Andre betalingsmidler end kontanter — bekæmpelse af svig og forfalskning

RESUMÉ AF:

Direktiv (EU) 2019/713 om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Direktivet har til formål at:

• sikre, at transaktioner med andre betalingsmidler end kontanter, der gennemføres med alle former for betalingsinstrumenter — hvad enten der er tale om fysiske betalingskort eller virtuelle betalinger som mobilbetalinger — er omfattet af anvendelsesområdet for strafbare handlinger.
• kriminalisere tyveri og uretmæssig anvendelse af betalingsoplysninger samt videresalg og distribution af disse.
• tilnærme sanktionsniveauet for forbrydelser som defineret i direktivet i alle medlemsstater.
• fremme udveksling af oplysninger og samarbejde på tværs af grænserne.
• lette anmeldelse af svig begået af finansielle institutioner og andre private enheder.

• forebygge ulovlige aktiviteter og sikre, at ofre har adgang til bistand og støtte.

Direktivet forbedrer og ophæver rammedirektiv 2001/413/RIA.

HOVEDPUNKTER

Direktivet fastslår, at følgende former for adfærd udgør strafbare handlinger, når de begås forsætligt:

• svigagtig anvendelse af et stjålet eller forfalsket andet betalingsinstrument end kontanter*
• tyveri, forfalskning og uretmæssig besiddelse eller anskaffelse (herunder salg) af fysiske betalingsmidler, såsom betalingskort (»fysisk andet betalingsinstrument end kontanter«)
• ulovlig modtagelse, forfalskning og uretmæssig besiddelse eller anskaffelse (herunder salg) af digitale betalingsmidler, såsom mobilbetalinger, elektroniske punge og virtuelle valutaer (»ikkefysisk andet betalingsinstrument end kontanter«);
• hacking af informationssystemer eller manipulation af computerdata med henblik på ulovlig overførsel af en persons penge
• anstiftelse af og medvirken og tilskyndelse til ovennævnte lovovertrædelser.

Direktivet fastsætter desuden betingelserne for, at juridiske personer (enheder med status som juridisk person) kan drages til ansvar for lovovertrædelser, og tilnærmer sanktionerne for både fysiske personer og juridiske personer.

EU-landene skal:

• sikre, at myndigheder, der efterforsker eller retsforfølger grov og organiseret kriminalitet har tilstrækkelige ressourcer
• oprette et nationalt kontaktpunkt, der skal være tilgængeligt 24 timer i døgnet, med henblik på at udveksle oplysninger om lovovertrædelser og informere Europa-Kommissionen, Europol og Eurojust om deres eksistens
• sikre, at der findes procedurer, således at hasteanmodninger om bistand kan behandles inden for otte timer
• sikre, at lovovertrædelser kan anmeldes hurtigt til de retshåndhævende myndigheder og andre kompetente nationale myndigheder
• tilskynde finansielle institutioner og andre juridiske personer til at anmelde mistanke om svig
• registrere, fremstille og fremlægge anonymiserede statistiske data om anmeldelses-, efterforsknings- og rettergangsfaserne vedrørende de forskellige lovovertrædelser og årligt fremsende disse til Kommissionen.

Direktivet indfører bistand og støtte til ofre — både fysiske personer og juridiske personer — for svig vedrørende personoplysninger. Det tilskynder EU-landene til at oprette centrale nationale onlineinformationscentre for ofre for svig. Specifikt skal EU-landene:

• tilbyde specifikke oplysninger og rådgivning om, hvordan man kan beskytte sig selv mod de negative konsekvenser og skade på omdømmet
• tilbyde oplysninger om særlige organisationer, som beskæftiger sig med identitetsrelateret kriminalitet og støtte til ofre.
• uden unødigt ophold efter første kontakt med en kompetent myndighed tilbyde oplysninger om:
  • procedurerne for indgivelse af klage vedrørende lovovertrædelsen
  • retten til at modtage oplysninger om sagen
  • procedurer for at indgive en klage, hvis deres rettigheder ikke respekteres
  • adgang til deres sag med henblik på kommunikation, herunder kontaktoplysninger
• iværksætte oplysnings- og bevidstgørelseskampagner og forsknings- og uddannelsesprogrammer med henblik på at nedbringe omfanget af svig.

Kommissionen skal:

• senest den 31. august 2019 udarbejde et detaljeret program for overvågning af dette direktivs virkning
• senest den 31. maj 2023 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de nationale foranstaltninger, der er truffet, med henblik på at overholde lovgivningen
• senest den 31. maj 2026 evaluere lovgivningens virkning på bekæmpelse af svig samt på menneskerettighederne i en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 30. maj 2019, og det skal indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den 31. maj 2021.

BAGGRUND

• Bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/713 af 17. april 2019 om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA (EUT L 123 af 10.5.2019, s. 18-29).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA af 28. maj 2001 om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter (EFT L 149 af 2.6.2001, s. 1-4).

seneste ajourføring 06.04.2020