Det europæiske naboskabsinstrument (2014-2020)

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 232/2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

• Den etablerer det europæiske naboskabsinstrument (ENI).
• ENI har til formål at oprette et område med fælles velstand og godt naboskab mellem Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater og partnerlande ved at:
  • at fremme menneskerettigheder, retsstatsprincippet, bæredygtigt demokrati og borgerdeltagelse
  • bæredygtig og inklusiv vækst og økonomi, social og territorial udvikling, herunder gradvis integration på EU’s indre marked
  • mobilitet og mellemfolkelig kontakt, herunder udveksling af studerende
  • regional integration, herunder programmer for grænseoverskridende samarbejde (CBC).
• Respekt for menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse vil være et vigtigt kriterium med indflydelse på tildeling af midler til partnerlande.
• Eftersom forordning (EU) nr. 232/2014 ikke har været gældende siden 31. december 2020, er der nu fastsat specifikke regler i en særlig forordning, forordning (EU) 2022/2192, for den fortsatte gennemførsel af samarbejdsprogrammer, hvis gennemførsel blev afbrudt af det russiske militærangreb mod Ukraine samt covid‐19-pandemien.

HOVEDPUNKTER

• ENI er kilde til størstedelen af midlerne til de 16 partnerlande, der er dækket af den europæiske naboskabspolitik, som blev revideret i 2015 som reaktion på de nye udfordringer i et naboområde i udvikling og er baseret på differentiering, medbestemmelse og fleksibilitet.
• Finansieringsinstrumentet søger at styrke relationerne til støttemodtagerne gennem bilaterale programmer, flerlandeprogrammer og programmer for grænseoverskridende samarbejde.

Partnerlande

ENI-støttemodtagerne er Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Moldova, Marokko, Palæstina*, Syrien, Tunesien og Ukraine.

Grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde med Rusland (som ikke var et partnerland, men som var berettiget til regionale samarbejdsprojekter), og Hviderusland blev suspenderet siden marts 2022 efter det russiske militærangreb mod Ukraine.

ENI støtter også gennemførelsen af regionale og makroregionale strategier (såsom Sortehavssynergien).

Tilgang til støtte

• ENI vil differentiere støtteniveauer ved at tilpasse bistanden efter partnerlandenes behov og fremskridt.
• EU-støtte:
  • er baseret på en incitamentbaseret tilgang (kendt som mere for mere-tilgang) for at yde større støtte til partnere, der oprigtigt gennemfører bæredygtigt demokrati
  • fokuserer på programmer for grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne og partnerlandene
  • søger at styrke forbindelserne mellem EU og partnerlandenes borgere ved at muliggøre deltagelse i interne EU-programmer, såsom Horisont 2020 og Erasmus+.
• ENI opfordrer også borgerbevægelser og lokalforvaltninger til at involvere sig i forberedelsen, gennemførelsen og overvågningen af EU-støtte. Fælles programmering med medlemsstater bruges til at øge EU’s koordination og identificere og udvikle fælles prioriteter.
• ENI-lande kan også få udbytte fra:
  • venskabsforbindelser, et EU-instrument som fremmer deling af ekspertise via institutionelt samarbejde mellem medlemsstaternes offentlige forvaltninger og dem i modtager- eller partnerlande
  • TAIEX (teknisk bistand og informationsudveksling), et andet instrument der yder kortsigtet bistand til partnerlande i form af ekspertise om implementeringen af EU’s love i de nationale lovgivninger samt efterfølgende anvendelse og håndhævelse.

