Statistik over beholdninger af værdipapirer

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 1011/2012 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2012/24)

Retningslinje 2013/215/EU om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2013/7)

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN OG RETNINGSLINJEN?

HOVEDPUNKTER

ECB indsamler statistik over beholdninger af værdipapirer, værdipapir for værdipapir. Disse data giver oplysninger om værdipapirer, som ejes af udvalgte kategorier af investorer i euroområdet, og de er inddelt efter instrumenttype, udstederland, investorland, denomineringsvaluta og andre klassifikationer.

Forordningen:

Forordningen har tre bilag:

Ændringer af forordningen

De vigtigste ændringer, som blev indført ved ændring af forordning (EU) 2016/1384 og (EU) 2018/318, udvidede dataindsamlingen for at medtage flere bankkoncerner og flere attributter, startende med data vedrørende referenceperioden for september 2018. Rapporteringspopulationen blev også øget, så den omfatter alle bankkoncerner, som ECB fører direkte tilsyn med.

Retningslinjen indeholder:

Ændringer af retningslinjen

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN OG RETNINGSLINJEN FRA?

Forordningen trådte i kraft den . Retningslinjen trådte i kraft den .

BAGGRUND

Indsamling af statistik over beholdninger af værdipapirer bidrager til at overvåge den finansielle stabilitet og den finansielle integration i euroområdet såvel som i EU samlet set, da der ofte findes sammenlignelige indikatorer for alle EU-landene.

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Rapporteringsenheder, der indberetter sektordata: residente monetære finansielle institutioner, investeringsfonde, FVC’er (financial vehicle corporations), forsikringsselskaber og depotforvaltere (som er enheder, som opbevarer og forvalter finansielle instrumenter på kundernes vegne).
  2. Rapporteringsenheder, der indberetter koncerndata: enheder, som er blevet identificeret af ECB’s styrelsesråd som en del af den faktiske rapporteringspopulation, og som er blevet underrettet om deres rapporteringsforpligtelser (pr. brev; se retningslinjens bilag II).
  3. ISIN-kode (Internationalt identifikationsnummer for værdipapirer): en kode bestående af 12 alfanumeriske tegn, som knyttes til et værdipapir, og som entydigt identificerer værdipapiret.

HOVEDDOKUMENTER

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1011/2012 af om statistikker over beholdninger af værdipapirer (ECB/2012/24) (EUT L 305 af , s. 6-24).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) nr. 1011/2012 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) nr. 2013/215 af om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2013/7) (EUT L 125 af , s. 17-33).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring