Fælles regler for de europæiske struktur- og investeringsfonde (2014-2020)

HOVEDPUNKTER

• ESI-fondene består af 5 fonde:
  • Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU),
  • Den Europæiske Socialfond (ESF),
  • Samhørighedsfonden,
  • Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),
  • Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).
• De fælles mål for investeringerne under ESI-fondene er at yde støtte til fremme af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.
• Forordningen:
  • definerer de fælles principper, regler og standarder for brugen og gennemførelsen af ESI-fondene
  • fastlægger de fælles regler for ESI-fondene til forbedring af samarbejdet mellem dem og andre EU-politikker og -programmer, f.eks. Horisont 2020, som senere er erstattet af Horisont Europa;
  • definerer fondenes opgaver, primære mål og organisation
  • retter specielt opmærksomheden mod forholdet mellem denne forordning og de andre forordninger, der gælder specifikt for hver fond
  • fastsætter princippet om tematisk koncentration, der skal sikre, at investeringerne er koncentreret om et begrænset antal centrale prioriteter
  • sætter øget fokus på resultater:
    • der er fastlagt en resultatramme med mål og målsætninger
    • der afholdes et årligt statusmøde mellem de enkelte medlemsstater og Europa-Kommissionen
    • der skulle gennemføres en resultatgennemgang af programmerne i hver medlemsstat i 2019
  • indfører betingelser (forudsætninger, der har til formål at sikre, at der er indført de nødvendige metoder til at sikre effektiv brug af EU-støtte)
  • fastlægger fordelingen af ressourcerne for investeringer i vækst og beskæftigelse i tre regionskategorier i henhold til deres BNP pr. indbygger: de mindre udviklede regioner, overgangsregioner fra et støtteniveau til et andet og de mere udviklede regioner.
• Kommissionen har vedtaget en beslutning med listen over regioner, der opfylder kriterierne for de tre regionskategorier.
• Der er fastlagt kriterier, som medlemsstaterne og regionerne skal opfylde for at være berettigede til at modtage støtte fra fondene. Ressourcerne fra EFRU og ESF skal fordeles blandt de mindre udviklede regioner, overgangsregioner og de mere udviklede regioner i henhold til BNP pr. indbygger. På grund af de betydelige forskelle i medlemsstaternes administrationstyper og planlægningsområder har EU udviklet et fælles klassifikationssystem til udvælgelse af de regioner og områder, der skal støttes. Der er en specifikation af de tilgængelige finansielle midler og uddelingskriterierne.
• ESI-fondene yder støtte gennem flerårige programmer på baggrund af de partnerskabsaftaler, der er udviklet for hver medlemsstat. En partnerskabsaftale er et dokument, der fastlægger den overordnede investeringsstrategi for den berørte medlemsstat, og som er indgået med Kommissionen. Den er udarbejdet af medlemsstaten i overensstemmelse med dets egne systemer og procedurer og med inddragelse af partnere, der repræsenterer de regionale og lokale offentlige myndigheder samt en lang række sociale, økonomiske, miljømæssige interessenter og andre interesser.

Revisionsrettens beretning

• I 2017 udgav Den Europæiske Revisionsret en beretning om de partnerskabsaftaler, der er indgået mellem Kommissionen og medlemsstaterne.
• Rapporten konkluderede, at fondene har fokuseret på vækst og beskæftigelse, udpeget investeringsbehov og på vellykket vis omsat dem til målsætninger og resultater. Rapporten påpeger imidlertid også, at der er opsat for mange resultatindikatorer, og at resultatmålingerne ikke er koordineret på tværs af de forskellige fonde.

Covid-19-pandemi — ændringer af forordningen

• Forordning (EU) 2020/460 ændrer forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår særlige foranstaltninger til mobilisering af investeringer i medlemsstaternes sundhedssystemer og andre dele af deres økonomier som reaktion på covid-19-udbruddet (investeringsinitiativ som reaktion på coronavirusset).
• Forordning (EU) 2020/558 ændrer forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår særlige foranstaltninger med henblik på at give ekstraordinær fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde som reaktion på covid-19-udbruddet. Den giver dem mulighed for at mobiliseret al ubrugt støtte fra EFRU, ESF og Samhørighedsfonden.
• Forordning (EU) 2020/2221 ændrer forordning (EU) nr. 1303/2013 og indfører ekstraordinære supplerende midler og gennemførelsesordninger med henblik på at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og til forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien.

