at de finansielle markedsdeltagere og de finansielle rådgivere indsender disse oplysninger på samme tid til det relevante indsamlingsorgan med henblik på at gøre det tilgængeligt på ESAP. Ændringsforordningen fastsætter desuden de betingelser, som disse oplysninger skal opfylde.
Delegeret forordning (EU) 2022/1288 supplerer forordning (EU) 2019/2088 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der specificerer indholdet, metoderne og præsentationen af oplysningerne i dokumenter forud for aftaleindgåelse, på websteder og i periodiske rapporter vedrørende:
indikatorer for bæredygtighed og negative virkninger for bæredygtighed
princippet om ikke at forvolde væsentlig skade
fremme af miljømæssige eller sociale karakteristika og bæredygtige investeringsmål.
Retsakten kræver også, at deltagere på det finansielle marked skal offentliggøre oplysninger om, i hvilket omfang deres porteføljer er eksponeret for gas- og atomrelaterede aktiviteter, der overholder skattereglerne (se resumé), som fastsat i den supplerende delegerede retsakt om klima.
Formålet med disse ændringer er at øge gennemsigtigheden og give investorerne mulighed for at træffe informerede investeringsbeslutninger.
Kravene og standarderne trådte i kraft den , og ændringerne trådte i kraft den .
HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?
Den trådte i kraft den , bortset fra reglerne om gennemsigtighed i forbindelse med negative bæredygtighedsvirkninger i det omfang de finder anvendelse på finansielle markedsdeltagere med et gennemsnitligt antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret samt på konsolideret niveau har flere end 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. I disse tilfælde trådte den i kraft den .
BAGGRUND
Harmoniserede regler giver slutinvestorer mulighed for at få oplysninger om den miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige virkning af forskellige finansielle produkter i de forskellige medlemsstater.
Institutionelle investorer, som for eksempel formueforvaltere, pensionsfonde eller livsforsikringsselskaber, investerer på deres kunders vegne. Strenge lovgivningsmæssige krav i EU, som omfatter et bredt udvalg af finansielle produkter, fra investeringsfonde til personlige pensionsprodukter, sikrer, at disse investorer handler i deres kunders bedste interesse.
Forordningen indfører yderligere oplysningskrav om den miljømæssige og sociale virkning af investeringsbeslutninger.
Finansiel markedsdeltager. Alle finansielle enheder, der forvalter deres kunders penge gennem finansielle produkter, og som er et forsikringsselskab, der leverer en IBIP; et investeringsselskab, der udbyder porteføljepleje; en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse; en producent af et pensionsprodukt; en forvalter af alternative investeringsfonde; en paneuropæisk udbyder af personlige pensionsprodukter; en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, der er registreret i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 345/2013; en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, der er registreret i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 346/2013; et administrationsselskab for et institut for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS) eller et kreditinstitut, der yder porteføljepleje.
Finansiel rådgiver. Dette udtryk dækker over følgende: en forsikringsformidler eller et forsikringsselskab, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er; et kreditinstitut eller investeringsselskab, der yder investeringsrådgivning; en forvalter af alternative investeringsfonde, der yder investeringsrådgivning i overensstemmelse med direktiv 2011/61/EU (om hedgefonde og private equity-fonde) eller et UCITS-administrationsselskab, der yder investeringsrådgivning i overensstemmelse med direktiv 2009/65/EF om UCITS.
Finansielle produkter. Investeringer, såsom en portefølje, en alternativ investeringsfond, en IBIP, et pensionsprodukt eller -ordning, et UCITS eller et paneuropæisk personligt pensionsprodukt.
Dokumenter relateret til finansielle produkter forud for indgåelse af en aftale. Dokumenter, som indeholder oplysninger om finansielle produkter til en investor, inden denne træffer beslutning om at investere.
Periodiske dokumenter relateret til finansielle produkter. Rapporter, som normalt udarbejdes årligt, som omhandler resultaterne for bestemte finansielle produkter.
Forsikringsbaserede investeringsprodukter (IBIP’er). En række investeringsprodukter, som udbydes til detailinvestorer, og som er underlagt en investeringsrisiko. De omfatter strukturerede finansielle produkter, som for eksempel optioner, som er pakket i forsikringspolicer.
HOVEDDOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af , s. 1).
Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2019/2088 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (EUT L, 2023/2859, ).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer indholdet og præsentationen af oplysningerne i forbindelse med princippet om, at der ikke gøres væsentlig skade ved at angive indhold, metoder og præsentation af oplysninger i forbindelse med bæredygtighedsindikatorer og negative virkninger for bæredygtigheden samt indholdet og præsentationen af oplysningerne i forbindelse med fremme af miljømæssige eller sociale karakteristika og i løbende rapporter (EUT L 196 af , s. 1). Tekst offentliggjort i berigtigelse (EUT L 332 af , s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP’ers) aktiviteter og tilsynet hermed (omarbejdning) (EUT L 354 af , s. 37).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (omarbejdet) (EUT L 173 af , s. 349).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af , s. 338).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af , s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (omarbejdning) (EUT L 302 af , s. 32).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (omarbejdning) (EUT L 335 af , s. 1).