Bekæmpelse af virksomheders skatteundgåelse

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Direktivet finder anvendelse på alle skattesubjekter, som er selskabsskattepligtige i et eller flere EU-lande, herunder enheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i et ikke-EU-land, og som har faste driftssteder i et eller flere EU-lande.

Bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS)¹

Direktivet fastlægger regler til bekæmpelse af skatteundgåelse på fire specifikke områder for at bekæmpe BEPS:

• Begrænsning af rentebetalinger: når multinationale virksomheder kunstigt udhuler deres skattegrundlag ved at betale overdrevet høje rentebetalinger til tilknyttede selskaber i jurisdiktioner med lav skat. Formålet med direktivet er at afholde virksomheder fra denne praksis ved at begrænse de renter, som et skattesubjekt har ret til at trække fra i en skatteperiode. De maksimale fradragsberettigede renter er sat til maksimalt 30 % af skattesubjektets resultat før renter, skat, afskrivninger (et mål for, hvor meget af et aktivs værdi, der er opbrugt på et bestemt tidspunkt) og nedskrivninger (betalinger spredt ud over flere perioder).
• Exitbeskatningsregler: når skattesubjekter forsøger at reducere sit skattetilsvar ved at overføre sit skattemæssige hjemsted og/eller sine aktiver til en lavt beskattet jurisdiktion alene med henblik på aggressiv skatteplanlægning. Exitbeskatningsreglerne har til formål at forebygge udhuling af skattegrundlaget i EU-oprindelseslandet, hvor aktiver med høj værdi overføres til et andet lands skattejurisdiktion, uden at ejerskabet for aktiverne ændres. Direktivet giver skattesubjekter mulighed for at få henstand med betalingen af skattebeløbet over fem år og for at betale via afdrag, dog kun såfremt overførslen finder sted inden for EU.
• Generel regel om bekæmpelse af misbrug: Formålet med denne regel er at dække eventuelle huller i et lands specifikke regler om bekæmpelse af misbrug mod skatteundgåelse og give skattemyndigheder bemyndigelse til at nægte skattesubjekter fordelen ved skadelige skattearrangementer. Direktivets generelle regel om bekæmpelse af misbrug finder anvendelse på arrangementer, som ikke er reelle i det omfang, at de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.
• Regler om kontrollerede udenlandske selskaber (CFC): Med henblik på at nedbringe deres samlede skattetilsvar kan koncerner overføre overskud til kontrollerede datterselskaber i jurisdiktioner med lav skat. CFC-reglerne tilbagefører indkomsten for et kontrolleret udenlandsk datterselskab med lav beskatning til det højere beskattede moderselskab. Konsekvensen er, at moderselskabet pålægges at betale skat af sin indkomst i det land, hvor det har sit hjemsted.

Ændring af direktiv (EU) 2017/952

Eftersom direktiv (EU) 2016/1164 kun omhandlede hybride mismatch² inden for EU, blev der vedtaget et nyt direktiv (EU) 2017/952, som udvider anvendelsesområdet for at sikre, at reglerne dækker hybride mismatch med ikke-EU-lande. Reglerne i sidstnævnte direktiv afløser reglerne om hybride mismatch i direktiv EU 2016/1164.

Regler om hybride mismatch: når selskabsskattepligtige skattesubjekter drager fordel af uoverensstemmelser mellem nationale skattesystemer for at nedbringe deres samlede skattetilsvar, f.eks. via dobbelte fradrag (dvs. fradrag på begge sider af grænsen) eller et indkomstfradrag på den ene side af grænsen, uden at det medregnes på den anden side. For at ophæve virkningerne af hybride mismatcharrangementer fastsætter direktivet regler, hvorved den ene af de to jurisdiktioner i et mismatch bør nægte fradrag for en betaling, der fører til sådan et resultat.