Forlængelse af perioden for forordningens anvendelse på ELFUL-programmer

Forordning (EU) 2020/2220 forlænger både anvendelsen af forordning (EU) nr. 1303/2013 på programmer der støttes af ELFUL og varigheden af disse programmer til den 31. december 2022. Dette er underlagt indgivelse af en anmodning om ændring af de relevante programmer for udvikling af landdistrikterne for den toårige overgangsperiode, der løber indtil den nye fælles landbrugspolitik gennemføres den 1. januar 2023.

Samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE)

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine ændrer ændringsforordning (EU) forordning (EU)2022/562 ved at:

• Giver mulighed for samfinansiering mellem EFRU-midler og ESF-midler for at håndtere tilstrømningen af flygtninge. Dette gør det for eksempel muligt for medlemsstaterne at omfordele de ressourcer, der tidligere var øremærket til infrastrukturprojekter, til at blive omdirigeret til sundhedspleje og uddannelse.
• Giver større fleksibilitet til at omdirigere ubrugte midler i samhørighedspolitikken fra budgetperioden 2014-2020, herunder REACT-EU.
• Forlænger 100 % finansiering fra EU ’s budget til samhørighedsprogrammer med et regnskabsår (i modsætning til den obligatoriske nationale medfinansiering under normale omstændigheder) for at lette byrden for nationale og regionale budgetter.
• Giver mulighed for tilbagebetaling af foranstaltninger, der imødegik migrationsudfordringerne, men startede, før Kommissionen kunne fremsætte en formel anmodning. Sådanne projekter er støtteberettigede fra den 24. februar 2022, forudsat at de overholder fondsspecifikke regler.

Forøgelse af præfinansieringen fra REACT-EU-midlerne og beregning af enhedsomkostninger (CARE +)

Som supplement til disse foranstaltninger blev der indført en anden ændring for at øge præfinansieringen fra REACT-EU-ressourcer og for at fastsætte en enhedspris pr. person, kendt som CARE + (forordning (EU) 2022/613). Det primære formål med denne forordning var at give yderligere likviditet og forenkle de administrative procedurer vedrørende udgifter.

Den øgede forfinansiering kom fra REACT-EU-budgettet, hvor alle medlemsstater modtog yderligere 4%, hvilket øgede forfinansieringssatsen fra 11% til 15%. Desuden fik de medlemsstater, der grænser op til Ukraine eller havde et indløb af flygtninge på over 1% af deres befolkninger i den første måned efter den russiske delegation, en yderligere 34%, hvilket øgede deres forfinansieringssats fra 11% til 45%. Disse ni medlemsstater er Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Litauen, Ungarn, Østrig, Polen, Rumænien og Slovakiet.

Den forenklede omkostningsmulighed på EU-plan har til formål at reducere den administrative byrde betydeligt, så bestræbelserne kan koncentreres om at nå bredere politiske mål, og lange forvaltnings- og kontrolkontroller vil ikke udsætte gennemførelsen. I stedet for at levere dokumentation for hvert køb (for eksempel tæpper, hygiejnedele, basisfødevarer og personlige genstande) kan forvaltningsmyndigheden blot kræve en enhedspris på 40 EUR pr. uge pr. person med midlertidig beskyttelse (eller anden passende beskyttelse i henhold til national lovgivning) i højst 13 uger. Denne mulighed kan effektivt håndtere de omkostninger, der afholdes af ikke-statslige organisationer og de lokale myndigheder, som yder øjeblikkelig støtte ved grænsen fra den første dag i aftalen. Den forenklede omkostningsmulighed blev yderligere styrket med ændringen af FAST-CARE, hvilket øgede beløbet til 100 EUR pr. uge pr. person og udvidede støtten til 26 uger (se nedenfor).

Fleksibel bistand til landdistrikter — FAST-CARE

ForordniNG (EU) 2022/2039 ændrer forordning (EU) nr. 1303/2013 og forordningen, der fastlægger reglerne for perioden 2021-2027, forordning (EU) 2021/1060 (se resumé). Hvad angår ændringerne i forordningen om fælles bestemmelser for 2014-2020, har reglerne til formål at indføre større fleksibilitet for at bidrage til at optimere brugen af ressourcerne fra programmeringsperioden 2014-2020 og for at tillade en mere udjævnet indfasning af forsinkede projekter mellem programmerne 2014-2020 og 2021-2027.

