Den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet

RESUMÉ AF:

Protokol om ændring af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet

Afgørelse 86/238/EØF om Fællesskabets tiltrædelse af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet som ændret ved den protokol, der blev undertegnet i Paris i 1984

Afgørelse (EU) 2019/2025 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen om ændring af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet

Forordning (EU) 2017/2107, som fastsætter de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet

HVAD ER FORMÅLET MED KONVENTIONEN, PROTOKOLLEN, AFGØRELSERNE OG FORORDNINGEN?

Formålet med konventionen er at sikre, at populationen af tunfisk i Atlanterhavet bevares på niveauer, der giver mulighed for den størst mulige bæredygtige fangst til fødevarer og andre formål, og den opretter Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).
Protokollen ændrer konventionen, med vægt på målet om langsigtet bevarelse.
Afgørelsen fra 1986 markerer Det Europæiske Fællesskabs tiltræden af konventionen.
Afgørelsen fra 2019 markerer undertegnelsen og den midlertidige anvendelse af aftalen på vegne af Den Europæiske Union (EU).
Forordningen fastsætter forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger vedrørende fiskeri efter tunfiskearter forvaltet af ICCAT.

HOVEDPUNKTER

Bemærk: Dette resumé dækker konventionen som efterfølgende ændret af protokollen.

Struktur

Konventionen opretter ICCAT, som skal virkeliggøre målene under anvendelse af en forsigtigheds- og økosystem-tilgang, herunder:

anvendelse af den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation
beskyttelse af diversiteten i havmiljøet
sikring af retfærdighed og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne.

Ifølge konventionen skal ICCAT-kommissionen mødes hvert andet år og bestå af maksimalt tre delegerede fra hvert ICCAT-medlem, som bistås af eksperter og rådgivere. Faktisk mødes ICCAT-kommissionen hvert år og er ansvarlig for at:

studere populationer af tun, tunlignende arter samt pelagiske og stærkt vandrende hajer og rokker (herunder savfisk), der forekommer på det åbne hav (ICCAT-arter), idet den, hvor det er muligt, benytter sig af tekniske og videnskabelige tjenesteydelser fra ICCAT-kommissionens medlemmers agenturer
indsamle og analysere statistiske oplysninger vedrørende de nuværende forhold og tendenserne med hensyn til ICCAT-arter
behandle og vurdere foranstaltninger og metoder til at sikre bevarelse af populationerne af ICCAT-arter
fremsætte henstillinger til medlemmerne af kommissionen med henblik på studier og undersøgelser
offentliggøre sine resultater.

ICCAT-rådet mødes én gang i perioden mellem ICCAT-kommissionens møder. Det består af ICCAT-kommissionens formand og næstformand samt mellem 4 og 10 repræsentanter for medlemmerne.

ICCAT-kommissionen udnævner en eksekutivsekretær og kan nedsætte underkommissioner efter arter eller geografisk område.

Henstillinger

ICCAT kan på grundlag af videnskabelig dokumentation fremsætte henstillinger med henblik på at:

sikre langsigtet bevarelse og bæredygtig udnyttelse af ICCAT-arter ved at opretholde eller genoprette disse arters bestandstæthed på eller over de niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte
fremme bevarelsen af andre arter, der er afhængige af eller knyttet til ICCAT-arterne, med henblik på at opretholde eller genoprette populationer af sådanne arter over det niveau, hvor deres reproduktion kan blive alvorligt truet.

Indsigelse og tvister

ICCAT-kommissionens medlemmer kan fremsætte skriftlige indsigelser mod henstillingerne, hvis:

de er uforenelige med konventionen eller folkeretlige regler
de diskriminerer uberettiget mod det medlem, der har gjort indsigelse
medlemmet i praksis ikke kan overholde foranstaltningen
der ville være sikkerhedsbegrænsninger, hvis det medlem, der har gjort indsigelse, overholdt foranstaltningen.

Parterne i eventuelle tvister skal rådføre sig med hinanden med henblik på at bilægge tvister i mindelighed og hurtigst muligt. Hvis en tvist ikke løses, kan den efter fælles anmodning forelægges til endelig og bindende voldgift. Et bilag fastsætter procedurerne for tvistbilæggelse.

Håndhævelse

ICCAT-kommissionens medlemmer er enige om at træffe de nødvendige forholdsregler til sikring af anvendelsen af denne konvention og fremsender hvert andet år eller efter anmodning en redegørelse over de foranstaltninger, der er truffet med henblik herpå. ICCAT-kommissionens medlemmer skal:

fremskaffe alle tilgængelige videnskabelige oplysninger af statistisk, biologisk og anden art på anmodning
tillade, at ICCAT-kommissionen skaffer oplysninger direkte fra virksomhederne og fiskerne på frivillig basis
samarbejde med andre medlemmer om egnede effektive foranstaltninger
oprette et internationalt kontrolsystem, der skal anvendes i konventionsområdet.

Finansielle bestemmelser

Hvert medlem af ICCAT-kommissionen bidrager årligt til budgettet med et beløb, der beregnes i overensstemmelse med finansregulativer som vedtaget af ICCAT-kommissionen, til dels baseret på den samlede levende vægt af fangsten og nettovægten af konserverede produkter samt graden af økonomisk udvikling for medlemmerne.

Samarbejde

Konventionen kræver, at der er forbindelser mellem ICCAT-kommissionen og De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation samt andre internationale fiskerikommissioner og videnskabelige organisationer, der vil kunne bidrage til dens arbejde, med mulighed for deltagelse (dog uden stemmeret) i ICCAT-kommissionens møder.

Forordningen fra 2017

Forordning (EU) 2017/2107 fastsætter regler for bevarelse og kontrol vedrørende stærkt vandrende arter, der forvaltes af ICCAT (de berørte arter er anført i et bilag). Forordningen indeholder detaljerede regler om specifikke foranstaltninger for de følgende arter inden for ICCAT-konventionens område:

tropisk tun
nordatlantisk hvid tun
sværdfisk
blå marlin og hvid marlin
hajer
havfugle
havskildpadder.

Den indeholder desuden regler vedrørende:

tilladelser
kontrol af fangster
omladning
videnskabelige observatørprogrammer
kontrol af ikke-EU-landes fiskerfartøjer i EU-medlemsstaternes havne
håndhævelse.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

Konventionen trådte i kraft den 21. marts 1969.
Konventionen som ændret ved protokollen kan undertegnes af alle De Forenede Nationers medlemsstater eller specialiserede agenturer. Den træder i kraft, når syv regeringer ratificerer, godkender eller overholder den.
Forordningen trådte i kraft den 3. december 2017.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

Regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (Europa-Kommissionen)
ICCAT (websted).

HOVEDDOKUMENTER

Den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (EFT L 162 af 18.6.1986, s. 34-38).

Efterfølgende ændringer til den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Protokol om ændring af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (EUT L 313 af 4.12.2019, s. 3-13).

Rådets afgørelse 86/238/EØF af 9. juni 1986 om Fællesskabets tiltrædelse af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet som ændret ved den protokol, der er knyttet som bilag til slutakten fra konferencen af befuldmægtigede for stater, der er parter i konventionen, undertegnet den 10. juli 1984 i Paris (EFT L 162 af 18.6.1986, s. 33).

Rådets Afgørelse (EU) 2019/2025 af 18. november 2019 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen om ændring af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (EUT L 313 af 4.12.2019, s. 1-2).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2107 af 15. november 2017 om fastsættelse af de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001, (EF) nr. 1984/2003 og (EF) nr. 520/2007 (EUT L 315 af 30.11.2017, s. 1-39).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 17.01.2022