Budget og gennemførelse

• Budgettet for ENI for 2014-2020 er på 15 433 milliarder EUR.
• De primære regler og procedurer for gennemførelse af dette program findes i forordning (EU) nr. 236/2014 om støtte under instrumenterne til finansiering af EU’s optræden udadtil.
• Europa-Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt (gennemførelsesforordning (EU) nr. 897/2014) om specifikke bestemmelser for gennemførelsen af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, der finansieres af det europæiske naboskabsinstrument. Den dækker aspekter vedrørende programmer såsom:
  • forberedelse
  • indhold
  • vedtagelse
  • tilpasninger og revision
  • finansieringsaftaler
  • gennemførelsesmetoder
  • samfinansiering og naturalydelser
  • gennemførelsesperiode
  • programstrukturer og
  • forvaltnings- og kontrolsystemer.
• Kommissionen vedtog i 2020 forordning (EU) 2020/879 om ændring af forordning (EU) nr. 897/2014 for at tilpasse bestemmelserne om gennemførelse af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, der finansieres under det europæiske naboskabsinstrument, til specifikke foranstaltninger som reaktion på covid-19-pandemien. Dette sker for at gøre det muligt for sådanne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer at reagere på de hastigt voksende behov på en fleksibel og effektiv måde med hensyn til de hårdest ramte sektorer såsom sundhedsvæsenet, erhvervslivet — herunder små og mellemstore virksomheder — og arbejdsmarkedet, og ophjælpe den socioøkonomiske genopretning i programområderne. Ændringsforordningen fastlægger blandt andet, at:
  • samfinansieringsreglen finder ikke anvendelse på Unionens bidrag til udgifter, der er afholdt og betalt, som medtaget i årsregnskabet for programmet for det regnskabsår, der starter den 1. juli 2020 og ender den 30. juni 2021
  • fristen den 31. december 2021 for underskrivelsen af alle kontrakter, bortset fra allerede indgåede store infrastrukturprojekter, forlænges indtil den 31. december 2022
  • projektaktiviteter, der finansieres af programmerne, kan ikke forventes afsluttet den 31. december 2022 — denne frist forlænges indtil de 31. december 2023
  • For regnskabsåret fra 1. juli 2019 til 30. juni 2020 kan revisionsmyndighederne benytte en ikke-statistisk stikprøvemetode
  • i særlige tilfælde og med behørig begrundelse i forbindelse med covid-19-pandemien kan udvælgelsen af projekter ske ved tildeling uden indkaldelse af forslag.
  • de proceduremæssige skridt, som Kommissionen skal tage, bør forkortes ved ikke at kræve, at den fuldstændige projektansøgning indsendes til Kommissionen, inden projektet vurderes
  • der bør undtagelsesvis tillades støtteberettigelse af udgifter til fremme af kriseberedskabet i forbindelse med covid‐19-pandemien fra den 1. februar 2020
  • for at sikre overensstemmelse mellem bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1303/2013 om EU’s struktur- og samhørighedsfonde (se resumé) og gennemførelsesforordning (EU) nr. 897/2014 bør gennemførelsen af begge typer grænseoverskridende samarbejdsprogrammer ensrettes — perioden for gennemførelsen af programmer forlænges med et år indtil den 31. december 2025

Håndtering af forstyrrelser i gennemførslen af programmet

Formålet med forordning (EU) 2022/2192 er at afhjælpe forstyrrelser i gennemførelsen af programmet som følge af virkningerne af den russiske krone i Ukraine og covid-19-pandemien:

• lette anvendelsen af ENI-midler i medlemsstater og regioner for at støtte foranstaltninger til at håndtere migrationsmæssige udfordringer som følge af Ruslands militære angreb
• give mulighed for en undtagelse fra de gældende samfinansieringsregler for at give den nødvendige fleksibilitet til at mobilisere eksisterende investeringsressourcer til at imødegå disse forstyrrelser
• fremme retssikkerheden for andre aspekter, som programmyndighederne skal stå over for.

Forordningen giver for eksempel mulighed for:

• 100% EU-medfinansiering af ENI-CBC-programmer for regnskabsåret, der starter den 1. juli 2021, 1. juli 2022 og 1. juli 2023 — hvilket betyder, at der ikke længere kræves national medfinansiering
• tildeling af tilbagevirkende kraft til Rusland i forbindelse med projekter, der imødegår migrationsmæssige udfordringer under ENI-CBC ’s programmer
• en undtagelse fra kravet om, at alle projekter skal have mindst én støttemodtager fra et partnerland, og at alle aktiviteter skal have reel grænseoverskridende eller grænseoverskridende virkning og fordele
• programforvaltningsmyndighedens aktiviteter for at fremskynde de nødvendige ændringer af projekter, der allerede er godkendt, og halvvejs gennem deres gennemførelse, herunder store infrastrukturprojekter.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 01. januar 2014.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Europæisk naboskabspolitik (EU-Udenrigstjeneste).
• TAIEX og Twinning (Europa-Kommissionen)
• Regionalpolitik (EU-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 27-43).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2192 af 9. november 2022 om særlige bestemmelser for de samarbejdsprogrammer for 2014-2020, der støttes af det europæiske naboskabsinstrument og under målet om europæisk territorialt samarbejde, i tilfælde af forstyrrelser af programgennemførelsen (EUT L 292 af 11.11.2022, s. 1-11).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/879 af 23. juni 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 897/2014 for så vidt angår særlige bestemmelser om tilpasning af bestemmelserne for gennemførelsen af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, der finansieres under det europæiske naboskabsinstrument, til specifikke foranstaltninger som reaktion på covid‐19-pandemien (EUT L 203 af 26.6.2020, s. 59-62).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 897/2014 af 18. august 2014 om specifikke bestemmelser for gennemførelsen af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, der finansieres inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument (EUT L 244 af 19.8.2014, s. 12-54).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 897/2014 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 30.03.2023