Statistik over beholdninger af værdipapirer

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 1011/2012 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2012/24)

Retningslinje 2013/215/EU om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2013/7)

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN OG RETNINGSLINJEN?

Forordningen fastlægger reglerne for Den Europæiske Centralbanks (ECB) indsamling af omfattende statistisk information om:
- eksponeringen af de økonomiske sektorer og individuelle bankkoncerner i euroområdet over for nærmere angivne kategorier af værdipapirer
- forbindelserne mellem de økonomiske sektorer, som besiddere og udstedere af værdipapirer tilhører
- markedet for værdipapirer udstedt af residenter i euroområdet.
Retningslinjen:
- fastsætter de forpligtelser, der påhviler de nationale centralbanker i de lande, der har indført euroen, til at indberette indsamlede statistikker over beholdninger af værdipapirer til ECB
- opretter et system til håndtering af datakvaliteten for disse statistikker, som er designet til at sikre, at de indsamlede statistikker er fuldstændige, nøjagtige og ensartede.

HOVEDPUNKTER

ECB indsamler statistik over beholdninger af værdipapirer, værdipapir for værdipapir. Disse data giver oplysninger om værdipapirer, som ejes af udvalgte kategorier af investorer i euroområdet, og de er inddelt efter instrumenttype, udstederland, investorland, denomineringsvaluta og andre klassifikationer.

Forordningen:

definerer den faktiske rapporteringspopulation som bestående af rapporteringsenheder, der indberetter sektordata* og rapporteringsenheder, der indberetter koncerndata*
fastlægger de respektive statistiske rapporteringskrav for rapporteringsenheder, der indberetter sektordatadata, samt rapporteringsenheder, der indberetter koncerndata (der er flere oplysninger i forordningens bilag I), samt mere generelle statistiske rapporteringskrav, som er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1073/2013, forordning (EU) nr. 1075/2013 og forordning (EU) nr.1374/2014
oplister de regler, der gælder for undtagelser, og de tilfælde, hvor de nationale centralbanker kan tillade undtagelser for:
- rapporteringsenheder, der indberetter sektordata
- rapporteringsenheder, der indberetter koncerndata (opdateret ved ændring af forordning (EU) 2018/318)
fastsætter regnskabsregler for rapportering af sektordata og koncerndata samt generelle regnskabsregler
fastsætter tidsfristerne for overførsel af dataene fra de nationale centralbanker til ECB
fastsætter reglerne for mindstestandarder for rapportering (beskrevet i bilag III)
kræver, at de nationale centralbanker definerer og indfører det rapporteringssystem, der skal følges af de faktiske rapporteringsenheder i overensstemmelse med nationale karakteristika
fastsætter de procedurer, der skal følges i tilfælde af en fusion, opsplitning eller organisationsændring, som kan påvirke opfyldelsen af statistiske forpligtelser
giver de nationale centralbanker ret til at kontrollere eller tvunget indsamle oplysningerne, hvis rapporteringsenhederne ikke opfylder mindstestandarderne i bilag III.

Forordningen har tre bilag:

I: Statistiske rapporteringskrav
II: Definitioner (af instrumentkategorier, sektorer, finansielle transaktioner, værdipapir-for-værdipapir-attributter, indehaver-attributter, udsteder-attributter samt regnskabs- og risikorelaterede attributter)
III: Mindstestandarder, der skal anvendes af den faktiske rapporteringspopulation.

Ændringer af forordningen

De vigtigste ændringer, som blev indført ved ændring af forordning (EU) 2016/1384 og (EU) 2018/318, udvidede dataindsamlingen for at medtage flere bankkoncerner og flere attributter, startende med data vedrørende referenceperioden for september 2018. Rapporteringspopulationen blev også øget, så den omfatter alle bankkoncerner, som ECB fører direkte tilsyn med.

Retningslinjen indeholder:

yderligere regler for de nationale centralbankers rapporteringsforpligtelser (afhængigt af, om de har en ISIN-kode* for sektordata)
rapporteringsmetoder for beholdninger af værdipapirer (afhængigt af, om de har en ISIN-kode, deres udsteder osv.)
metoder til udarbejdelse af statistikker om beholdninger af værdipapirer, som opbevares i depot
et krav om, at de nationale centralbanker mindst én gang om året skal informere ECB om de undtagelser, som de har bevilget, fornyet eller tilbagetrukket fra rapporteringsenheder for det følgende kalenderår, samt om eventuelle ad hoc-rapporteringskrav, som de har pålagt faktiske rapporteringsenheder, som har fået bevilget en undtagelse
referencedata om rapporterende koncerners konsoliderede, balanceførte aktiver
procedure for underretning af koncernrapporteringsenheder
regler vedrørende:
- en procedure for fornyet overvejelse fra Det Generelle Råd
- overvågning og verifikation af statistikker
- overførselsstandarder.

Ændringer af retningslinjen

Retningslinje (EU) 2016/1386 indførte mål for datakvalitetssikring og reviderede de procedurer, som de nationale centralbanker skal følge, når de rapporterer til ECB.
Retningslinje (EU) 2018/323 præciserede anvendelsesområdet for rapporteringsenheder, der indberetter koncerndata, samt underretningsskrivelsen til rapporteringsenheder, der indberetter koncerndata.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN OG RETNINGSLINJEN FRA?

Forordningen trådte i kraft den 21. november 2012. Retningslinjen trådte i kraft den 1. januar 2014.

BAGGRUND

Indsamling af statistik over beholdninger af værdipapirer bidrager til at overvåge den finansielle stabilitet og den finansielle integration i euroområdet såvel som i EU samlet set, da der ofte findes sammenlignelige indikatorer for alle EU-landene.

For yderligere oplysninger henvises til:

Statistikker over beholdninger af værdipapirer (Den Europæiske Centralbank).

VIGTIGE BEGREBER

Rapporteringsenheder, der indberetter sektordata: residente monetære finansielle institutioner, investeringsfonde, FVC’er (financial vehicle corporations), forsikringsselskaber og depotforvaltere (som er enheder, som opbevarer og forvalter finansielle instrumenter på kundernes vegne).

Rapporteringsenheder, der indberetter koncerndata: enheder, som er blevet identificeret af ECB’s styrelsesråd som en del af den faktiske rapporteringspopulation, og som er blevet underrettet om deres rapporteringsforpligtelser (pr. brev; se retningslinjens bilag II).

bankkoncerners hovedkontorer
institutioner eller finansielle institutioner, som driver forretning i deltagende EU-lande, og som ikke er en del af en bankkoncern

ISIN-kode (Internationalt identifikationsnummer for værdipapirer): en kode bestående af 12 alfanumeriske tegn, som knyttes til et værdipapir, og som entydigt identificerer værdipapiret.

HOVEDDOKUMENTER

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1011/2012 af 17. oktober 2012 om statistikker over beholdninger af værdipapirer (ECB/2012/24) (EUT L 305 af 1.11.2012, s. 6-24).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) nr. 1011/2012 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) nr. 2013/215 af 22. marts 2013 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2013/7) (EUT L 125 af 7.5.2013, s. 17-33).

Se den konsoliderede udgave.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1374/2014 af 28. november 2014 om statistiske rapporteringskrav for forsikringsselskaber (ECB/2014/50) (EUT L 366 af 20.12.2014, s. 36-76).

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1073/2013 af 18. oktober 2013 om statistik vedrørende investeringsforeningers aktiver og passiver (omarbejdning) (ECB/2013/38) (EUT L 297 af 7.11.2013, s. 73-93).

Se den konsoliderede udgave.

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1075/2013 af 18. oktober 2013 om statistik over aktiver og passiver hos financial vehicle corporations, der deltager i securitisationstransaktioner (ECB/2013/40) (EUT L 297 af 7.11.2013, s. 107-121).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 22.05.2019