Retshjælp i straffesager

RESUMÉ AF:

Direktiv (EU) 2016/1919 om garanti for retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager

HVAD ER FORMÅLET MED DETTE DIREKTIV?

Det fastsætter fælles minimumsregler vedrørende retten til retshjælp1 i straffesager i EU.

Det fastsætter klare kriterier for bevilling af retshjælp, kvalitetsstandarder og retsmidler i tilfælde af krænkelse af en rettighed.

Det supplerer EU-reglerne om adgang til advokatbistand og om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager, og det berører ikke de rettigheder, de definerer.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Reglerne gælder for følgende:

De gælder for alle EU-borgere samt for alle EU-lande undtagen Danmark, Det Forenede Kongerige (1) og Irland.

Ret til retshjælp i straffesager

EU-landene:

Ret til retshjælp i sager angående europæiske arrestordrer

Eftersøgte3 har ret til retshjælp:

Denne ret kan undergives en trangsvurdering under samme kriterier som straffesager.

Afgørelser, retsmidler og sårbare personer

Mistænkte, tiltalte og eftersøgte personer skal:

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den , og det skal indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den .

BAGGRUND

Dette direktiv er det sjette og sidste i en pakke med juridiske instrumenter, der er vedtaget i overensstemmelse med EU’s køreplan for at styrke mistænkte eller tiltalte personers proceduremæssige rettigheder i straffesager, som blev udgivet i 2009.

For flere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Retshjælp: I dette direktiv forstås det som et EU-lands finansiering af advokatbistand, der giver personer, som ikke har midlerne til at dække omkostningerne ved en retssag, adgang til en advokat.
  2. Eftersøgt: i forbindelse med en arrestordre den person, der eftersøges med henblik på strafforfølgning eller frihedsberøvelse, og som et andet land anmodes om at anholde og overgive.
  3. Fuldbyrdende land: i forbindelse med en arrestordre det land, som af et andet land bedes om at anholde og overgive en person, der eftersøges med henblik på strafforfølgning eller frihedsberøvelse.
  4. Udstedende land: i forbindelse med en arrestordre det land, som beder et andet land om at anholde og overgive en person, der eftersøges med henblik på strafforfølgning eller frihedsberøvelse.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1919 af om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer (EUT L 297 af , s. 1-8).

Efterfølgende ændringer af direktiv (EU) 2016/1919 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring

(1) Storbritannien forlader EU og bliver dermed et tredjeland (ikke-EU-land) fra og med den .