EU-Udenrigstjenestens handlinger i forbindelse med flygtningekrisen
RESUMÉ AF:
Fælles meddelelse — JOIN(2015) 40 final — Flygtningekrisen i Europa: EU-Udenrigstjenestens rolle
RESUMÉ
HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FÆLLES MEDDELELSE?
-
Den beskriver de foranstaltninger, som EU iværksætter ud over sine grænser for at tackle flygtningekrisen. Tiltag, der har en umiddelbar effekt på migrationsstrømmene, opprioriteres, selv om en langsigtet indsats er nødvendig, for at der kan gøres noget ved de grundlæggende årsager.
-
Meddelelsen er en del af en større pakke af forslag, som Europa-Kommissionen har fremlagt for at tage hånd om problemet.
HOVEDPUNKTER
-
EU har et budget på 96,8 mia. EUR for 2014-2020 for så vidt angår udenrigspolitik og udviklingssamarbejde.
-
Kommissionen har foreslået en europæisk nødtrustfond for Afrika, der skal tackle årsagerne til migration på kontinentet.
-
EU anvender sine diplomatiske, økonomiske og humanitære ressourcer til at hjælpe flygtninge fra Irak og Syrien samt til at hjælpe nabolande som f.eks. Jordan, Libanon og Tyrkiet, der bærer hovedbyrden af udvandringen.
-
Der er ved at blive udarbejdet en EU-plan, som skal håndtere migrationsstrømmene gennem den såkaldte vestlige Balkanrute.
-
Der anvendes regionale strategier for at hjælpe dele af Afrika som f.eks. Sahel, Afrikas Horn og Guineabugten.
-
Der er udformet individuelle programmer, som skal hjælpe lande såsom Den Centralafrikanske Republik, Eritrea, Libyen, Mali, Niger, Somalia, Sydsudan og Yemen med deres særlige problemer.
-
EU samarbejder aktivt med De Forenede Nationers organisationer og andre internationale partnere for at støtte lande, der er værter for et stort antal fordrevne mennesker, samt for at håndtere flygtningestrømme.
-
EU samarbejder med andre lande, særligt i Afrika, Asien, Caribien og Stillehavsområdet, om aftaler om tilbagesendelse af ulovlige migranter.
-
EU hjælper lande med grænser til EU med at bekæmpe den organiserede kriminalitet, der er ansvarlig for smugling af migranter og menneskesmugling.
-
I efteråret 2015 blev der afholdt to internationale konferencer på højt niveau med særligt fokus på migration:
BAGGRUND
EU står over for den største flygtningekrise siden slutningen af 2. verdenskrig. Siden begyndelsen af 2015 har EU mobiliseret alle sine udenrigspolitiske instrumenter med henblik på at reagere. Disse har tre mål for øje: at redde menneskeliv, sikre beskyttelse af alle, der er i nød, og forvalte grænserne og flygtningestrømme.
DOKUMENT
Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet — Håndtering af flygtningekrisen i Europa: EU-Udenrigstjenestens rolle (JOIN(2015) 40 final af 9.9.2015)
seneste ajourføring 24.11.2015