Henimod et dynamisk europæisk forskningsrum

Meddelelsen om det europæiske forskningsrum (EFR) fra september 2014 er den anden statusrapport om EFR. Den fremhæver de gode fremskridt ved EFR-partnerskabet - EU-landene, forskningsorganisationer og Europa-Kommissionen - henimod oprettelsen af det indre marked for forskning. Den nævner desuden de udfordringer, der stadig eksisterer, før EFR kan gennemføres.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Det europæiske forskningsrum - Statusrapport 2014 (COM(2014) 575 final af 15.9.2014).

RESUMÉ

Meddelelsen om det europæiske forskningsrum (EFR) fra september 2014 er den anden statusrapport om EFR. Den fremhæver de gode fremskridt ved EFR-partnerskabet - EU-landene, forskningsorganisationer og Europa-Kommissionen - henimod oprettelsen af det indre marked for forskning. Den nævner desuden de udfordringer, der stadig eksisterer, før EFR kan gennemføres.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE?

Hovedkonklusionen er, at betingelserne for at virkeliggøre et EFR, hvor forskere og videnskabelig viden kan bevæge sig frit, er til stede på EU-plan. Færdiggørelsen af EFR er dog en gradvis proces, så der er behov for at gennemføre reformer, navnlig på nationalt plan, for at EFR kan fungere.

Rapporten bekræfter, at følgende betingelser for færdiggørelsen af EFR, der blev præsenteret i EFR-meddelelsen fra 2012, nu er endeligt på plads:

• EU-landene vedtager i stigende grad foranstaltninger til støtte for EFR, og de er afspejlet i deres nationale reformprogrammer.
• EU har gjort EFR til en fast bestanddel af det europæiske semester (årlig koordinering af de økonomiske politikker). Den yder også væsentlig støtte til EFR-foranstaltninger, f.eks. ved at fremme fri rekruttering, fri adgang til publikationer og data samt ligestilling mellem kønnene gennem Horisont 2020.
• Forskningsorganisationer, såsom organisationer, der finansierer og udfører forskning, har vist stor opbakning til EFR’s dagsorden.
• En EFR-overvågningsmekanisme er oprettet og leverer stadigt bedre data til at vurdere præstationerne på nationalt og institutionelt plan.

Håndtering af forskningssvagheder

• Selv om næsten alle EU-lande har vedtaget nationale forskningsstrategier, er der stadig store forskelle på, hvordan finansiering af forskning allokeres. Der mangler også aftalte standarder på tværs af Europa om udførelse af international peerevaluering.
• Der er behov for mere uddannelse til ph.d.-studerende, så de har de rette kompetencer til at arbejde uden for den akademiske verden.
• Flere EU-lande praktiserer fri rekruttering i praksis for stillinger i offentlige forskningsinstitutioner. Der er dog stadig store forskelle blandt landene, forskningsinstitutionerne og organisationerne på brugen af fri rekruttering i praksis.
• Mere end halvdelen af EU-landene har initiativer, der støtter ligestilling mellem kønnene inden for forskning, men reelle forandringer sker for langsomt.
• EU-landene er blevet bedre til at sikre fri adgang til forskningsresultater (publikationer og data) og til at udvikle nationale strategier for videnoverførsel, men de skal dog gøre mere på begge områder.

Statusrapporten nævner, at EU-landene skal udvikle en EFR-køreplan senest medio 2015. Dette skal resultere i initiativer, der imødekommer landenes egne specifikke behov.

Fremtidige udfordringer

For at maksimere potentialet i Europas åbne forskningssystemer og fremme innovation skal EFR tilslutte sig nye politiske prioriteter, forskningsudviklinger og levere bæredygtige løsninger til de udfordringer, som samfundet står over for. Voksende ønske om integritet og ansvarlighed i forskningen samt nye måder, hvorpå forskningen kan udføres og deles (dvs. åben forskning), betyder, at nye interessenter bliver afgørende for forskningsrummets succes.

seneste ajourføring 13.05.2015