Gasforsyningssikkerhed i EU

HOVEDPUNKTER

Gasforsyningssikkerheden er et fælles ansvar, som påhviler naturgasvirksomhederne, medlemsstaterne og Europa-Kommissionen. Forordningens hovedelementer er som følger.

• Den opfordrer til bedre samarbejde og koordinering mellem regionale grupper af medlemsstater med henblik på at gennemføre fælles risikovurderinger og aftale fælles forebyggelses- og nødforanstaltninger. I visse særlige tilfælde giver ændringsforordning (EU) 2024/1789 medlemsstaterne mulighed for at træffe midlertidige foranstaltninger for at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige gasforbrug. Disse midlertidige foranstaltninger indføres først, når de kompetente myndigheder har foretaget en detaljeret vurdering.
• Den indfører en solidaritetsmekanisme, gennem hvilken medlemsstaterne skal hjælpe hinanden med altid at garantere gasforsyning til de mest sårbare forbrugere — selv i alvorlige gasforsyningssituationer — med rimelige kompensationsbetingelser fra den medlemsstat, som modtager bistand. Ændringsforordning (EU) 2024/1789 indfører en ny artikel, der fastsætter regler for samarbejde mellem indirekte forbundne medlemsstater ved hjælp af markedsbaserede foranstaltninger (frivillige foranstaltninger).
• Den øger gennemsigtigheden ved at forpligte gasselskaberne til at meddele deres nationale myndighed om deres større langsigtede gasforsyningskontrakter, som kan være relevante for forsyningssikkerheden.
• Det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas gennemfører en yderligere simulering på EU-plan af scenarier for gasforsynings- og gasinfrastrukturafbrydelser inden 1. november 2026.
• Medlemsstaterne har specifikke forpligtelser over for Energifællesskabet, og Kommissionen koordinerer retsreglerne.
• Som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede militærangreb mod Ukraine og behovet for at sikre EU’s gasreserver krævede ændringslovgivning, at underjordiske gaslagre på medlemsstaternes område fyldtes op med mindst 80 % af landets kapacitet før vinteren 2022/2023 og 90 % før vinterperioderne i de efterfølgende år. Målet var, at EU kollektivt skulle have en fyldning på 85 % af den underjordiske gaslagerkapacitet i EU i 2022. Der blev i 2022 aftalt et fyldningsmål på 90 % indtil den 31. december 2025.
• Ved at anerkende variationerne i gasopbevaringskapaciteten og de nationale situationer kan medlemsstaterne delvis opfylde lagringsmålet ved at medregne lagrene af flydende naturgas eller alternative brændstoffer. For medlemsstater med meget stor lagerkapacitet i forhold til deres indenlandske gasforbrug var fyldningskravet for underjordiske lagre begrænset til en mængde, der svarede til 35 % af det gennemsnitlige årlige gasforbrug i de seneste fem år.
• For at styrke forsyningssikkerheden kan medlemsstater uden lagerfaciliteter opretholde 15 % af deres årlige indenlandske gasforbrug i lagre, der er beliggende i andre medlemsstater, og således have adgang til gasreserver, der er lagret i andre medlemsstater. Der blev indført en undtagelse for Cypern, Irland og Malta, så længe de ikke er direkte sammenkoblet med andre medlemsstaters gassystemer.
• I henhold til ændringsforordning (EU) 2024/1789 skal medlemsstaterne overveje passende foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed, når de udarbejder deres forebyggende handlingsplaner og beredskabsplaner. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, der fastsætter sektorspecifikke regler for cybersikkerhedsaspekterne af grænseoverskridende gasstrømme, herunder regler om fælles minimumskrav, planlægning, overvågning, rapportering og krisestyring. Derudover skal ændringen effektivisere og udvide solidaritetsmekanismen, som sikrer, at medlemsstaterne gensidigt stiller solidaritetsgas til rådighed i tilfælde af alvorlige nødsituationer ved at garantere, at et sæt standardregler gælder, når medlemsstaterne ikke har underskrevet bilaterale aftaler.

Ophævelse

Forordningen ophæver forordning (EU) nr. 994/2010