Den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet

 

RESUMÉ AF:

Den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet

Protokol om ændring af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet

Afgørelse 86/238/EØF om Fællesskabets tiltrædelse af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet som ændret ved den protokol, der blev undertegnet i Paris i 1984

Afgørelse (EU) 2019/2025 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen om ændring af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet

Forordning (EU) 2017/2107, som fastsætter de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet

HVAD ER FORMÅLET MED KONVENTIONEN, PROTOKOLLEN, AFGØRELSERNE OG FORORDNINGEN?

HOVEDPUNKTER

Bemærk: Dette resumé dækker konventionen som efterfølgende ændret af protokollen.

Struktur

Konventionen opretter ICCAT, som skal virkeliggøre målene under anvendelse af en forsigtigheds- og økosystem-tilgang, herunder:

Ifølge konventionen skal ICCAT-kommissionen mødes hvert andet år og bestå af maksimalt tre delegerede fra hvert ICCAT-medlem, som bistås af eksperter og rådgivere. Faktisk mødes ICCAT-kommissionen hvert år og er ansvarlig for at:

ICCAT-rådet mødes én gang i perioden mellem ICCAT-kommissionens møder. Det består af ICCAT-kommissionens formand og næstformand samt mellem 4 og 10 repræsentanter for medlemmerne.

ICCAT-kommissionen udnævner en eksekutivsekretær og kan nedsætte underkommissioner efter arter eller geografisk område.

Henstillinger

ICCAT kan på grundlag af videnskabelig dokumentation fremsætte henstillinger med henblik på at:

Indsigelse og tvister

ICCAT-kommissionens medlemmer kan fremsætte skriftlige indsigelser mod henstillingerne, hvis:

Parterne i eventuelle tvister skal rådføre sig med hinanden med henblik på at bilægge tvister i mindelighed og hurtigst muligt. Hvis en tvist ikke løses, kan den efter fælles anmodning forelægges til endelig og bindende voldgift. Et bilag fastsætter procedurerne for tvistbilæggelse.

Håndhævelse

ICCAT-kommissionens medlemmer er enige om at træffe de nødvendige forholdsregler til sikring af anvendelsen af denne konvention og fremsender hvert andet år eller efter anmodning en redegørelse over de foranstaltninger, der er truffet med henblik herpå. ICCAT-kommissionens medlemmer skal:

Finansielle bestemmelser

Hvert medlem af ICCAT-kommissionen bidrager årligt til budgettet med et beløb, der beregnes i overensstemmelse med finansregulativer som vedtaget af ICCAT-kommissionen, til dels baseret på den samlede levende vægt af fangsten og nettovægten af konserverede produkter samt graden af økonomisk udvikling for medlemmerne.

Samarbejde

Konventionen kræver, at der er forbindelser mellem ICCAT-kommissionen og De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation samt andre internationale fiskerikommissioner og videnskabelige organisationer, der vil kunne bidrage til dens arbejde, med mulighed for deltagelse (dog uden stemmeret) i ICCAT-kommissionens møder.

Forordningen fra 2017

Forordning (EU) 2017/2107 fastsætter regler for bevarelse og kontrol vedrørende stærkt vandrende arter, der forvaltes af ICCAT (de berørte arter er anført i et bilag). Forordningen indeholder detaljerede regler om specifikke foranstaltninger for de følgende arter inden for ICCAT-konventionens område:

Den indeholder desuden regler vedrørende:

IKRAFTTRÆDELSESDATO

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENTER

Den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (EFT L 162 af 18.6.1986, s. 34-38).

Efterfølgende ændringer til den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Protokol om ændring af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (EUT L 313 af 4.12.2019, s. 3-13).

Rådets afgørelse 86/238/EØF af 9. juni 1986 om Fællesskabets tiltrædelse af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet som ændret ved den protokol, der er knyttet som bilag til slutakten fra konferencen af befuldmægtigede for stater, der er parter i konventionen, undertegnet den 10. juli 1984 i Paris (EFT L 162 af 18.6.1986, s. 33).

Rådets Afgørelse (EU) 2019/2025 af 18. november 2019 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen om ændring af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (EUT L 313 af 4.12.2019, s. 1-2).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2107 af 15. november 2017 om fastsættelse af de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001, (EF) nr. 1984/2003 og (EF) nr. 520/2007 (EUT L 315 af 30.11.2017, s. 1-39).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 17.01.2022