Energiforbrug — rammer for mærkningsregler

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2017/1369 om energimærkning

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Forordningen fastsætter grundlaget for vedtagelse af love om mærkning af energirelaterede produkter ved at give standardiserede oplysninger om energieffektivitet — sammen med energiforbruget og andre ressourcer — for at hjælpe forbrugere i deres købsbeslutninger. Den omfatter ikke brugte produkter med undtagelse af produkter importeret fra lande uden for Den Europæiske Union eller transportmidler.

Det ophæver direktiv 2010/30/EØF.

HOVEDPUNKTER

Energirelaterede produkter har mærkninger, der gør det muligt for kunderne at træffe informerede valg om mere energieffektive og bæredygtige produkter under hensyntagen til teknologiske fremskridt. Forordningen giver mulighed for en ny, opdateret og klarere skala, fra A (mest effektiv) til G (mindst effektiv), som skal tages med i kommende delegerede forordninger. Der er også et krav om et produktdatablad.

Mange af mærkningerne, der var i brug før den 1. august 2017, er blevet »reskaleret« af Europa-Kommissionen, dvs. rekalibreret med en A-til-G skala i overensstemmelse med den nye forordning.

Kommissionen vedtager en særskilt delegeret retsakt for hver specifik produktgruppe for at supplere forordningen. Denne fastsætter detaljerede krav til mærkningen af specifikke produktgrupper, når:

Delegerede retsakter vedrørende specifikke produktgrupper specificerer blandt andet:

Leverandøren og forhandleren har ansvar for:

Forhandlere, herunder onlineforhandlere, skal vise mærkningen, som er leveret af leverandøren, og stille produktdatabladet til rådighed for forbrugere på salgsstedet.

Kommissionen har oprettet en produktregistreringsdatabase kaldet det europæiske produktregister for energimærkning:

Databasen giver offentligheden mulighed for at se produktmærkninger og datablade, og den gør det nemmere at sammenligne husholdningsapparaters energieffektivitet. Gennemførelsesforordning (EU) 2024/994 fastlægger de operationelle detaljer for produktdatabasen.

Forordningen kræver også, at producenter oplyser kunder, hvis opdateringer af software eller firmware (software, som er indlejret i et stykke hardware og fungerer som grænseflade mellem den pågældende hardware og operativsystemet, f.eks. på en smartphone eller en computer) kan reducere et produkts energieffektivitet. Den forbyder anvendelsen af »manipulationsanordninger«, der ændrer et produkts ydelse under testbetingelserne.

Senest den 2. august 2025 vurderer Kommissionen gennemførelsen af denne forordning og forelægger en rapport herom for Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. august 2017 med undtagelse af leverandørers forpligtelser med hensyn til produktdatabasen, og har være gældende fra 1. januar 2019.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1-23).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2017/1369 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/994 af 2. april 2024 om fastsættelse af operationelle detaljer vedrørende den produktdatabase, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 (EUT L, 2024/994, 2.4.2024).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning) (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10-35).

Se den konsoliderede udgave.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Europæisk energisikkerhedsstrategi (COM(2014) 330 final af 28.5.2014).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik (COM(2015) 80 final af 25.2.2015).

seneste ajourføring 07.05.2024