• I forbindelse med operationer til afhjælpning af migrationsproblemer, der skyldes Ruslands militære angreb, giver den mulighed for undtagelse fra de krav, der er forbundet med operationens placering i en given medlemsstat, da mennesker kan bevæge sig til flere lokaliteter efter deres ankomst.
• Den indfører muligheden for at anmelde udgifter for operationer, som allerede er fysisk udført eller fuldt implementere, og indfører fleksibilitet mellem fonde, hvilket gør det muligt at bruge Samhørighedsfonde i forbindelse med operationer til afhjælpning af migrationsproblemer, der skyldes Ruslands militære angreb mod Ukraine, og mellem tematiske mål, så det bliver muligt at overføre mellem programmer.
• Den giver mulighed for en medfinansieringssats på op til 100%, der kan anvendes på en særskilt prioritetsaks, der er oprettet inden for rammerne af et program til fremme af ikke-EU-statsborgeres socioøkonomiske integration, herunder foranstaltninger, der er dedikeret til operationer, der imødegår migrationsmæssige udfordringer som følge af det russiske militærangreb. Mindst 30% af den finansielle tildeling til en sådan særskilt prioritet skal tildeles foranstaltninger, hvis støttemodtagere er lokale myndigheder eller civilsamfundsorganisationer, der er aktive på lokalt plan.
• Den forlænger kriterierne for »fase« projekter mellem budgetperioden 2014-2020 og 2021-2027 ved at sænke minimumsgrænsen for de samlede omkostninger til projektet fra 5 mio. EUR til 1 mio. EUR, for at det kan være berettiget til fasefaser, blandt andre specifikke kriterier. Derved overføres de resterende dele af projektet til den næste programmeringsperiode, hvorved ressourcerne frigives i perioden 2014-2020. Disse kan til gengæld anvendes til at løse de migrationsmæssige udfordringer, hvis medlemsstaten ønsker det.
• Den forbedrer den forenklede omkostningsmulighed ved at øge enhedsomkostningerne fra 40 EUR til 100 EUR pr. uge pr. person og ved at forlænge støtten fra 13 uger til 26 uger. Dette gælder for alle personer, der har anmodet om og modtaget midlertidig beskyttelse eller anden passende beskyttelse i henhold til national ret.
• Den øger fleksibiliteten ved afslutningen af programmerne for 2014-2020 ved at øge betalinger af den endelige saldo for hver prioritet pr. fond og pr. regionskategori i det endelige regnskabsår fra 10% til 15%. Det betyder, at hvis f.eks. en prioritetsaks (en bestemt type investering) blev overtegnet med 15%, kan dette beløb finansieres med en anden prioritetsaks, der har været underført med samme beløb, for så vidt angår samme program, samme regionskategori og samme fond.

Støtte til energi til overkommelige priser (SAFE)

Som en del af ændringerne i forordning (EU) 2023/435 har de målrettede og ekstraordinære ændringer af forordningen om fælles bestemmelser for 2014-2020, kendt som SAFE, til formål at støtte medlemsstater og regioner, der står over for de udfordringer, den aktuelle energikrise medfører.

Særligt giver SAFE mulighed for:

• finansiering af arbejdskapital i små og mellemstore virksomheder, der er særligt påvirket af stigningen i energipriserne, i overensstemmelse med de gældende statsstøtteregler
• finansiering af udgifter til energiforbrug for sårbare husholdninger for at imødegå energifattigdom
• støtte til arbejdsfordelingsordninger for arbejdstagere og selvstændige gennem en eventuel anvendelse af EFRU, Samhørighedsfonden og ESF.

Disse målrettede ændringer er baseret på de samme regler som de tidligere fleksibiliteter, der tilbydes af CARE og FAST-CARE:

• Alle midler under samhørighedspolitikken (EFRU, ESF og Samhørighedsfonden) kan anvendes til at yde støtte til disse foranstaltninger gennem samfinansiering, og REACT-EU-midlerne kan også anvendes.
• Ressourcer fra en af de tre regionskategorier (mere udviklede, overgangsregioner og mindre udviklede) kan anvendes til at støtte disse foranstaltninger og dermed fjerne den forpligtelse, der følger af operationens placering.
• Alle de foreslåede foranstaltninger kan støttes med 100% af EU ’s medfinansiering.
• Udgifter er støtteberettigede fra den 1. februar 2022 til udgangen af 2023, herunder allerede gennemførte operationer.
• Budgettet for disse ekstraordinære foranstaltninger kan maksimalt udgøre 10% af den samlede tildeling til nationale samhørighedspolitiske fonde for 2014-2020.
• Betalinger fra Kommissionen til medlemsstaterne må ikke overstige 5 mia. EUR i 2023.