Bilaterale investeringsaftaler — EU-lande og ikke-EU-lande

HOVEDPUNKTER

Hvad er bilaterale investeringsaftaler?

De fastlægger betingelserne og vilkårene for private investeringer foretaget af statsborgere og virksomheder på tværs af lande.

Bilaterale investeringsaftaler mellem et EU-land og et ikke-EU-land:

• Bilaterale investeringsaftaler undertegnet inden 1. december 2009 kan med Kommissionens godkendelse:
  • opretholdes eller træde i kraft i overensstemmelse med denne forordning, indtil en bilateral investeringsaftale mellem EU og tredjelandet træder i kraft
  • ændres (inklusive muligheden for at behandle eventuelle uoverensstemmelser mellem den bilaterale investeringsaftale og EU-retten), eller en ny aftale kan indgås med udgangspunkt i betingelserne i denne forordning.
• Bilaterale investeringsaftaler indgået mellem 1. december 2009 og 9. januar 2013 opretholdes eller træder i kraft, hvis de af Kommissionen ikke anses for at være i modstrid med EU-retten eller med EU’s principper, og de ikke anses for at være overflødige, fordi Kommissionen har indledt forhandlinger med det pågældende tredjeland.
• Hvis betingelserne i forordningen er opfyldt, kan Kommissionen give medlemsstaten tilladelse til at indlede formelle forhandlinger med et tredjeland om en ny bilateral investeringsaftale eller indgå aftale om en ny bilateral investeringsaftale, hvis forhandlingerne foregår inden for rammerne af forordningen.

Tilsyn

Kommissionen har fået gennemførelsesbeføjelser til at sikre, at forordningen gennemføres ensartet i hele EU, og bistås af Udvalget for Investeringsaftaler.

Kommissionen vil aflægge rapport om virkningerne af forordningen senest den 10. januar 2020.